Efter at lovgivningen reelt har holdt hedge fonde væk fra det danske marked er døren nu åbnet for, at også danske private investorer får muligheden for at investere i hedge fonde, efter at Folketinget har vedtaget en ny lov på området, - i Danmark skal disse fonde dog benævnes som hedgeforeninger og ikke hedge fonde, som ellers er normalt kendt i internationale termer.
Hvad er en hedgeforening
En hedgeforening kan som sådan være mange forskellige ting, alt efter hvilken strategi, som den enkelte hegdeforening følger. Der er dog den væsentlige forskel på hedgeforeninger og almindelige investeringsforeninger, at de almindelige investeringsforeninger søger at ”slå” markedet og skabe bedre afkast end deres konkurrenter. Det vil sige, at selv om den enkelte afdeling præsterer negative afkast, vil afdelingen alt andet lige være tilfreds, hvis blot afkastet har været bedre end for sammenlignelige foreninger inden for markedet.
Mens investeringsforeninger satser på relative afkast, satser hedgeforeninger derimod oftest på absolutte afkast. Det vil sige, at en hedgeforening ofte vil forsøge at skabe et positivt afkast, uanset hvordan de underliggende finansielle markeder flytter sig. Det vil også sige, at i de situationer, hvor f.eks. aktiemarkederne bevæger sig i negativ retning, vil de almindelige investeringsforeninger tabe penge, mens hedgeforeninger stadigvæk har muligheden for at tjene penge, alt efter hedgeforeningens strategi og alt efter hvor dygtig hedgeforeningen er.
Stor forskel i strategier
Der er imidlertid meget stor forskel på de forskellige strategier i hedgeforeninger. Derfor er det vigtigt, at man ser sig for, hvis man overvejer at investere i en hedgeforening, - nøjagtigt som det er det ved investering i almindelige investeringsforeninger.
Nogle hedgeforeninger vil formentligt oprette sig som foreninger, der målrettet fokuserer på at investere i forskellige typer af aktieafledte investeringsaktiver, såsom futures eller optioner, hvor der kan spekuleres i blandt andet faldende aktiekurser. Det man typisk gør på dette område er, at man går ”kort” i en aktie, som man forventer vil falde i værdi. Ved at gå ”kort”, sælger man – forklaret i et lidt populært sprog – aktier, som man ikke ejer, for på et senere tidspunkt at købe disse tilbage igen til en lavere kurs.
Andre hedgeforeninger fokuserer mere på obligationsmarkederne, hvor der kan være selv ganske små forskelle i renter og prissætning, som man kan tjene penge på. Da gevinsterne ofte er forholdsvis små, vil en forening typisk ”geare” sin investering, hvilket vil sige, at foreningen investerer for et langt større beløb, end der reelt er indskudt i foreningen.
Der findes også hedge fonde, som fokuserer på at investere ud fra globale makroøkonomiske tendenser. Det kan være investeringer i forskellige valutaer eller aktier og obligationer i lande, hvor man mener at udviklingen vil være speciel god eller dårlig på kort eller langt sigt.
Sort og hvid
Investering i den ene eller den anden hedgeforening kan således være lige så forskellig som forskellen på sort og hvid. Dette gælder både hvad angår afkastet fra en hedgeforening eller risikoen i en hedgeforening.
Når man vil vurdere, om en hedgeforening har klaret sig godt eller dårligt, eller om en hedgeforening har en høj eller lav risiko, kan man således ikke bare vurdere på tværs af alle hedgeforeninger. Det ville være som at sammenligne æbler og appelsiner eller som at sammenligne almindelige investeringsforeninger, der investerer i danske obligationer med foreninger, der investerer i kinesiske aktier.
Nøjagtigt som det er vigtigt at inddele almindelige investeringsafdelinger i kategorier alt efter investeringsstrategi, er det således også vigtigt at inddele hedgeforeninger, hvis man vil vurdere hvor godt eller dårligt en hedgeforening har gjort det.
Ligesom Morningstar er verdens førende indenfor opdelingen af investeringsafdelinger i kategorier og rating af, hvor godt disse afdelinger har gjort det, er det også Morningstars mål, at blive verdens førende indenfor rating af hedgeforeninger til gavn for private investorer.
Derfor er Morningstar allerede gået i gang med denne proces. Morningstar inddeler således de forskellige hedgeforeninger i fem forskellige typer. Disse fem forskellige typer grupperes efterfølgende i 15 forskellige strategier.
Arbejdet med dette er allerede nået meget langt, og i de kommende uger, vil der blive sat yderligere fokus på hedgeforeninger, disses investeringsstrategier og hvordan de kan benyttes til at sammensætte en optimal portefølje.
Da der er tale om vidt forskellige produkter i forhold til almindelige investeringsforeninger – på trods af, at man fra de danske lovgiveres side har besluttet sig for at bruge navnet hedge-”foreninger” – er det uhyre vigtigt at sætte sig ordentligt ind i denne nye investeringstype, før man investerer sine penge.
