Der var ved årets begyndelse for alvor lagt op til fest på de østeuropæiske aktiemarkeder. Mange af Østlandene står over for optagelse i EU, og der er mange som forventer, at man fremover vil se de Østeuropæiske lande nærme sig Vesteuropæiske tilstande på en lang række områder.
Fondene i Kategorien ’Central- og Østeuropa – Aktier’ begyndte da også året med fuldt firspring fremad. Efter årets første kvartal var denne kategori helt i front, med gennemsnitlige afkast på imponerende 16,5 pct. Især det russiske marked viste for alvor tænder i årets første tre måneder, og fonden Alfred Berg Rusland lå dengang i front med et afkast på 19,8 pct.
Det russiske marked havde dog også inden denne periode været præget af en række skandaler, som sendte markedet ned i år 2004. Bedst kendt er nok Yukos-skandalen, hvor én af Ruslands rigeste mænd blev sigtet for skatte-unddragelse i en sag, som mange mente kun var opstået på grund af rigmandens politiske uenighed med Præsident Putin.
Flere negative tendenser
I andet kvartal er det gået noget anderledes for de central- og østeuropæiske fonde. For det russiske marked er Yukos-skandalen brudt ud i lys luge igen. Den tidligere nævnte anklagede rigmand fik ni års fængsel, hvilket i de russiske kredse er på linie med domme til voldtægtsmænd og domme for kriminelle handlinger af en særlig voldsom karakter.
Dommen er anket, men det er fortsat uvist, hvordan sagen ender. Sagen har ført til, at mange rige russiske familier har været meget beherskede med at investere i det russiske erhvervsliv, ligesom udenlandske investorer har været yderst tilbageholdne overfor det ellers så stærkt voksende russiske marked.
For de østeuropæiske lande generelt, gælder det, at markederne har måttet tage sig til takke med en noget roligere udviklingen efter at både Frankrig og Holland har stemt nej til EU-forfatningen.
Nej’et betyder nemlig, at udviklingen imod en fuld integration af de østeuropæiske lande i EU alt andet lige vil komme til at tage væsentlig længere tid end planlagt.
Man kan dog ikke sige, at udviklingen har været decideret negativ. År-til-dato har fondene givet afkast på i alt fra mellem godt 15 pct. til ca. 25 pct. De enkelte fondes afkast kan ses under klassement for kategorien.
I gennemsnit har kategorien År-til-dato givet et afkast på ca. 21,5 pct., hvilket gør kategorien ’Central- og Østeuropa – Aktier’ til det fjerdebedste sted, hvor man har kunnet investere i indeværende år. Kun kategorierne med norske aktier, danske aktier og latinamerikanske aktier har klaret sig bedre. Tager vi de lange briller på og ser ud på 3 års sigt, er det dog stadigt kategorien for østeuropæiske aktier, som har klaret sig suverænt bedst med et afkast på 109 pct.
Fortsat gode vækstmuligheder
Selv om de østeuropæiske aktiemarkeder har vist en noget svagere udvikling i andet kvartal, end man har set tidligere, bør disse markeder, alt andet lige, fortsat have gode muligheder for vækst i årene fremover.
Selv om processen med endelig integration af de østeuropæiske lande i EU er sat i mere eller mindre bero, foregår der fortsat en pæn overførsel af EU-midler til Østeuropa.
Samtidigt har Østeuropa et markant lavere lønniveau end i Vesteuropa, hvilket gør, at der efterspørges mere og mere fra de Østeuropæiske lande, der som sådan er kendt for fortsat at have et forholdsvist højt uddannelsesniveau i store dele af befolkningen.
Man må derfor forvente, at der også vil ske en integration af de finansielle markeder, som på sigt alt andet lige vil nærme sig prissætningerne på de Vesteuropæiske markeder.
Samtidigt vil det store Russiske marked nyde godt af den historisk høje oliepris, der synes at blive ved med at stige som følge af, at produktionen af olie fortsat kun lige nøjagtigt kan følge med efterspørgslen.
Rusland er et af verdens største olie-eksporterende lande og det russiske aktiemarked er kendetegnet ved, at der er repræsenteret en stor del olie- og energiselskaber på børsen.
Grundlaget for yderligere vækst i den kommende tid, må derfor fortsat vurderes at være til stede.
