De danske aktier har klaret sig flot i år, og har gang på gang slået nye rekorder. Bedømt på Morningstar Kategorien™ ’Danmark – Aktier’ har det gennemsnitlige afkast til dato været på 10,6 pct..
Det flotte resultat blegner dog en anelse, når det sammenlignes med Morningstar Kategorien™ ’Central- og Østeuropa – Aktier’, som i samme periode er skudt i vejret med imponerende 16,5 pct.. Kategorien er den, som har gjort det absolut bedst i år.
En døgnflue vil nogen måske tænke, men både hvis man ser på et og tre års sigt, er det stadig den østeuropæiske kategori, som har klaret sig bedst, målt på afkastet, med stigninger på hhv. 27,6 pct. og 84,3 pct.
Alfred Berg Rusland topper listen med et afkast på 19,8 pct. i år. Fonden skiller sig lidt ud fra de øvrige på listen, ved udelukkende at investere i russiske aktier. Det smalle fokus gjorde også, at netop denne fond blev ramt hårdt af blandt andet Yukos skandalen i Rusland sidste år. Efter en tid uden flere dårlige nyheder fra den front er fonden tilbage med et flot afkast.
Der er ni fonde i Danmark med fokus på Østeuropa og de topper alle listen over bedste afkast i år. Man skal helt ned på tiende pladsen, og dermed ud over tabellen her på siden, førend man finder en fond, som ikke fokuserer på Østeuropa. Kun danske small cap aktier kan til nød konkurrere på afkastet i år, som ellers kun tæller eksotiske markeder som, Østeuropa, Latinamerika og Thailand.
Vælg fonde metodisk
Østeuropæiske aktier har gjort det godt i år og de seneste år, men man skal alligevel være varsom med at placere for stor en del af formuen i en enkelt kategori (marked).
Det er vigtigt at sprede risikoen i sine investeringer og ikke kun satse på et enkelt udviklingsmarked. Derfor er det en god ide, at planlægge porteføljer efter en overordnet metodik.
Hos Morningstar™ inddeler vi fondene i tre typer: kernefonde, supportfonde og specialfonde. Hver type har sin funktion i porteføljen.
Man kan sammenligne porteføljesammensætningen med den velkendte kostpyramide. I den brede bund findes kerneføden, som kartofler, gryn og brød. Ikke ophidsende sager, men strengt nødvendig på sigt. I midten af pyramiden findes supportføden, som frugt og grønt. Det skal man ikke have nær så meget af, men er et godt supplement og lidt mere spændende. I toppen af pyramiden ligger specialføden med alt det spændende, som kød, fisk og æg. Denne del er ikke strengt nødvendig, men de fleste vil ikke leve uden.
Overføres ovenstående til investering i fonde, er billedet i vid udstrækning det samme.
Kernefonde som udgør fundamentet i porteføljen, bør bestå af fonde med stabile aktier eller obligationer. Kernen er altså de lidt mere kedelige investeringer, som er med til at sikre en vis stabilitet i porteføljen. På aktiesiden vil kernefonde typisk være large cap fonde på udviklede markeder som Danmark, Europa, USA eller Globale aktier. Obligationskernefonde vil typisk være danske korte obligationer, hvor afkastet ikke er så højt, men til gengæld stabilt. Kernefonde bør som et minimum udgøre 50 pct. af porteføljen, men afhængig af tidshorisont og risikovillig kan disse fonde udgøre op til 100 pct. af porteføljen.
Supportfonde bruges til at skabe yderligere spredning af porteføljen og samtidig kan valget af supportfonde være med til at justere risikoen og det forventede afkast. Eksempler på typer af supportfonde kan være Østeuropa, Latinamerika, som på det senest har været en rigtig god investering. På obligationssiden vil typiske supportfonde investere i europæiske eller amerikanske obligationer. Dermed udsættes porteføljen for valutarisiko, som både kan give højere afkast, men også risiko for det modsatte.
Specialfonde er ikke en nødvendighed i porteføljen, men kan betragtes, som et krydderi der kan peppe porteføljen lidt op. Disse fonde vil typisk have et smalt fokus på mere risikobetonede aktiver. Det kan være fonde som har valgt kun at investere i IT aktier eller kun biotek aktier. På obligationssiden vil det typisk være fonde med højrente obligationer i USA, Europa eller på de såkaldte nye markeder. Specialfonde bør aldrig udgøre den overvejende del af porteføljen, da udsvingene i afkastet kan være store. I gode tider kan de til gengæld give et godt løft i afkastet på porteføljen.
Ovenstående metodik er et værdifuldt redskab, når porteføljen skal sammensættes. Den bygger på snusfornuft og er med til at sikre et fornuftigt langsigtet afkast.
