Penge avler penge. Sådan ser det i hvert fald ud i øjeblikket, hvis man kigger på de nordiske aktiemarkeder.
Forbrugerne i de nordiske lande har således fået flere og flere penge i hænderne i de sidste år. Over hele Europa har man set renterne blive sat længere og længere ned, - herunder også i de nordiske lande.
Renten er sat ned for at skyde gang i væksten i Europa. En lavere rente øger nemlig både investeringerne i samfundet og stimulerer væksten, da det – alt andet lige – også betyder øget forbrug.
En side-effekt ved rentelettelserne har vi også set her på det danske marked. Boligpriserne stiger, da man kan låne penge billigere til at købe boligen, hvorved flere mennesker får råd til at købe. Samtidig har mange boligejere med dyre lån med høje renter valgt at omprioritere deres lån. Dermed har folk kunnet få en lavere månedlig ydelse end tidligere, og dermed flere penge til at nyde livet. Nogle folk har samtidigt benyttet lejligheden til at belåne noget eller hele den opsparede friværdi i boligen.
Skattestop har givet flere penge
Samtidig har de økonomiske ressourcer i samfundet i de nordiske lande været så stærke, at man bl.a. i Danmark har set lettelser på det skattepolitiske område. Regeringen har med deres skattestop og den suspenderede SP-opsparing været medvirkende til, at forbruget yderligere har kunnet sættes i vejret.
Det er således ikke likvide midler, som de private forbrugere mangler i øjeblikket. Tværtimod hævder mange, at man ser en pengerigelighed generelt i Norden, som man forholdsvist sjældent har set mangen til.
Pengene bliver dels brugt til forbrug, hvilket er med til at holde indtjeningen på et højt niveau i de nordiske virksomheder. Dette har blandt andet ført til, at en lang række danske børsnoterede virksomheder har opjusteret forventningerne til resultatet for hele 2005, hvilket naturligt har afspejlet sig i en række rekordkurser for virksomhedernes aktier på fondsbørsen.
Samtidigt er de flere penge blevet brugt til også at øge investeringerne/opsparingen for forbrugerne. I Danmark har vi således oplevet, at der er blevet skudt penge ind i investeringsforeningerne som aldrig før i første halvår 2005. Også i de øvrige nordiske lande er der strømmet penge til investeringsmarkederne, hvilket også har været med til at skubbe aktiekurserne op i et højere leje.
Nordiske aktier med i top
Ser man nærmere på Morningstar Kategorien ’Norden – Aktier’ har fondene i denne kategori skabt det syvende-bedste resultat år-til-dato i forhold til de øvrige Morningstar Kategorier. Fondene har i gennemsnit givet afkast på knapt 20 pct.
Ser man på kategorierne, hvilket man blandt andet kan gøre på folkebørsen under kategorianalyse , føres år-til-dato afkastene netop af fonde, der investerer i aktier i to nordiske lande. Kategorien ’Norge – Aktier’ har således givet et afkast på godt 31 pct., mens kategorien ’Danmark – Aktier’ har givet et gennemsnitligt afkast på ca. 27 pct. Derimod har det svenske aktiemarked trukket ned i forhold til både Danmark og Norge.
Ser man nærmere på de enkelte fonde , der investerer bredt i nordiske aktier, har den fire-stjernede forening Nordea Invest Nordic Small Cap klaret sig bedst med et afkast på knapt 21 pct. Dårligst målt på afkastet er det gået for den to-stjernede forening Alm. Brand Invest Aktier Norden, med et afkast på knapt 12 pct.
Ny udfordrer klarer sig godt
I kategorien er der kommet en ny udfordrer, Gudme Raaschou Nordic Alpha, der blev startet i februar måned. Derfor fremgår afdelingen ikke af år-til-dato oversigten.
Dog er det værd at bemærke, at denne afdeling over den seneste måned har skabt et afkast på ca. 8,5 procent, hvilket er det bedste blandt alle europæiske fonde, der investerer i nordiske aktier. Næstbedste danske fond over den seneste måned har skabt et afkast på 5,9 pct.
På tre måneders sigt har Nordic Alpha afdelingen skabt et afkast på godt 16 pct., hvilket er 3 ½ pct.-point mere end den næstbedste europæiske fond i denne kategori.
Fremtidsudsigter
I øjeblikket er det svært at se, hvad der kan stoppe de nordiske aktiemarkeders fremgang. Pengerigeligheden vedbliver og de økonomiske konjunkturer er umiddelbart gode. Sverige har på en række områder haltet lidt efter de øvrige nordiske lande, og det svenske aktiemarked har noget at indhente, før man ser samme afkast som for Danmark og Norge.
Senest har den svenske centralbank dog noget overraskende nedsat renten markant, hvilket alt andet lige igen vil stimulere investeringerne.
Helt generelt er de nordiske lande økonomisk velpolstret og stærke, og de nordiske lande er ikke præget af de strukturelle problemer, som man kan se i visse andre vesteuropæiske lande.
Samtidig kører det nordiske vækst-tog fra det meste af Europa, og de færreste er pessimister om den fremtidige udvikling.
Der er dog flere ting, som kan føre til at væksten ikke kan fortsætte i samme tempo. Først og fremmest kan det være renteforhøjelser og fortsat stigende oliepriser.
Men selv disse faktorer synes ikke særligt sandsynlige, da der ikke umiddelbart er noget, som tyder på nordiske renteforhøjelser. Tværtimod kan den danske nationalbank måske blive nødt til at sænke renten, da den danske krone er blevet meget stærk overfor euroen, og en rentesænkning vil medføre en lidt svagere dansk krone. Problemet er, at Danmark ligger i den høje ende af det interval overfor euroen, som vi følger.
Høj oliepris er ikke skidt
For olieprisens vedkommende, kan væksten lide markant skade under en alt for høj oliepris. Men Norge er et meget olierigt land, og Norge og det norske børsmarked nyder rent faktisk godt af de høje oliepriser, så længe den høje pris ikke medfører en global stagnation.
Også i Danmark nyder vi i et vist omfang godt af den høje oliepris, da vi også – i form af A.P. Møller-Mærsk – er nettoeksportører af olie.
Læs mere om de enkelte afdelinger, deres strategi, afkast, omkostninger m.m. her .
