”Det sku’ være så godt, men så blev det faktisk skidt”. Sådan kan de nye danske regler indenfor aktiebeskatningsloven formentligt bedst karakteriseres.
For endelig vedtog folketinget nye regler, som omskrev dele af den omdiskuterede § 2a i aktieavancebeskatningsloven, hvor investering i udenlandske fonde blev strafbeskattet ved tillæg til afkastet med 1 pct. for hvert år, man havde holdt investeringen, men dog altid med mindst 10 pct. Dette vel og mærke, når der var tale om investering for frie midler.
Helt præcist ville en investor, der på 2 år havde opnået et afkast på f.eks. 1.500 kr. blive beskattet af 1.650 kr. Havde samme investor opnået afkastet på 1.500 kr. på 15 år, ville han blive beskattet af 1.500 kr. tillagt 15 pct. – i alt 1.725 kr.
Herudover blev investorer beskattet med kapitalindkomst med op til 59 pct. uanset ejertid, mens investeringer i danske aktiefonde ved ejertid over tre år blot blev beskattet som aktieindkomst, hvilket vil sige en maksimal beskatning på 43 pct.
Uens beskatning fjernet
I Østrig havde man ligeledes forskellig beskatning af investering i østrigske og udenlandske fonde. En østrigsk skatteyder, Anneliese Lentz, indbragte dette for EU-domstolen. Domstolen slog fast, at forskellig beskatning ved investering i andre EU-landes aktier eller fonde må anses som i modstrid med kapitalens fri bevægelighed indenfor EU. Merbeskatning af afkast fra udenlandske aktiver var altså ulovligt.
Da vi også i Danmark havde denne merbeskatning, var der altså lagt i kakkelovnen til en lovændring i Danmark.
Denne kom så for et par uger siden. Man fjernede reglen om ”skattely-aktier”, som reelt set var årsagen til merbeskatningen. Og nu har man så indført ens skatteregler for danske og udenlandske fonde.
Så skulle al ting jo så være i den skønneste orden. Udenlandske fonde burde kunne konkurrere med danske fonde på lige vilkår på det danske marked. Og danskerne burde altså have fået mulighed for at vælge mellem et langt større udbud af investeringsafdelinger.
Ny opdeling
Men al ting er ikke fryd og gammen. For samtidigt med, at man har ændret loven og lavet ens beskatning for investering i danske og udenlandske fonde, har man med et huk også lavet en ny opdeling af fondene, som alligevel i sidste ende formentligt vil munde ud i, at der ikke kommer den store konkurrence i Danmark.
Fremover vil der ud fra et skattemæssigt synspunkt blive tale om to overordnede typer aktiefonde; de ”udloddende” og de ”akkumulerende”, der fremover vil blive kaldt for investeringsselskaber.
Ser vi bort fra afdelinger, som er særligt velegnede til pensionsinvestering – de såkaldte PAL-afdelinger – er alle danske investeringsafdelinger på nær en enkelt udloddende.
Udloddende afdelinger vil fremover blive beskattet på samme måde som tidligere, - ved ejertid over tre år vil det sige med en skat på højst 43 pct.
Akkumulerende afdelinger vil blive beskattet med kapitalindkomst, hvilket vil sige med en skat på op mod 59 pct. Endvidere vil man benytte lagerprincip til beskatning. Det vil sige, at man beskattes år efter år efter år, - også selv om man ikke har solgt beviserne i afdelingen.
Langt de fleste udenlandske fonde er akkumulerende og vil dermed blive opfattet som investeringsselskaber. Også selv om der rent faktisk er tale om en udloddende udenlandsk fond, vil den under ny dansk lovgivning blive opfattet som et investeringsselskab.
Såfremt en udenlandsk fond ønsker status som en udloddende afdeling, kan man godt dette. Det kræver imidlertid, at fonden skal udregne og fremsende skriftlig dokumentation for opgørelsen af udbytter fra fonden.
Endvidere skal fondene overholde skrappere regler for, hvordan de må investere. Alt-i-alt har man altså åbnet reglerne, så det er muligt for udenlandske fonde at komme ind på det danske marked. Men man har gjort det så besværligt, at flere af de kilder, som Morningstar har talt med, ikke med den information de på nuværende tidspunkt har til rådighed, regner med, at man vil se noget stort indryk af udenlandske aktieafdelinger på det danske marked.
Dansk eksportmulighed
Reelt set, ser det ud til, at man lægger den tidligere interne beskatning fra de akkumulerende afdelinger over på investorerne, og dermed gør de akkumulerende afdelinger skattefrie indenfor afdelingen. Ved at lægge beskatning over på investorerne har man sikret ens beskatning ved investering i danske som udenlandske fonde.
Dette giver rent faktisk de danske akkumulerende PAL-afdelinger mulighed for med en vis fordel at sælge deres produkter på udenlandske markeder. Investorerne i andre lande må ikke beskattes mere ved investering i danske afdelinger frem for andre fonde.
Det ser altså ud til at Danmark har vendt Anneliese Lentz-dommen om, så man ikke åbner op for udenlandsk konkurrence i Danmark, som det ellers var hensigten, men derimod har sikret, at danske fonde kan konkurrere på udenlandske markeder.
