Nyttige obligationer

Når man som investor sammensætter sin portefølje er danske obligationer en kategori man bør inddrage og det er der flere gode grunde til.

Karsten Henriksen 02/04/2005
Facebook Twitter LinkedIn

De er ikke sexede, eksotiske eller spændende. Afkastet er heller ikke noget man praler af til middagsselskabet. Danske obligationer er ganske enkelt kedelige og netop derfor bør de indgå i porteføljen.

I tabellen her på siden er ranglisten over afdelinger med de ti bedste og ringeste afkast på et års sigt, i Morningstar Kategorien™ ’DKK Øvrige – Obligationer’. Kategorien indeholder afdelinger med lange danske obligationer.

Det gennemsnitlige afkast for kategorien set over det sidste år har været på 3,9 pct. Ser man på de enkelte afdelinger er der dog forskel på hvor stort afkastet har været. Man ville have fået et afkast på over 6 pct. i den bedste afdeling, mens den ringeste kun havde kastet knap 2 pct. af sig.

Top 10 et år - Morningstar Kategorien™ 'DKK Øvrige - Obligationer'
Fondnavn Managerens navn Afkast 1 år i pct. Morningstar Rating™
Sparinvest Lange obligationer Erik Kjærgaard 6,6
Dexia Invest Lange Danske Obligationer Ej oplyst 6,3
Nordea Invest Lange obligationer Ej oplyst (team) 6,0
BankInv.Lange Dk Obl. Christian Meyersahm 5,8
Danske Invest Lange Danske Ej oplyst 5,6
Nykredit Invest Lange obligationer Henrik Jørgensen 5,5
Danske Invest Pension - Lange Obligationer Ej oplyst 5,3
Midtinvest 8 Lange Danske obligationer Jakob Jensen 5,2
BankInv.Lange Dk Ob.PE Christian Meyersahm 5,1
BG Invest Lange Pensionsobligationer Ej oplyst 5,0
Kategoriens gennemsnit 3,9
Bund 10 et år - Morningstar Kategorien™ 'DKK Øvrige - Obligationer'
Fondnavn Managerens navn Afkast 1 år i pct. Morningstar Rating™
Lån & Spar Rationel Invest - Afd. Akk Toni Jensen 1,8 -
BG Invest Erhverv Kommuner 4 Ej oplyst 2,5
Danske Invest Erhverv Kommuner 4 Ej oplyst 2,5
Lån & Spar Rationel Invest - Afd. Obligationer Toni Jensen 2,6
Danske Invest Stabil Ej oplyst 2,9 -
BG Invest Fonde Ej oplyst 3,0
Midtinvest 3 Danske Obligationer udloddende Jakob Jensen 3,1
Danske Invest Erhverv Mellemlange Obl. Ej oplyst 3,2
BG Invest Erhverv Mellemlange Obligationer Ej oplyst 3,2
Merchant Invest Mellemlange Obligationer Ej oplyst 3,2
Kategoriens gennemsnit 3,9

Mere interessant er det, at selv de afdelinger som klarede sig dårligst det sidste år, har formået at levere et positivt afkast. Og sådan har det faktisk været de sidste fire år. Man skal helt tilbage til 1999 førend der var afdelinger med svagt negative afkast, mens kategorien som helhed også i 1999 gav et positivt afkast, dog på beskedne 0,3 pct.

Dette billede er endnu mere udtalt for de korte danske obligationer, som ligger i kategorien ’DKK Korte – Obligationer’, her er der ingen afdelinger, som har givet et negativt afkast på årsbasis. Selv i 1999 gav den gennemsnitlige afdeling 2,8 pct.


Stabilitet og sikkerhed

Skønt afkastet i de danske obligationsafdelinger ikke er prangende, har de en række fordele frem for aktie afdelinger, som gør dem yderst interessante i porteføljeskabelsen.

Danske obligationer har en væsentlig lavere risiko end både aktier og en række udenlandske obligationer. Med andre ord udvikler de danske obligationer sig mere stabilt over tid uden store udsving i kurserne, som det kendes fra aktiemarkedet.

En af årsagerne til at sprede sine investeringer i en bred portefølje er at det giver mindre udsving i den samlede formue, idet det sjældent er alle investeringer som stiger og falder samtidig. Denne effekt opnås ved at investere i aktieafdelinger på forskellige markeder og sektorer. Når obligationerne også inddrages i porteføljen bliver effekten endnu større, idet obligationer og aktier ikke følger hinandens kursudsving.

Det er historien med gyngerne og karrusellerne om igen, når nogle afdelinger går dårligt er der andre som går godt og på den vis udlignes en stor del af svingningerne og dermed risikoen.


Vægten af obligationer

Danske obligationsafdelinger er kerne afdelinger, som i stor udstrækning bør være en del af fundamentet i en dansk investors portefølje. De sikrer at kernen af porteføljen er solid og stabil, på samme vis som fundamentet i et hus.

Morningstar opererer med ti modelporteføljer, hvor den mindst risikable har 90 pct. i obligationer, den næste har 80 pct. i obligationer og så fremdeles op til den mest aggressive portefølje som har 0 pct. i obligationer og dermed er 100 pct. investeret i aktier.

Hvilken portefølje der er bedst, afhænger af den enkelte investors økonomiske situation og holdning til risiko, det skulle jo gerne være sådan, at man kan sove roligt om natten, uden bekymringer over store uventede fald i formuen. Er man ængstelige taler det altså for en højere andel i obligationer.

Tidshorisonten er også afgørende. Er tidshorisonten kort vil det være sikrest med en høj andel i obligationer, således at man er sikker på at formuen ikke falder væsentligt, lige før den skal realiseres.

Er tidshorisonten længere kan man opnå et større afkast ved at have en høj aktieandel i starten. I takt med at tiden nærmer sig til udbetalingstidspunktet vil det igen være hensigtsmæssigt at øge obligationsandelen. På den måde får man både sikkerhed og muligheden for et attraktivt afkast.

10 bedste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ ÅTD merafkast* Kategoriens afkast åtd Morningstar Rating™
Jyske Invest Favorit Aktier Globale Large Cap - Aktier 6,4 3,9
TEMA Kapital Islandske Obligationer Europæiske - Obligationer 6,4 1,1
Sparinvest Value aktier Globale Mid/Small Cap - Aktier 5,7 5,2
BG Invest Health Care Sundhed - Aktier 5,2 -1,0
EGNS-INVEST Biotek & Medicin Sundhed - Aktier 4,9 -1,0
BankInv.Dk Small Cap PAL Danmark - Aktier 4,7 12,5
BankInv.Dk Small Cap Akt. Danmark - Aktier 4,7 12,5
Nielsen Global Value Globale Mid/Small Cap - Aktier 4,6 5,2 -
Nordea Invest Nordic Small Cap Norden - Aktier 4,0 7,6
SEBinvest Afdeling 10 - Vækst Temaer Globale Mid/Small Cap - Aktier 3,8 5,2 -
10 ringeste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ ÅTD merafkast* Kategoriens afkast åtd Morningstar Rating™
BankInv.Bioteknologi Akt. Sundhed - Aktier -11,9 -1,0
BankInv.Bioteknologi PAL Sundhed - Aktier -11,9 -1,0
Sydinvest e-Business Tech Media Tele - Aktier -10,2 -1,7
BankInv.Indien & Kina PAL Asien ex. Japan - Aktier -8,1 6,1 -
BankInv.Indien & Kina Asien ex. Japan - Aktier -8,0 6,1 -
Carnegie WorldWide/Emerging Growth Globale Mid/Small Cap - Aktier -6,7 5,2 -
Danske Invest Bioteknologi Sundhed - Aktier -6,6 -1,0
Alm. Brand Invest Europæiske Aktier Europa Large Cap - Aktier -6,5 5,2
BankInv.Alt.Energi PAL Andre Sektorer - Aktier -6,1 5,4 -
ValueInvest Japan Japan Mid/Small Cap - Aktier -5,7 8,7

*: ÅTD Merafkast beregnes som afkastet for fonden fratrukket det gennemsnitlige afkast for kategorien. Tallet angiver på tværs af samtlige investeringsfonde, hvem der har været bedst eller dårligst til at skabe et afkast til investorerne i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige fonde inden for fondens egen kategori.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser