Når der investeres i fonde er der overordnet set to faktorer, som bestemmer hvad det samlede afkast bliver. For det første er det afgørende, hvordan kurserne i de underliggende papirer bevæger sig. For det andet er det afgørende hvordan valutakurserne bevæger sig.
Hvis vi ser på en aktieafdeling, afspejler afkastet i fonden sig i den måde, som aktiekurserne bevæger sig på i de papirer, som fonden har investeret i. Hvis aktiekurserne på de underliggende papirer stiger, giver fonden formentligt et positivt afkast, mens det modsatte er tilfældet, hvis aktiekurserne falder.
Grunden til, at man kun kan sige ”formentligt” i denne sammenhæng er, at dette kan man reelt set kun garantere, hvor der ikke er nogen chance for udsving i valutakurserne. Det vil med andre ord sige, at man kun kan regne med dette, når man som dansker køber en fond, der investerer i danske aktier – eller aktier i de europæiske lande, hvor vores danske kroner følger kursen på Euro indenfor et nærmere fastlagt spænd.
Selvom man ikke nødvendigvist tænker over det, har valutakursen nemlig en stor indflydelse på det samlede afkast fra fondene. Det vil sige, at når man for eksempel investerer i en fond, der køber amerikanske aktier eller andre aktier, der er noteret i dollar eller andre valutaer end Euro, er det samlede afkast dels afhængigt af udviklingen i aktiekurserne og dels af udviklingen i valutakurserne.
Det værste der kan ske for fonde med amerikanske aktier er således hvis både aktiemarkedet og dollaren falder i værdi samtidig. Det er den effekt som investorer i IT fonde har oplevet siden IT boblens brist tilbage i marts 2000, hvor IT aktierne siden er faldet med over 50 pct. og på toppen af det, har måttet bøde for et dollarfald på over 30 pct.
Det er dog muligt for fondene at valutakurssikre deres investeringer i udlandet og dermed minimere valutakursrisikoen i afkastet over for investorerne. Det er dog sjældent at de danske fonde vælger at gøre det fuldt ud.
Vælger man udelukkende at se på fonde, der investerer i amerikanske aktier, er det faktisk kun én enkelt fond, som har valgt at valutakurssikre hele porteføljen. Det er fonden ’Danske Invest Pension (PAL) – USA Valutasikret’.
Valutakurssikring giver alt andet lige en mindre risiko for investorerne, men som det har været tilfældet i år, hvor dollaren er steget, kan valutakurssikring også betyde et lavere afkast i forhold til konkurrenter, som har fået en valutakursgevinst.
Større betydning ved køb af udenlandske fonde
Står man over for at ville købe andele i en udenlandsk fond, er det imidlertid endnu vigtigere, at man sætter sig ind i betydningen af valutakurserne. Ser man på det danske udbud af fonde, er der nemlig en tendens til, at stort set alle fondene rammes lige hårdt af valutakursudsvingene, da det som tidligere nævnt er et fåtal, som fuldstændigt valutasikrer.
Men for udenlandske fonde har tendensen været gældende i længere tid. Udenlandske fondshuse har således i flere tilfælde oprettet flere klasser af samme fond i forskellig valuta. Det vil sige fonde med samme underliggende papirer og investeringer, men med forskellige valutarisici.
Et eksempel på dette er Janus World Funds. Janus har helt generelt to typer af samme fonde; Én fond i Euro og én fond i US-Dollar.
De underliggende investeringer er de samme. Alligevel er der på stort set alle fonde en forskel på omkring 14-15 procent i afkastet, fordi dollaren er steget så meget i værdi over for Euro.
Stor forskel i kursudviklingen
Ser man nærmere på kursudviklingen i de fonde, som har de samme aktiver, men forskellig valutarisici, kan man også se stor forskel over tid. Her i eksemplet er benyttet fondene ’Janus All Cap Growth A $’ og ‘Janus All Cap Growth A Euro’, der ligger i Morningstar kategorien ’Nordamerika Large Cap – Aktier’.
Udviklingen i figuren viser hvor vigtigt det er, at man gør sig nogle klare overvejelser over hvilke fonde, som man vil investere i. I perioden op gennem slutningen af 90’erne, hvor den amerikanske økonomi for alvor havde fut under kedlerne, steg dollarkursen voldsomt, hvilket betød at fonden i dollar spurtede fra fonden i Euro.
I den efterfølgende periode faldt dollaren over en årrække drastisk i værdi, hvilket rent faktisk betød, at Euro-afdelingen overhalede dollar-afdelingens kursudvikling. I det sidste halve år er dollaren dog kommet noget igen.
Man bliver således nødt til som investor at vurdere, både hvilke markeder, som man har tillid til vil stige, og hvordan valutakurserne vil udvikle sig.
Ved investering i udenlandske fonde er der endvidere skattespørgsmålet at tænke på. Udenlandske fonde beskattes oftest anderledes på grund af en forskellig indkategorisering i den danske skattelovgivning. Derfor er det ved investering i udenlandske fonde også vigtigt at tænke over hvilke skattemæssige konsekvenser, der er ved investering i fonden.
Læs mere om den danske skattelovgivnings indflydelse på investering i udenlandske fonde i artiklerne ”Danmark stadig lukket land” og ”Dansk lovgivning forværnger konkurrence”.
