I en periode, hvor fonde med danske aktier gennemsnitligt er steget med mere end 27 pct. i indeværende år, er det måske et godt tidspunkt at kaste et ekstra blik på hele porteføljen, for at se, om den fortsat er optimalt sammensat i forhold til egne ønsker og behov.
Det er da heller ikke kun fonde, der investerer i danske aktier, der har vist et imponerende afkast i 2005. Således kan blandt andet nævnes fonde, der investerer i latinamerikanske aktier, der her givet et afkast på gennemsnitligt 30 pct., eller fonde, der investerer i central- og østeuropæiske aktier, der har givet et gennemsnitligt afkast på 27,2 pct.
Begge kategorier er i Morningstars univers karakteriseret ved at være support-fonde til porteføljen, - hvilket reelt vil sige, at disse fonde bør bruges som støtte til den samlede portefølje. Således bør disse kategorier altså heller ikke udgøre nogen absolut væsentlig del af den samlede portefølje.
Hovedvægt i kernefonde
Derimod bør hovedparten af porteføljen bestå af kerne-fonde, hvorfra hovedparten af porteføljens afkast også bør stamme fra. Kernefonde kan betegnes som fonde med lidt mere almindelige – nogle ville måske endda kalde dem kedelige – aktier og obligationer. Men hvor afkastene til gengæld typisk er kendetegnet ved at være mere stabile end i mere eksotiske aktier og obligationer.
Kernefonde er fonde, der har en stor relevans for investorerne og fonde, der er nødvendige for at skabe nogle gode langsigtede og rimeligt stabile afkast. For danske investorer er kernefonde for eksempel fonde, der investerer i danske aktier eller i store europæiske, japanske eller amerikanske large cap selskaber. På obligationssiden kunne en typisk kernefond for eksempel være en fond, der investerer i danske obligationer, hvor der historisk har været et forholdsvist stabilt afkast.
Kernefonde bør som et minimum udgøre 50 pct. af porteføljen, men afhængig af tidshorisonten og risikovilligheden kan disse fonde udgøre op til 100 pct. af porteføljen.
Afkastene halter efter
Afkastene i flere af kerne-fondene har i den seneste periode haltet efter mange af support-fondenes afkast. Blandt andet kan det nævnes, at de danske obligationer har givet forholdsvis beskedne afkast i indeværende år. Fonde i kategorierne ’DKK Øvrige – Obligationer’ og ’DKK Korte – Obligationer’ har givet gennemsnitlige afkast på henholdsvis 3,3 pct. og 1,8 pct.
Supportfonde bør i en samlet porteføljebetragtning kun bruges til at skabe yderligere spredning af porteføljen eller for at skabe et bedre ønsket forhold mellem den påtagne risiko og det forventede afkast i forhold til investors samlede investeringshorisont, såfremt det skulle være nødvendigt.
Da flere supportfonde har givet så gode afkast, som tilfældet har været i indeværende år, kan supportfondene udgøre en uønsket stor andel af den samlede portefølje.
Dermed kan man som investor som følge af kursstigningerne i visse support-fonde i forhold til mere beskedne kursstigninger i kernefondene komme til at påtage sig en langt større risiko, end man måtte ønske sig i forhold til investeringshorisonten.
Netop derfor kan det være en god ide at tænke på, om man måske bør rebalancere porteføljen, så den igen kommer til at indeholde den samlede vægtning, som man i sin tid satte, da man lavede porteføljen. På den måde kan man sikrer sig at porteføljen igen passer med investeringshorisont og risikoprofil.
Især den overordnede fordeling mellem andelen af aktier og obligationer kan det seneste år havde flyttet sig uønsket meget. Jo tættere man er på pensionering eller til man generelt skal bruge pengene, jo mere vigtigt er det, at andelen passer i forhold til, hvornår det er planlagt, at pengene skal komme til udbetaling.
