De østeuropæiske aktier – og især de russiske – har vist nogle af de flotteste afkast de senere år, men man skal være forsigtig, for de hører også til blandt de mest risikable investeringsuniverser.
Det skal man være klar over, inden man sætter pensionen i fondene i Morningstar Kategorien™ ’Central- og Østeuropa – Aktier’, især da de meget tillokkende afkast de seneste år, er noget som ofte fanger både mediernes og de private investorers interesse.
Bedst i år
Man kan ved selvsyn konstatere den positive udvikling i regionen ved at kigge på afkastene alene for i år. Kategorien er nemlig den, som har klaret sig bedst af alle med et afkast på mere end 27 pct. i år, og det er stort set kun fondene med fokus på norske aktier og danske aktier, som kan komme i nærheden af det.
Grundlæggende går det da også godt for landene i regionen. De mange nye medlemmer af EU ventes at nyde fortsat gavn af den øgede tilknytning til de gamle EU-lande og den fortsatte konvergering mod de vesteuropæiske økonomier.
Og fremgangen har været til at føle på i år, da medlemskabet endelig blev en realitet. Bedst er det gået i Ungarn, hvor aktierne er steget med 60 pct. i år, og i Tjekkiet, som har haft et plus på næsten 50 pct.
Rusland dominerer
I Rusland vokser økonomien solidt under præsident Putins ambitiøse ledelse, og netop Rusland er krumtappen i investeringsuniverset. Der findes flere fonde, som kun fokuserer på de russiske aktier, eksempelvis Alfred Berg Rusland, men selv de mere brede fonde har typisk store andele placeret i russiske selskaber. I snit har de 250 fonde i kategorien næsten halvdelen af formuerne placeret på børsen Moskva.
Derfor har udviklingen i Rusland meget stor betydning for fondene i kategorien, og det har samlet set været meget positivt for fondene lige siden slutningen af 1998. I 1998 havde Rusland sin store gældskrise. Fondene i Morningstar Kategorien™ ’Central – og Østeuropa – Aktier’ faldt det år i snit med 40 pct., og de hårdest ramte mistede næsten 90 pct.
Siden da er det dog nærmest kun gået fremad for den russiske økonomi. Landet har blandt andet hjulpet af olie-eksporten til oliepriser, der er omkring fire gange højere end i 1998, afdraget betydeligt på udenlandsgælden og samtidig har velstanden fra oliekilderne spredt sig til den øvrige økonomi.
Olien og Yukos
Olien er dog stadig meget dominerende og bestemmende for udviklingen i de russiske aktier, som udgør en meget stor del af det samlede russiske marked. De høje oliepriser – for tiden omkring 50 dollar pr. tønde - har derfor selvsagt en stor gavnlig effekt. Samtidig har udlandet – de vestlige olieselskaber – i stigende grad fundet modet til at engagere sig i den russiske olieindustri. Blandt andet købte Total for nyligt en ejerandel i gasproducenten Novatek, mens Conoco investerede i Lukoil.
Men Rusland har også en sort plet. Det er Yukos. Sagaen om olieselskabet Yukos startede sidste efterår, da selskabets chef og hovedaktionær blev arresteret under anklager om skattesvig, og siden hen er selskabet i sig selv blevet mødt med den ene milliard-regning – i dollar – efter den anden, hvilket i høj grad truer selskabets eksistens. Senest forlangte myndighederne i denne uge yderligere 6,7 mia. dollar tilbage i skat, og det sendte aktien ned med næsten 20 pct. på en dag.
Nedturen for Yukos påvirker hele det russiske marked, og på den baggrund er MSCI Rusland inden for den seneste måned pludselig faldet, hvilket har trukket flere af fondene i kategorien med ned. Og selv om de danske fonde i kategorien ifølge Morningstars analyser efterhånden kun har ganske lidt placeret i Yukos, så rammer det fondene på afkastet, fordi hele det russiske marked påvirkes.
Risikoen
Mange iagttagere betragter myndighedernes kamp mod Yukos, som politisk motiveret, fordi selskabets tidligere leder Mikhail Khordorkovskij luftede for store politiske ambitioner, og det er netop en af de risici, der er forbundet med at investere i Rusland og i de nye markeder generelt. Nye markeder er nemlig ofte karakteriseret ved større økonomisk og politisk risiko, og Rusland er samtidig hårdt prøvet af terrorangreb, der også kan destabilisere og skabe finansiel uro.
Grundlæggende er forventningerne dog positive – både til Rusland og til de nye medlemmer af EU. Regionen gavnes af generel høj vækst, blandt andet understøttet af de høje råvarepriser og af den rekordhøje oliepris, og samtidig ser man øget udenlandsk investering i regionen. Oven i det er det den generelle opfattelse, at aktierne i Østeuropa fortsat er en del billigere prissat end i de udviklede markeder, hvilket også taler for.
Morningstar Kategorien™ ’Central – og Østeuropa – Aktier’ har gennem de seneste fem år givet et plus på 170 pct. – hovedsageligt trukket af Rusland. Det vidner om den udvikling regionen er i, men det fortæller også lidt om, hvor højt den nogle gange flyver – og lige så dybt kan falde.
Derfor er fondene i kategorien kun egnede for langsigtede og aggressive investorer. Selv i Morningstars mest aggressive modelporteføljer fylder aktierne fra de nye markeder som helhed – inklusiv Asien, Afrika og Latinamerika – ikke mere end 10 til 15 pct., og Morningstar Kategorien™ ’Central- og Østeuropa – Aktier’ har da også gennem de seneste tre og fem år været et af de mest svingende af alle investeringsuniverser.
