Mens de fleste henover sommeren har været på ferie, har EF-Domstolen benyttet lejligheden til at afsige en tilsyneladende skelsættende og vidtrækkende dom – også for de private investorer herhjemme.
Lad os starte med det vigtigste. Dommen, den såkaldte Anneliese Lentz-dom, tolkes af eksperterne således, at danske investorer nu kan investere i udenlandske fonde fra et EU-land – for frie midler – uden at de behøver frygte at blive brandbeskattet af en eventuel fortjeneste. Der er altså frit slag, når Finanstilsynet har godkendt den enkelte fond til markedsføring herhjemme.
De danske skatteregler har ellers hidtil forhindret udenlandske udbydere af fonde/investeringsforeninger at konkurrere med de danske foreninger om de private danske investorers frie midler – og på den baggrund har Danmark i dag det marked i Europa med den svageste konkurrence, og på den baggrund har Morningstar ved flere lejligheder påpeget det uretfærdige og uhensigtsmæssige ved de danske regler.
Det er også på den baggrund, at Morningstar her i Danmark har skrevet mange artikler om det uhensigtsmæssige i det forringede udbud for de private investorer i Danmark sammenlignet med eksempelvis vore naboer i Sverige og Norge.
Men den tid er efter alt at dømme forbi. Sådan tolker i al fald det anerkendte revisionsselskab, Deloitte & Touches eksperter dommen fra EF-Domstolen.
Skattely?
De danske regler, den såkaldte skattely-regel, betyder ellers, at investorer af frie midler i Danmark risikerer at udløse en ekstra skat på sit afkast, såfremt de investerer i fonde, der investerer i såkaldte skattelyaktier, og udenlandske fonde vil i sig selv ofte være skattely-aktier, da de typisk er akkumulerende, men ikke betaler selskabsskat i hjemlandet ligesom danske akkumulerende fonde, der ikke er PAL-godkendte, gør i Danmark.
På den baggrund er investorer af frie midler i udenlandske fonde blevet beskattet af en større avance, end de reelt har fået, er blevet beskattet som kapitalindkomst med den højere skattesats, aldrig med den billigere aktieindkomst-sats, og tab på investeringerne har ikke kunnet trækkes fra.
Men EF-Domstolen har nu dømt Østrig for at diskriminere på beskatningen af investorer, som placerer sine penge i et ikke-østrigsk investeringsselskab, og domstolen har i sine præmisser understreget, at en forskelsbehandling ikke kan opretholdes, bare fordi selskaberne i det andet land er beskattet lempeligere end østrigske selskaber – det tilsvarende argument har ellers været det ”stærke” danske argument for skattely-reglen.
Flere muligheder – bedre produkter
De danske skatte-regler har holdt udlandet væk fra det danske marked, og derfor er Danmark det land i EU med færrest fonde udbudt til de private og med færrest udenlandske fonde.
Morningstar har fulgt spørgsmålet om skattely-reglerne længe, og tilbage i 2002 beregnede Morningstar, at kun 2 pct. af de udbudte fonde i Danmark var udenlandske. Tallet er i mellemtiden steget til cirka 13 pct., men den stigning skyldes først og fremmest væksten inden for unit link pensions-programmer. For det generelle marked er der stort set ingen stigning at se.
Til sammenligning er der i snit en udenlandsk tilstedeværelse af fonde på cirka 68 pct. af markedet i de 12 andre lande i Europa, hvor Morningstar har fuld dækning. I Holland kan de private investorer glæde sig mest over udbuddet og konkurrencen fra udlandet, da mere end 90 pct. af fondene ikke er hollandske.
Samlet set har Morningstar registreret cirka 420 fonde som aktivt markedsførte på det danske marked, og det er kun en godt en fjerdedel af det næstmindste marked – Østrig, der har mere end 1500 fonde udbudt.
| Konkurrencen på de nationale markeder | ||||
| Land | Hjemlige fonde | Udenlandske fonde | fonde - i alt | Udenlandske fonde i pct |
| Danmark | 365 | 55 | 420 | 13,1% |
| Frankrig | 4230 | 3273 | 7503 | 43,6% |
| UK | 2169 | 2157 | 4326 | 49,9% |
| Spanien | 2466 | 3982 | 6448 | 61,8% |
| Finland | 570 | 1022 | 1592 | 64,2% |
| Belgien | 1276 | 3069 | 4345 | 70,6% |
| Italien | 1330 | 3813 | 5143 | 74,1% |
| Sverige | 546 | 1781 | 2327 | 76,5% |
| Norge | 409 | 1453 | 1862 | 78,0% |
| Østrig | 262 | 1308 | 1570 | 83,3% |
| Tyskland | 1040 | 5483 | 6523 | 84,1% |
| Schweiz | 282 | 2299 | 2581 | 89,1% |
| Holland | 382 | 3976 | 4358 | 91,2% |
| I snit | 68,7% | |||
Ingen lappeløsninger
De danske foreninger vil sikkert vånde sig, fordi de er underlagt de danske skatteregler, og derfor ikke kan tilbyde akkumulerende, skattefrie fonde til de private investorers frie midler (kun PAL-fonde til pensionsmidler), og fordi de udbyttebetalende danske fonde er underlagt treårs-reglen.
Men dommen fra EF-Domstolen bør ikke give anledning til endnu en dansk skattemæssig lappeløsning, som gør det sværere for private at udføre deres selvangivelse eller som holder udlandet ude fra det danske marked.
I stedet bør regeringen og Folketinget benytte lejligheden til at skabe en simpel og forståelig skattelovgivning, som almindelige danskere kan forstå og selv kan administrere, når selvangivelsen skal udfyldes.
Et regelsæt, som samtidig sikrer, at udenlandske fonde kan få adgang til det danske marked, uden at danske fonde stilles ringere end konkurrenterne fra udlandet. Begge dele til fordel for den private investor.
Man kunne eksempelvis anvende tanken fra PAL-lovgivningen, efter hvilken afkastet på pensionsmidler – også placeret i fonde – beskattes med enhedssatsen 15 pct. over en kam. Der er også løsningen fra Italien, hvor alle fonde i sig selv beskattes med 12,5 pct., mens ”beviset” ikke beskattes.
De danske fonde
Der er ingen tvivl om, at de danske investorer hidtil har haft et smallere udbud og ikke på samme måde som i andre europæiske lande har kunnet drage nytte af en tiltagende konkurrence fra udlandet.
De danske fonde har alt andet lige levet en beskyttet tilværelse på hjemmemarkedet.
Det er dog ikke ensbetydende med, at de danske foreninger nu bare bliver slået af banen af større, stærkere og bedre fonde fra udlandet.
Ganske vist vil man nok kunne forvente, at de udenlandske fondshuse vil komme til Danmark med deres bedste produkter – deres bedste fonde – men de danske foreninger er nu heller ikke så ringe. Faktisk viser Morningstars europæiske rangliste målt på Morningstar Rating™, at de danske fonde absolut hører til blandt de bedste i Europa. Førstepladsen har længe tilhørt Finland, men de næste tre pladser er de seneste mange måneder blevet fordelt mellem Danmark, Storbritannien og Frankrig.
Kvaliteten herhjemme er altså relativ høj, og mon ikke udenlandsk konkurrence blot er motivation til at gøre det endnu bedre i de danske foreninger?
Endelig er der også spørgsmålet om distribution af produkter. I Danmark sælges investeringsbeviser jo først og fremmest via bankerne, og det netværk af filialer og kundeforhold er jo optaget af de danske foreninger.
Udenlandske fonde skal først nu i gang med at bygge en distributionskraft op herhjemme, men til gengæld har de nu en grund til at gøre det. Det havde de ikke før.
