Udenlandske investeringsforeninger kan frit sælge deres fonde i de øvrige EU lande til glæde for de private investorer, som derved har et langt større udbud at vælge imellem, end blot de nationale fonde.
Danske private investorer har hidtil ikke haft samme muligheder, hvilket hænger sammen med at de danske skatteregler har været konstrueret så afkastet på udenlandske fonde blev beskattet væsentligt hårdere end for danske fonde, samtidig har det ikke været muligt at modregne tab fra udenlandske fonde i fremtidige gevinster.
Helt konkret blev afkastet for udenlandske foreninger tillagt minimum 10 pct. når skatten blev beregnet og oveni købet blev man selv for aktieafdelinger beskattet med op til 59 pct. mod en maksimal beskatning på op til 43 pct. for danske fonde.
Særreglen som betegnes §2a har effektivt holdt de udenlandske investeringsforeninger ude af Danmark, som derved skiller sig markant ud fra de øvrige lande når det gøres op, hvor stor en del af det samlede fondsudbud der udgøres af udenlandske fonde. I Danmark udbydes pt. 158 udenlandske fonde, men de er forbeholdt pensionsmidler i Unitlink ordninger og på den nyetablerede Folkebørsen.
Når det kommer til frie midler derimod, har udenlandske foreninger hidtil været lukket land, hvorfor de danske investorer har måttet nøjes med at vælge blandt ca. 300 danske fonde. Det lyder måske af meget, men det er ingenting i forhold til vores naboland Sverige, hvor der er over 2600 fonde at vælge imellem, hvoraf de 81 pct. er udenlandske fonde.
| Andel af udenlandske fonde i forskellige europæiske lande | ||||
| Land | Domicilerede fonde | Udenlandske fonde | Fonde i alt | Udenlandske fonde i % |
| Holland | 345 | 4486 | 4831 | 93% |
| Schweiz | 362 | 3518 | 3880 | 91% |
| Østrig | 840 | 5162 | 6002 | 86% |
| Tyskland | 1067 | 5426 | 6493 | 84% |
| Norge | 355 | 1623 | 1978 | 82% |
| Sverige | 506 | 2118 | 2624 | 81% |
| Italien | 1147 | 4368 | 5515 | 79% |
| Belgien | 1029 | 2877 | 3906 | 74% |
| Finland | 652 | 1250 | 1902 | 66% |
| Spanien | 2537 | 4745 | 7282 | 65% |
| UK | 2099 | 2191 | 4290 | 51% |
| Frankrig | 4058 | 3483 | 7541 | 46% |
| Danmark | 392 | 158* | 550 | 29%* |
*: De udenlandske fonde er udelukkende for pensionsmidler i Unitlink ordninger og på Folkebørsen.
Gammel vin på nye flasker
Sidste år blev der afsagt en opsigtsvækkende dom ved EU-domstolen i en østrigsk skattesag, som omhandlede forskelsbehandling af beskatningen mellem indenlandsk og udenlandske kapitalafkast. Dommen tydeliggjorde at den danske §2a ikke var i overensstemmelse med gældende EU ret, med fare for at Danmark også blev indbragt overfor EU-domstolen. Det har betydet at man fra dansk side har haft travlt med at ændre skatteloven for at komme eventuelle vidererækkende skattemæssige konsekvenser af en EU-sag i forkøbet.
I optakten til de netop vedtagne skatteregler har det gentagne gange lydt, at ændringerne skulle åbne op for udenlandske investeringsforeninger på det danske marked, til gavn for fri konkurrence og i sidste ende til glæde for den private investor.
Nu hvor reglerne er fastlagt, er der ikke meget der tyder på at der reelt er blevet åbnet op for udlandet. §2a er ganske vist blevet omskrevet så der ikke længere sker en strafbeskatning af udenlandske fonde med de føromtalte 10 pct.. Men samtidig er der lavet andre ændringer af reglerne, som både direkte og indirekte vil hindre fri adgang til det danske investeringsmarked.
Aktiefonde vil fremover blive inddelt i to skattemæssige hovedgrupper, ”udloddende” og ”akkumulerende”. De udloddende vil fortsat blive beskattet som hidtil, med en skattesats på op til 43 pct., mens akkumulerende fonde vil blive beskattet med op til 59 pct. efter det såkaldte lagerprincip. Lagerprincippet betyder at investor bliver beskattet af gevinster og tab hvert år, uanset om gevinsterne realiseres gennem salg eller ej. Sidstnævnte er altså en hårdere beskatning, hvor man som investor heller ikke har mulighed for at time skattebetalingen.
Bortset fra en enkelt fond er alle de danske aktiefonde udloddende og de vil derfor blive beskattet som hidtil. De udenlandske fonde derimod er overvejende akkumulerende, men selv hvis de er udloddende vil de som udgangspunkt blive beskattet som akkumulerende (investeringsselskab) og dermed hårdere end de danske fonde.
Der gives mulighed for at de udenlandske fonde skattemæssigt kan blive godkendt som udloddende foreninger, også selvom de ikke udbetaler udbytte. Det kræver imidlertid at de udenlandske foreninger investerer i systemer, som kan håndtere de meget komplicerede danske skatteregler, således at de løbende kan dokumentere overfor skattemyndighederne, at de danske meget specielle skatteregler overholdes i udbytteberegningerne (hvad enten de udbetales eller ej).
I praksis betyder det at en udenlandsk forening, som er godkendt til salg i EU og dermed frit kan sælge fonde i alle andre EU lande, stadig ikke kan komme ind på det danske marked, med mindre der investeres i bl.a. omkostningstunge rapporteringssystemer, som specifikt kan tilfredsstille de danske skattemyndigheder. Herudover findes der i loven en række andre skattetekniske regler som indirekte er med til at hindre adgangen til det danske marked.
Så hvor der tidligere var en direkte strafbeskatning af udenlandske fonde, er der i dag tale om en mere teknisk og indirekte hindring, som gør at udenlandske fonde alligevel bliver beskattet hårdere end de danske. Såfremt reglerne fastholdes, vil udfaldet sandsynligvis blive, at de danske investorer også fremover må nøjes med at investere deres frie midler i danske aktiefonde og kun gennem pensionsmidlerne få adgang til de udenlandske guldklumper.
Alt ser således ud til at være ved det gamle – ingen reel adgang og udbud af udenlandske fonde og stadig meget komplicerede skatteregler for den danske private investor.
Eksperter på området er ikke afvisende overfor at de nye regler fortsat er i strid med gældende EU ret, og dermed kan anstrengelserne fra skatteudvalget have været forgæves – såfremt en dansk privat investor bringer en sag for EF-domstolen.
