Arbejdsløsheden og jobskabelsen har været de mest fulgte statistikker af alle i USA de seneste måneder. Mere end noget andet nøgletal har økonomerne og investorerne diskuteret beskæftigelsen.
Der findes flere grunde til den store interesse. For det første er det for en stor dels vedkommende det private forbrug, som har holdt hånden under den igangværende amerikanske vækst – og i de sidste fire år. Men nu er der brug for øgede indkomster, ellers tvinges forbrugerne til at spænde livremmen ind.
For det andet påvirker udviklingen i beskæftigelsen, hvor hurtigt renterne vil stige, og endelig er der valg i november, og beskæftigelsen er et af de varmeste emner i den politiske debat.
Fald i jobskabelsen
De seneste jobtal viste, at der i august blev skabt 144.000 nye arbejdspladser i USA (eksklusiv landbruget og sæsonkorrigeret). Det kan synes at være en imponerende vækst, men i USA, som har en befolkning på 295 millioner mennesker, og som vokser med tre millioner om året, skal der skabes 107.000 job om måneden for bare at holde et konstantniveau i andelen af arbejdende i befolkningen.
Arbejdsløsheden var nede i 3,9 pct. i sidste kvartal af 2000, men steg brat i 2001. Toppen nåedes dog ikke førend i juni sidste år, da arbejdsløsheden rundede hele 6,3 pct. Det seneste år er andelen af folk i arbejde steget, men arbejdsløsheden er fortsat på 5,4 pct., og antallet af beskæftigede er stadig en halv million lavere end da præsident George Bush startede sin embedsperiode for knap fire år siden – og netop det er et af argumenterne mod Bush i valgkampen.
Samtidig er det vigtigt at huske på, at arbejdsløsheden er en laggende indikator for konjunkturerne, da virksomhederne venter med at afskedige til efterspørgslen er faldet eller ansætte til opsvinget er startet. Eksperterne er alligevel urolige over, at den hurtige vækst i antallet af nye jobs, som man så i årets første fire måneder, med et snit på 242.000 om måneden, er taget af henover sommeren til et snit på 104.000 siden da.
Virkeligheden efter valget
Pessimisterne i USA mener, at den svage vækst i nye arbejdspladser skyldes, at stimuleringen af økonomien via de lave renter og de sænkede skatter nu er ophørt, og at de ubalancer, som opstod under IT-boblen i slutningen af 1990’erne, stadig findes i økonomien.
Underskuddet på handelsbalancen og statsbudgettet taler desuden for, at en form for opstramning på et tidspunkt bliver uundgåelig, enten frivilligt (i form af højere skatter) eller tvunget (via faldende dollar og stigende renter). Og så kommer der en lavkonjunktur, mener pessimisterne.
Optimisterne tror derimod, at den amerikanske økonomi er modstandsdygtig. Forbruget er fortsat sin vækst gennem hele den sidste lavkonjunktur, og nu da den økonomiske vækst både i USA og globalt er øget, er der ingen grund til bekymring.
Desværre er det svært at vide, om optimismen er ægte eller et udtryk for et politisk ønske om at hjælpe republikanerne, for om to måneder er der både præsidentvalg og valg til Kongressen i USA. Og nu er slutspurten startet, efter at George Bush i sidste uge modtog sit partis nominering til genvalg.
Efter valget vil virkeligheden dog melde sig – uanset hvem, der vinder – for det store underskud på statsbudgettet er uholdbart. Uanset hvem, som vinder valget, vil stramninger blive nødvendige næste år.
Samtidig er centralbanken i USA, FED, begyndt at hæve den korte, toneangivende rente i USA for at mindske risikoen for øget inflation. Forventningerne til en dobbelt stramning – skatter og renter – har formentlig allerede påvirket både forbrugerne og virksomhederne. Måske er dem forventning i sig selv nok til at forklare den lavere vækst i nye arbejdspladser.
Under alle omstændigheder venter investorerne spændt på den næste rapport fra US Bureau of Labour Statistics, som kommer fredag den 1. oktober – godt en måned før valget i USA.
Denne kommentar er skrevet af Jonas Lindmark, som er Morningstars redaktør i Sverige.
