Mobilproducenterne viser vejen

Aktiemarkedet i norden har klaret sig flot i løbet af de seneste måneder godt hjulpet af de nordiske mobilproducenter

Niels Pærregaard 21/10/2004
Facebook Twitter LinkedIn

Ericsson og Nokia har oplevet store kursstigninger i løbet af de seneste par måneder, og det har bidraget væsentligt til de nordiske aktiers fremgang.

De nordiske aktier har i løbet af de tre sidste måneder givet et afkast på 11,7 pct. (målt på MSCI Norden i danske kroner), mens de globale aktier kun har givet et afkast på 1,1 pct.

De danske fonde i Morningstar Kategorien™ ’Norden – Aktier’ leverede i samme periode et gennemsnitligt afkast på 7,8 pct, hvilket er på linie med de øvrige europæiske fonde i kategorien


Nokia og Ericsson

Nokia og Ericsson har haft stor fremgang med stigninger på henholdsvis 19 og 21 pct. i løbet af de seneste 3 måneder. De to selskaber vejer tilsammen mere end 20 pct. af MSCI Norden og har dermed haft afgørende betydning for indeksets udvikling.

Mobilproducenternes flotte afkast kan delvist forklares med, at de tilhører en sektor, hvor det går ekstra godt, når det er generel fremgang på markederne. Da det som bekendt er gået fremad på globalt plan, så kan en del af mobilproducenternes performance tilskrives denne sammenhæng.

Derudover har det også været selskabsspecifikke nyheder. Nokia var den 9. september ude og opjustere resultatet for tredje kvartal – den første opjustering i lang tid – hvilket fik aktien til efterfølgende at stige pænt.


Makro økonomi

I den kommende tid bliver det det hovedsagligt de makroøkonomiske faktorer, der bliver afgørende for de nordiske aktiemarkeder

- Regionens høje andel af teknologi og industri selskaber, der i høj grad lever af deres eksportindtægter, betyder, at de nordiske aktiemarkeder er meget afhængige af udviklingen i verdensøkonomien, vurderer Morten Borg, porteføljemanager hos Jyske Invest med ansvar for Jyske Invest Nordiske Aktier.

Morten Borg forventer derimod ikke, at det forestående amerikanske præsidentvalg vil få nogen direkte betydning for aktierne i norden.

Porteføljeforvalteren fra Jyske Invest vil dog ikke afvise, at præsidentvalget kan have en afsmittende effekt på stemningen på de internationale finansmarkeder og dermed indirekte præge kursudviklingen for den nordiske region.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Niels Pærregaard  Niels Pærregaard

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser