Tre uger inde i det nye år, og nytårsforsætterne er allerede blevet til dårlig samvittighed for mange, og vi vil helst glemme dem – indtil næste december.
Men én ting man ikke bør glemme er et løbende tjek på ens portefølje. Jo mere man følger med, jo bedre, men mindst en gang om året bør man kigge placeringen af opsparingen eller pensionen efter i sømmene.
Men hvad skal man kigge efter, og, hvilke nytårsforsætter skal gælde for ens investeringer?
Undersøg aktivfordelingen
Vigtigst er det, at undersøge om aktivfordelingen, det vil sige den overordnede eksponering mod aktier og mod obligationer, er passende for ens egen risikoprofil. Aktier giver over tid bedre afkast end obligationer, men risikoen ved dem er også langt højere. Derfor er aktivfordelingen den allervigtigste knap, man kan dreje på, når man skal skrue op eller ned for risikoen.
Når man undersøger aktivfordelingen, skal man tage udgangspunkt i sin egen personlige situation og holdninger. Er man ung, eller er man gammel? Det har stor betydning, for en yngre investor har længere tid til at genvinde et eventuelt tab og kan derfor tåle at investere mere i aktier, end en ældre person tæt på pensionsalderen kan.
På samme måde er det også vigtigt at tage stilling til målet med investeringen. Skal den vokse hurtigt, ja så er man tvunget til at tage større risiko, men ønsker man stor sikkerhed, så skal man placerer langt mere i obligationer end i aktier.
I sidste ende skal man også se på sin egen psyke. Det nytter nemlig ikke, hvis man ligger vågen om natten, hvis man ikke er tryg ved placeringen af ens pensionsopsparing. Er man ængstelig taler det altså for en mere defensiv fordeling af opsparingen.
Risikoprofilen bør man løbende tage stilling til, for den ændrer sig også. Det kan ske, når man bliver ældre, eller hvis ens behov ændrer sig.
Rebalancering
En af grundene til, at man bør undersøge sin risikoprofil og afstemme den med aktivfordelingen på løbende basis, er, at investeringerne stiger eller falder i værdi. Derfor ender de med at have en anden vægt i porteføljen end oprindeligt bestemt.
Hvis man eksempelvis i starten af 2003 placerede 30 pct. af sin opsparing i en fond i Morningstar Kategorien™ ’Danmark – Aktier’, så er den formentlig blevet totredjedele mere værd. De andre investeringer man foretog dengang er måske faldet i værdi, og derfor fylder eksponeringen til danske aktier pludselig meget mere end 30 pct. af den samlede portefølje.
Det kan altså betyde, at risikoen i porteføljen nu er anderledes, end man reelt ønsker.
Lokkende afkast
Siden starten af 2003 er fondene i Morningstar Kategorien™ ’Danmark – Aktier’ steget med 70 pct. – på to år.
For mange investorer er sådanne tal nærmest som sirenesang, og de strømmer til. Men tendensen til at tro, at fremtiden vil udvikle sig som den nære fortid kan være meget farlig. Vi så det dengang i 1999 og 2000, da de private investorer strømmede til IT-fondene – lige inden boblen brast.
Faktisk er det sådan, at hvis et aktiv stiger i værdi, så bliver det ud fra et investeringsmæssigt perspektiv mindre attraktivt. Det kan synes intuitivt forkert, men skyldes, at aktivet er blevet dyrere.
Overeksponering
Når man sammensætter en portefølje af flere fonde, som man tror, er perfekt balanceret i forhold til ens ønsker, så bliver man nogle gange overrasket.
Køber man eksempelvis en aktiefond, så ved man sjældent præcist, hvordan den har fordelt sin formue. Når man derfor har investeringer i flere aktiefonde, kan der derfor meget være endog store overlap.
Derfor er det en god ide at lægge ens fonde ind i porteføljesystemet her på Morningstar.dk og kigge nærmere på den samlede eksponering i X-Ray funktionen.
Det gode ved X-Ray er, at den ikke bare formoder, at placeringerne er som fondens navn tilsiger, men at den borer ind i den enkelte fonds portefølje og summere dens placeringer på selskaber, regioner, sektorer, investeringsstile og aktivklasser op til en samlet eksponering for ens portefølje.
På den måde kan man med en hurtig gennemlysning se, om ens samlede placering er i overensstemmelse med den ønskede fordeling, eller om man måske har en overeksponering i sundheds-sektoren.
Færre fonde
Det er ofte sådan, at investorer finder nye fonde til nye penge – efterhånden som man indbetaler på opsparingen eller pensionen. Det kan medføre, at man ender med så mange fonde i porteføljen, at man ikke længere kan overskue dem.
Derfor kan det være en god ide at skære ned i antallet af fonde. Ideelt er det at koncentrere investeringerne i en håndfuld rigtig gode kernefonde, som dækker de vigtigste investeringsuniverser – såsom globale aktier, danske aktier og danske obligationer – hvorved man sikrer sig, at den største del af afkastet eller performance vil stamme herfra.
Så kan man altid bagefter krydre porteføljen med mere eksotiske eller fokuserede investeringer i eksempelvis lande- eller sektorfonde – i overensstemmelse med risikoprofilen.
Hav en plan
Vigtigst af alt er det dog, at man har en plan, der tager højde for ens mål med investeringerne, og som tager højde for ens risikoprofil.
Derfor er det et vigtigt skridt at klarlægge sin risikoprofil og finde en passende fordeling på aktier og obligationer og på typen af aktier og obligationer.
Passer den ideelle fordeling med den vægt, man har i sine investeringer, så er man kommet langt, for så ved man, at ens opsparing er investeret sådan, at den vil præstere inden for de rammer, som man forventer, og som man kan tåle.
