Risikoen hører til blandt de sværeste koncepter at forholde sig til, når man skal investere. Der er mange forskellige slags risici forbundet med at investere, og investorer i fonde glemmer i ny og næ, at der i det hele taget er risiko. Men man skal ikke tage fejl af, at der altid er risiko forbundet med at investere – selv i de mest sikre fonde.
Tiderne skifter, og det gør holdningerne til risiko også. I slutningen af 1990’erne var der mange, som opfattede risiko, som risikoen for at gå glip af de gode afkast, snarere end som risikoen for at tabe på sine investeringer. Årene efter IT-boblen har dog lært de fleste noget andet.
Tag et røntgen
Men hvad er risiko? Økonomerne anvender gerne statistisk beregninger – ofte standardafvigelsen - som et mål for risiko. Standardafvigelse fortæller, hvor meget en fonds afkast har svinget henover tid, op og ned, men det er ikke et udtømmende mål for risiko, selv om den er et godt støttehjul.
En mere praktisk måde at skabe en forståelse for risikoen i ens investeringer er at dykke helt ned i sine investeringers DNA og spørge: ”Hvad kan gå galt med min portefølje?”
For at kunne svare på det spørgsmål kræver det, at man har adgang til data, informationer og analyseværktøjer. Den mulighed har man ved at anvende porteføljesystemet på Morningstar. Der kan man nemlig finde Morningstars X-Ray værktøj, som ikke blot analyserer risiko- og afkast-forholdene for den enkelte fond, men derimod gennemlyser fondene i ens porteføljes hele vejen igennem – helt ned til den enkelte aktie og den enkelte obligation.
Aktivfordeling
Et af de største bidrag til risikoen er aktivfordelingen. Det vil sige fordelingen af de samlede investeringer i aktier, obligationer og kontanter.
Der er mere og mindre risikable typer af aktier, men generelt er de mere risikable end obligationer, som igen er mere risikable end kontanter.
Efter den store aktieoptur i slutningen af 1990’erne oplevede mange investorer risikoen i aktier igennem 2000, 2001 og 2002, da markederne faldt og faldt. I samme periode gav obligationerne derimod fine afkast. Omvendt så har de mere risikable investeringer det dog med over tid at give mere afkast end andre, og derfor har aktier på lang sigt klaret sig bedre end obligationer.
Derfor er aktivfordelingen den vigtigste knap, man har at skrue på, når man skal skrue op og ned for risikoen og afkastpotentialet i sine investeringer, og med X-Ray får man det komplette billede af porteføljens sammensætning – uanset hvordan de enkelte fonde måtte have placeret formuen.
Aktierisiko
De fleste kender historien om konen med æggene. Som fortællingen så ganske rigtigt belærer, skal man ikke lægge alle sine æg i en og samme kurv. Men ejer man fire, fem eller ti forskellige aktiefonde, så tror man nok, at man er på den sikre side. Fondenes grundtanke er jo netop at sprede investeringerne på mange aktier.
Det er bare ikke altid tilfældet. Tag Novo Nordisk som eksempel. Aktiefonde med fokus på danske aktier vil typisk have en pæn vægt i Novo Nordisk, men også fonde med fokus på nordiske aktier, medicinalaktier, europæiske eller globale aktier ofte finder ofte på at købe Novo-aktien.
Derfor kan man risikere, at populære selskaber, særligt de store danske selskaber, eller de mest kendte udenlandske giganter, går igen og igen i de fonde, man har valgt. Det forringer den spredning, man egentlig forventede at opnå, og derfor skal man være opmærksom på dette.
Igen viser X-Ray på Morningstar de aktieoverlap, som måtte være. På samme måde viser funktionen også de samlet set ti største investeringer. Det fortæller om koncentrationen i den samlede portefølje. Og jo mere koncentreret den er, jo mere ligner man konen med æggene.
Et eksempel kunne være en portefølje bestående af Alfred Berg Danmark, BG Invest Norden, Jyske Invest Europæiske Aktier og Nordea Invest Verden med 25 pct. af formuen placeret i hver. I snit har de fire fonde hver mere end 70 aktier i porteføljen, men ikke desto mindre er mere end 20 pct. af den samlede portefølje placeret i blot ti aktier.
Sektor og regional risiko
På samme måde kan man få en større eller mindre koncentration eller fokusering på regioner og sektorer. Det, som især kan snyde private investorer, er, at selv geografisk definerede fonde investerer i sektorer. Det samme gælder for sektor-fonde, at de også tager eksponeringer til forskellige lande og regioner.
Derfor er det en god ide at undersøge, om man har for meget eller for lidt i de forskellige sektorer. Igen giver X-Ray mulighed for hele tiden at følge med i de samlede eksponeringer, selv om man har investeret i mere end en fond. Både på sektorer og på regioner.
Eksempelvis vil en portefølje bestående af de fire fonde fra før samlet set have 23 pct. placeret i finans-sektoren, og synes man det er for meget, så skal man finde en fond, som har mindre fokus på banker og forsikringsselskaber.
Kend risikoen
Pointen er, at det ikke er de fine og flotte beregninger så som standardafvigelse, der rent faktisk bestemmer risikoen. De er vigtige hjælperedskaber for at forstå risikoen, men risikoen ligger reelt set i de faktiske investeringer, man foretager sig, og i de faktiske investeringer, fondene gør.
En hver investeringsbeslutning, uanset hvor konservativ eller aggressiv den måtte være, indebærer risiko, og derfor skal man hele være opmærksom på, hvad man reelt har investeret i.
