Japan overrasker positivt i 2005

Det seneste år er det blevet argumenteret for, at det efterhånden ser lyst ud for den japanske økonomi. Øget vækst og en stigende reformstakt burde løfte Tokyobørsen i år 2005

Jonas Lindmark 26/11/2004
Facebook Twitter LinkedIn

Argumenterne for en lys økonomisk fremtid i Japan er blevet styrkede. Der findes ganske vist stadig mange strukturelle og politiske problemer, men eksperterne er enige om, at Japan nu har sin bedste chance i 15 år for at løse de økonomiske problemer. Der er mange grunde til at være optimistisk:

1. Væksten er øget kraftigt. Det seneste år har vækstraten været 4,2 pct., blandt industrilandene er det kun New Zealand, der har haft en højere BNP vækst i samme periode.

2. Arbejdsløsheden er faldet til 4,6 pct. i september mod 5,1 pct. sidste år. I flere lande i Europa er arbejdsløsheden dobbelt så høj.

3. Premiereministeren øger tempoet. Junichiro Koizumi har mindre end to år tilbage som regeringschef (hans parti LDP har regler som gør, at han må gå af senest i september 2006), og den regering han præsenterede den 27. september, viser, at han vil skynde sig at gennemføre de reformer, han lovede ved sin tiltrædelse i april 2001. Finansminister Takena har fået overdraget ansvaret for at privatisere det japanske postvæsen.

4. Deflationen er snart besejret. Flere eksperter tror, at Japan kommer til at opleve normal inflation næste år efter mange år med deflation. Det vil stimulere investeringer og forbrug, hvilket igen vil give væksten yderligere brændstof.

5. Øget deregulering. Et godt eksempel er, at kravene til bankernes regnskaber er øget og at toldmurerne mod omverden er begyndt at bliver nedbrudt. Der blev fornyeligt underskrevet en frihandelsaftale med Mexico. Hvis salget af postvæsenet virkelig gennemføres (i praksis verdens største finansielle virksomhed), så får det omfattende konsekvenser.

6. Virksomhedernes resultater forbedres, men børskurserne er stadig nær bunden. Sammenlignet med USA er de japanske børsnoterede selskaber lavt prissat til trods for, at indtjeningerne er rekordhøje. Hvis prioriteringen af lønsomhed og aktieværdiskabelse fortsætter, så kan aktiekurserne stige kraftigt de næste 5 år.

Japan har dog også en række store problemer. Det vigtigste spørgsmål handler om, at bankerne under den lange periode med lavkonjunktur har løst kreditproblemerne med at udlåne nye penge til konkurstruede virksomheder, som så har udkonkurreret lønsomme virksomheder. Dette problem er størst i indenlandske brancher såsom detailhandel, entreprenørvirksomhed og logistik branchen.

Et andet problem er det statslige budgetunderskud. De statslige udgifter er næsten 50 pct. større end skatteindtægterne, hvilket skyldes skattenedsættelser og afgiftophævelser, der er blevet iværksat de seneste ti år for at stimulere økonomien. Problemet kan forværres, hvis renterne stiger, således statsgælden bliver dyrere at finansiere.

Tokyobørsen er indtil nu i 2004 steget meget i forhold til de øvrige store aktiemarkeder. I første kvartal steg aktiekurserne kraftigt, primært på grund af den stærkt stigende økonomiske vækst. Tredje kvartal skuffede, hvorfor BNP-tilvæksten måske bliver svagere i foråret.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Jonas Lindmark

Jonas Lindmark  has been editor and head of fund analysis at Morningstar Sweden since August 2000. Before that he was personal finance editor and designed fund ratings during 9 years at the weekly business magazine Affärsvärlden.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser