Mere IT-svaghed?

På trods af at IT-fondene er taberne indtil nu i år, er det endnu ikke tid til at investere. Både konjunkturer, indtjeningen og prissætningerne taler for at pessimisterne har ret, og at der kommer nye skuffelser

Jonas Lindmark 15/10/2004
Facebook Twitter LinkedIn

IT-aktierne er de tydeligste tabere indtil nu i 2004. Frem til den 14. oktober har MSCI Verden oplevet en fremgang på 4,1 pct. i år, mens MSCI IT er faldet med næsten ligeså meget – nemlig 3 pct.

Blandt fondene er forskellen lige så tydelig. Fondene i Morningstar Kategorien™ ’Tech Media Tele – Aktier’ er i snit faldet med 6,8 pct., mens fondene i ’Globale Large Cap – Aktier’ typisk er steget med 2,4 pct.

Sidste år var udviklingen den modsatte. Da steg den gennemsnitlige IT-fond i Europa med næsten 28 pct., mens den typiske globale fond blot vandt 12 pct.

På den baggrund er der flere, som spekulerer i, om den nuværende svaghed i IT-aktierne er ensbetydende med, om dette er et godt tidspunkt at gå ind i sektoren på. Svaret beror på tre nøgleforhold.

1) Konjunkturerne. IT-aktiernes kursudvikling har de seneste år vist sig at være stærkt afhængige af vækstforventningerne til økonomien. I det seneste halve år har netop forventningerne ændret sig, da mange eksperter tror, at væksten vil blive dæmpet allerede her i fjerde kvartal. Faktorer, som påvirker negativt er renteforhøjelserne i USA og opbremsningen i Kina, ligesom kraftigt stigende priser på olie og mange andre råvarer påvirker negativt.

Men spørgsmålet er selvfølgelig om det øgede antal af pessimister får ret, eller om opbremsningen i andet kvartal bare var et blødt punkt, som chefen for den amerikanske centralbank, Alan Greenspan, betegnede det.

2) Indtjeningsudviklingen. Optimisterne peger gerne på, at indtjeningen er vendt tilbage i IT-selskaberne det seneste års tid, og de håber, at den bratte opadgående trend vil fortsætte. Men effekten af IT-nedturen var stor, og der er fortsat trusler mod en fortsat fremgang på trods af fortsat øget efterspørgsel.

Det største problem er prispres på grund af overkapacitet og teknisk landvinding. Eksempelvis hjælper det ikke meget, at efterspørgslen på computere stiger, hvis prisen på dem falder endnu mere.

En anden trussel er selvfølgelig konjunkturerne, men på sigt er det største problem nok, at IT-branchen nu udgør så stor en del af den samlede økonomi (over 50 pct. af erhvervslivets investeringer i USA), at væksten i sektoren umuligt kan blive meget større end i resten af økonomien.

3) Prissætningen. Den mest kendte IT-børs, Nasdaq i USA, er fortsat langt fra tidligere tiders rekordniveauer. Fra dagens indeksniveau omkring 1900 er der langt op til de mere end 5000, som indekset i sin tid toppede i. Men forventningerne er fortsat høje, hvilket illustreres af, at selv 1900 er noget over den langsigtede trend, som Nasdaq har vist siden starten i 1971. IT-branchen er vokset hurtigt de sidste 30 år, men for at motivere dagens kursniveauer kræves det, at indtjeningsvæksten fastholdes, og det bliver ikke nødvendigvis en let opgave.

Denne kommentar er skrevet af Jonas Lindmark, der er Morningstars redaktør i Stockholm.

TAGS
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Jonas Lindmark

Jonas Lindmark  has been editor and head of fund analysis at Morningstar Sweden since August 2000. Before that he was personal finance editor and designed fund ratings during 9 years at the weekly business magazine Affärsvärlden.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser