De danske fondshuse skovlede penge ind i 2004. Formuen i de danske fonde steg med 155 mia. kr. til 518 mia. kr. i løbet af 2004 svarende til en stigning på 42,7 pct., oplyste InvestersForeningsRådet (IFR), fondshusenes brancheorganisation, på sit årsmøde torsdag.
Den væsentligste forklaring på den store fremgang i formuen var primært, at private og institutionelle investorer investerede yderligere 134 mia. kr. i de danske fonde gennem 2004. Blandt andet kom midlerne under SP-ordningen, mere end 40 mia. kr., under foreningsregi i ATP Invest.
Dertil kom fondenes kursstigninger, der bidrog med 33,5 mia. I modsat retning trak udbyttebetalinger i løbet af året.
Venter på lovgivning
På årsmødet udtrykte IFR atter en gang ønske om forenkling af lovgivningen på investeringsområdet. Det vigtigste lovgivningsmæssige udfordring var ifølge formanden for IFR og direktør for Nordea Invest, Peter Hemme, at få forenklet skattereglerne i forhold til de private investorer, så de selv kan forstå og beregne skatten på deres investeringer.
Hedgefonde er et andet område, hvor IFR tidligere har efterlyst ny lovgivning. I øjeblikket tillader loven nemlig ikke, at investeringsforeningerne må oprette hedgefonde. Et lovforslag som skulle lovliggøre hedgefonde i Danmark var dog også på trapperne, indtil regeringen valgte at udskrive folketingsvalg, og alt lovgivningsarbejde blev sat i bero.
Derfor venter branchen på en genfremsættelse af lovforslaget, og Peter Hemme glæder sig til, at reglerne endelig falder på plads, for som forslaget så ud, får foreningerne mulighed for frit at anvende alle strategier i hedgefonde.
- Vi er glade og tilfredse for de muligheder, vi får med den kommende lov, som ikke sætter snævre rammer for hedgefondene, sagde Peter Hemme med henvisning til, at foreningerne selv får muligheden for at definere risikorammen for den enkelte hedgefond.
Det var i det oprindelige lovforslag meningen, at loven skulle træde i kraft den 1. juli i år.
For lidt i aktier
Den danske aktiekultur er endnu ikke så udviklet som i de øvrige nordiske lande. Det understreges af, at kun 28,7 pct. af de danske fondes samlede formue ligger i aktier.
Til sammenligning er aktieandelen i Sverige cirka to tredjedele af den samlede formue, og på en europæisk rangliste ligger Danmark fjerdesidst i aktieandelen.
På den baggrund mente Carsten Koch, næstformand i IFR og direktør for Danske Invest, at bankerne her har en udfordring for at få danskerne til at vægte aktierne højere.
IFR forventer, at 2005 bliver et moderat år for aktier med afkast på mellem 5 og 10 pct. Forventningen er baseret på udsigt til en moderat økonomisk vækst med en noget lavere vækst i selskabernes indtjening end i 2004.
Samtidigt venter brancheorganisationen en lille rentestigning, der i givet fald vil gøre det mindre attraktivt at investere i obligationsfonde med lang varighed.
