Nykredit Invest gik frem og indtog førstepladsen i januar på ranglisten over de danske foreninger i Morningstar Rating™. Schroders, der i sidste måned delte første pladsen med Nykredit Invest, kom i denne måned umiddelbart efter konkurrenten.
Nykredit Invest oplevede fremgang i januar med en gennemsnitlig rating på 3,83 stjerner mod 3,67 i december måned. Fremgangen for Nykredit Invest skyldtes, at Nykredit Invest Pension Mellem (PAL), der blev rated for første gang, fik fem stjerner, samt Nykredit Invest Lange obligationer gik fra fire til fem stjerner.
Schroder US Smaller Cos. Fund I (PAL) steg i bedømmelse til fem stjerner og løftede Schroders seks fonde fra et gennemsnit på 3,67 i december til 3,83 stjerner i januar.
Fremgang for Bankinvest og Sparindex
Nummer et i Morningstars årsanalyse for 2004, Sparinvest, indtog trejdepladsen i denne måneds rangliste. Der har ikke været ændringer i ratingen blandt de 12 Sparinvest fonde. Den gennemsnitlige rating for fondselskabet har således de samme 3,58 stjerner som i sidste måneds opgørelse.
Sparindex lå igen på fjerdepladsen til trods for, at Sparindex Afd. 5 Europe Value Index gik fra fire til fem stjerner, og Sparindex’s gennemsnitlige rating steg til 3,50
Fremgangen var der også for denne uges fjerdeplads, da BankInvest øgede selskabets gennemsnitlige rating med 0,03 til 3,43. Fremgangen skyldes bedre ratings til BankInv.Korte Dk Obl.PE og BankInv.KFX Akt.
Foreningernes rangliste i Morningstar Rating™ | ||
Forening | Snit - Januar | Antal fonde |
Nykredit Invest | 3,88 | 8 |
Schroder | 3,83 | 6 |
Sparinvest | 3,58 | 12 |
Sparindex | 3,50 | 10 |
BankInvest | 3,43 | 30 |
Danske Invest-gruppen | 3,24 | 78 |
SEB | 3,07 | 15 |
Jyske Invest | 3,05 | 22 |
Sydinvest | 3,00 | 16 |
Nordea Invest | 2,76 | 25 |
Midtinvest | 2,75 | 8 |
EGNS-INVEST | 2,60 | 15 |
Alfred Berg | 2,57 | 7 |
Lån & Spar Rationel Invest | 2,29 | 7 |
Alm. Brand Invest | 2,00 | 8 |
Danmark blev fortrængt til femtepladsen
På ranglisten, som kræver mindst fem fonde bedømt i Morningstar Rating™, er 15 fondshuse repræsenteret. Uden for listen finder man en række fondshuse, hvoraf flere klarer sig ganske godt i Morningstar Rating™. Blandt andet har Dexia Invests tre fonde i Morningstar Rating™. De to fonde har fem stjerner, og den sidste har fire stjerner, således Dexia Invest opnår et snit på 4,67 stjerner. Valueinvest har ligeledes med tre fonde et snit på 4,00 stjerner.
På ranglisten over landene i Morningstar Rating™ måtte Danmark træde et skridt ned af stien, mens Norge gik forbi og satte sig på tredjepladsen.
Som sædvanlig er det Finland, som ligger bedst blandt de europæiske lande. De finske fonde har i snit opnået 3,60 stjerner, mens Storbritannien på andenpladsen har et snit på 3,20.
Landenes rangliste i Morningstar Rating™ | |
Land | Snit - Januar |
Finland | 3,60 |
Storbritannien | 3,20 |
Norge | 3,14 |
Frankrig | 3,12 |
Danmark | 3,12 |
Østrig | 3,08 |
Belgien | 3,07 |
Schweiz | 3,05 |
Dublin | 3,05 |
Spanien | 3,00 |
Sverige | 2,99 |
Italien | 2,87 |
Tyskland | 2,86 |
Luxembourg | 2,79 |
Holland | 2,68 |