Udbuddet af etiske fonde stiger, men de udgør fortsat en dråbe i havet, og trods mange medieskriblerier, så har det endnu ikke rigtigt slået an hos investorerne. Hverken herhjemme eller i det øvrige Europa.
De etiske fonde har også haft det svært i afkastet, og de har ikke vist de resultater, som investorerne måtte have håbet på, og det har formentlig ikke hjulpet på salget af de etiske produkter.
Etik i investering er dog fortsat relativt nyt – især i Danmark – og derfor er det endnu alt for tidligt at dømme ’principperne’ ude og de ’kolde, kyniske’ fonde inde. Men det er dog ikke for tidligt at kigge nærmere på tallene.
Rettigheder og miljø
Når man taler om etik i investering, er det ikke ensbetydende med, at alle andre fonde, der ikke har prædikatet ’etiske’, så er uetiske. Tværtimod kan de sagtens vælge investeringer, som opfylder de etiske krav, men de anvender bare ikke etikken som en aktiv del af udvælgelsesprocessen.
Etiske, socialt og miljømæssigt ansvarlige fonde findes i flere forskellige afskygninger.
På den etiske side ser man typisk, at fondene ikke investerer i selskaber, som ikke overholder alle FN’s forskellige konventioner, eksempelvis Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen. Samtidig må de oftest heller ikke investere i virksomheder, som producerer våben, tobak eller alkohol, eller som agerer inden for gambling-industrien eller pornobanchen.
Miljøperspektivet handler oftest om at finde de selskaber, som bidrager positivt til miljøet, eksempelvis producerer vedvarende energi, eller gør en særlig indsats mod forurening.
Kun ti
I Danmark findes der ti fonde, som opfylder Morningstars definition af etiske, sociale eller miljømæssigt ansvarlige fonde, og det fylder ikke alverden i et udbud, som tæller næsten 400 fonde.
Fondene er altså få, og formuerne i dem er heller ikke imponerende store. I snit var der ved udgangen af 2004 placeret cirka 70 mio. kr. i hver af de ti fonde. Til sammenligning havde den gennemsnitlige fond i Danmark en formue på mere end 935 mio. kr.
Ligesom Europa
Billedet fra Danmark er dog det samme i resten af Europa. Morningstar har registreret 391 fonde med en social, etisk eller miljømæssig profil i sine databaser. Og det er et strejf af en dråbe i et univers bestående af mere end 25.000 fonde – altså knap 1, 6 pct. af udbuddet.
Målt på formuerne har de heller ikke den store vægt. De 391 fonde har i snit næsten 500 mio. kr. placeret i sig, en del mere end de danske, men det generelle univers af fonde har en gennemsnitlig størrelse på næsten 2 mia. kr. – altså fire gange så store.
Selvfølgelig findes der en række succesfulde etiske fonde målt på formue. Den største har næsten 32 mia. kr. i sig, og det er jo mere end den allerstørste fond - etisk eller ej - herhjemme har kunnet skrabe sammen.
Triste resultater
Generelt har de etiske fonde i Europa ikke kunnet fremvise resultater, som imponerer. Og det er måske en del af forklaringen på, at der fortsat er så få etiske fonde at vælge mellem, selv om tallene viser at der har været en pæn vækst de seneste fem år fra 166 fonde i starten af 2000 til 391 i dag – en stigning på næsten 19 pct. hvert år.
Ser man eksempelvis på de årlige afkastrank i Morningstar Kategorierne™ - altså relativt til peer grupperne - for de seneste fem år, så var det kun i 2000, at de etiske fonde som helhed lå over gennemsnittet – altså i snit opnåede en placering i afkastet i den bedste halvdel.
Ser man på afkastene over tre og fem år ligger de etiske fonde igen i gennemsnit i den nederste halvdel – typisk placeret tæt ved en procentuel rank omkring de 60 pct. Det samlede gennemsnit for alle 25.000 fonde er 50 pct. – med 100 pct. som den ringeste placering og 1 pct. som den bedste.
5 pct efter
De fleste af de etiske fonde findes i Morningstar Kategorien™ ’Globale Large Cap – Aktier’. I alt er der 106 etiske eller miljørigtige fonde i den kategori, og det gælder også for dem, at de ikke har kunnet levere afkast på niveau med konkurrenterne. Blot i et enkelt år – i 2001 – lå de etiske fonde over konkurrenternes niveau, men de øvrige fire af de seneste fem kalenderår var det omvendte tilfældet.
Ser man på de absolutte afkast for de etiske fonde og sammenligner dem med det gennemsnitlige afkast i kategorien og med benchmark-indekset MSCI Verden, kan man se, at de etiske fonde har leveret ringere afkast.
Eksempelvis har de etiske fonde gennem de seneste tre år hvert år oplevet et negativt afkast på 9,8 pct., mens deres konkurrenter i kategorien ’Globale Large Cap – Aktier’ blot er faldet med 7,7 pct. om året. Med andre ord har de almindelige globale fonde tabt 21,4 pct. de seneste tre år, mens de etiske globale fonde i snit har mistet 26,6 pct.
Og mønstret gentager sig, hvis man år efter år fokuserer på afkastene. Kun i tre af de seneste ti kalenderår slår de etiske fonde deres konkurrenter, og kun i to af årene er det gået bedre end benchmark-indekset.
Et andet afkast?
Konklusionen for de etiske fonde er altså kedelig, for der har ganske enkelt endnu ikke i afkastet vist sig en positiv effekt ved at vælge etiske fonde frem for normale fonde. Selv om de fleste udbydere af etiske produkter argumenterer for, at den etiske investering på sigt er bedre end den investering, som påtager sig en uetisk risiko, så har det altså endnu ikke slået igennem på fondene i Europa.
Investorerne i etiske fonde i Europa – og herhjemme i Danmark – har altså ikke opnået den belønning, de har søgt i de etiske produkter. Bortset fra den mere subtile belønning i form af viden om, at ens opsparing er placeret i hænderne på selskaber, der forsøger at gøre tingene rigtigt, frem for i selskaber, som er revnende ligeglade.
