Hvis der er noget der har mediernes interesse, så er det, når centralbankerne vælger at sænke eller hæve renterne. Specielt er interessen stor, når det er den amerikanske centralbank med Alan Greenspan i spidsen, der ændrer på den toneangivende rente.
Tirsdag hævede den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), renten med 0,25 pct. point (25 basispunkter) fra 1,25 til 1,5 pct. Offentliggørelsen havde hele den økonomiske verdens opmærksomhed og medførte straks korrektioner på de finansielle markeder med stigninger på aktiemarkederne og fald på obligationsmarkederne.
USA
Beslutning om renteforhøjelsen tirsdag blev vedtaget af Federal Open Market Committee (FOMC), som er det udvalg i den amerikanske centralbank, der tager stilling til renten. FOMC mødes cirka otte gange om året til rentemøder, der altid imødeses med stor spænding fra markedet.
Tirsdagens rentestigning var ventet af størstedelen af analytikerne, selv om en række dårlige nøgletal i det sidste stykke tid havde skabt lidt usikkerhed om beslutningen.
- Rentestigningen vidner om, hvad der også fremgår af pressemeddelelsen, at FED tror opsvinget er tiltagende. Centralbanken vurderer således, at den seneste periodes dårlige nøgletal kun er en pause i fremgangen. Den høje oliepris blev delvist brugt som forklaring på de seneste dårlige nøgletal, men samtidigt sagde FED ikke noget om, at et fald i olieprisen er en forudsætning for det videre opsving, fortæller Kim Fæster, økonom hos Jyske Bank.
Rentestigningens effekt skyldes, at en højere rente gør omkostningerne til at låne penge højere. Højere låneomkostninger lægger en begrænsning på økonomien. For eksempel bliver det mindre attraktivt for virksomhederne at låne penge til nye investeringer, og det bliver mindre tillokkende for private at låne til forbrug. Hermed begrænses væksten og inflationspresset mindskes.
Når renten stiger, så falder prisen på obligationer og dermed øges den effektive rente for de ældre obligationer, så de giver en effektiv rente på højde med de nyudstedte obligationer. Aktier stiger derimod på rentestigninger, da det er et tegn på, at der er god vækst i økonomien. En høj vækst betyder, at virksomhederne tjener flere penge, der i sidste ende bliver afspejlet i højere aktiekurser.
Man siger typisk, at det tager et sted mellem 9 til 18 måneder før effekten af en renteændring har slået fuld igennem. Derfor er centralbanken nødt til forsøge at forudsige tingenes gang, hvis banken skal sikre, at økonomien ikke løber løbsk.
- Man kan sammenligne situationen med at køre på en jysk motorvej, hvor en hastighed på 130 kilometer i timen kan være en fornuftig hastighed, men når man kommer frem til nogle små kringlede fynske landeveje, så er der behov for at sætte hastigheden ned, siger Kim Fæster
I sidste ende er det målsætningen for den amerikanske centralbank at sikre, at inflationen ikke stiger for meget.
Høj inflation – der er et udtryk for at priserne i samfundet stiger meget – er problematisk af flere grunde. Konkurrenceevnen falder, hvis der ikke er tilsvarende inflation på de andre markeder, da varerne bliver relativt dyrere forhold til de andre landes produkter og dermed sværere at afsætte. Samtidigt medfører inflation også usikkerhed blandt investorerne, hvilket de absolut ikke kan lide. Usikkerheden får investorerne til at investerer mindre, hvilket er til skade for økonomien.
Europa
Den amerikanske økonomi, der udgør 25 pct. af verdensøkonomien, har stor betydning for Europa. USA er den drivende kraft i de internationale konjunkturer. Et opsving på det amerikanske marked ventes derfor at påvirke europæerne som en brik i et dominospil.
- Opsvinget har ikke rigtig fået fat i Euroland endnu, så vi forventer på nuværende tidspunkt ikke rentestigninger fra ECB (Den Europæiske Centralbank, red) på denne side af nytår. Situationen i USA bliver afgørende og kan i yderste konsekvens fremskynde tingene, vurderer Kim Fæster, og fortsætter:
- På den anden side er det heller ikke sandsynligt med en europæisk rentesænkning i denne omgang, da Euroland allerede i forvejen er tæt på ECB’s målsætning for inflationen.
Danmark
Nationalbanken følger ECB, fordi der er et fastkurs samarbejde, hvor kronekursen er låst fast i forhold til Euroen, så eventuelle rentestigninger i ECB vil formentlig også blive gennemført i Danmark.
Rentestigningerne påvirker danskerne på en række områder.
På den negative side kan boligejerne se frem til, at det bliver dyrere at få finansieret restgælden. Ejerne af obligationer og obligationsfonde vil kunne imødese kursfald, der er den direkte konsekvens af rentestigninger.
På den positive side er, at rentestigninger typisk er tegn på, at økonomien buldrer derudaf. Når væksten er tiltagende, så betyder det også stigende indtjening til virksomhederne og dermed stigende aktiekurser til glæde for aktionærer og ejerne af aktiefonde.
Renteændringer i USA har altså stor betydning for danskerne. Hvilken effekt renteændringer har på den enkelte afhænger af dennes situationen og hvilken vej rentepilen peger.
