EF-domstolen har den 15. juli afsagt en dom, som medfører, at den danske skattelovgivning om ”skattelyaktier” må ændres.
Sagen drejede sig om en Østrigsk skatteyder, Anneliese Lentz, der klagede over, at Østrig beskatter kapitalindtægter forskelligt afhængig af, hvorfra indtægterne hidrører.
I sagen var det oplyst, at skattelovgivningen i Østrig giver skatteydere med bopæl i Østrig mulighed for, hvad angår beskatning af kapitalindtægter fra Østrig, at vælge mellem en endelig beskatning med en sats på 25 pct. og almindelig indkomstskat med en sats, der er nedsat med halvdelen, hvorimod kapitalindtægter fra en anden medlemsstat inden for EU er undergivet den almindelige sats, der kan nå op på 50 pct..
Den lempeligere beskatning af aktier i Østrigske selskaber er begrundet med et ønske om at mildne den økonomiske dobbeltbeskatning, der finder sted, når både selskab og aktionær beskattes af selskabets overskud.
EF-domstolen fastslog, at EF-traktaten er til hinder for en lovgivning, hvor det kun er modtagere af kapitalindtægter fra Østrig, der har mulighed for at vælge mellem en sats på 25 pct. og den nedsatte sats, mens der skal svares almindelig indkomstskat uden nedsat sats af kapitalindtægter fra en anden medlemsstat.
Særlig interessant er det, at det specifikt anføres i dommen, at forskelsbehandlingen ikke kan begrundes med, at indkomst fra selskaber uden for Østrig eventuelt er beskattet mere lempeligt dér.
Danske ”skattely-regler”
I Danmark gælder der også forskellige skatteregler afhængig af, om der investeres i danske selskaber eller udenlandske selskaber.
Normalt beskattes aktieudbytter og aktiegevinster forholdsvis mildt – dvs. nemlig som aktieindkomst, hvor skattesatsen maksimalt udgør 43 pct. - modsat andre kapitalindtægter, f.eks. renter, hvor beskatningen udgør op til ca. 60 pct..
Ved investering i aktier i udenlandske selskaber gælder normalt samme beskatning som ved investering i danske aktier bortset fra de situationer, hvor det udenlandske selskab er finansielt og – sammenlignet med danske forhold - væsentligt lavere beskattet. Man taler i disse tilfælde om ”skattely-aktier”. Afkast af sådanne aktier beskattes i Danmark væsentligt hårdere, end det et tilfældet for almindelige aktier. Udbytter og gevinst på ”skattelyaktier” beskattes således altid som kapitalindkomst, ligesom det er udelukket at fratrække eller modregne tab på ”skattelyaktier”. Hertil kommer, at gevinst på aktierne tillægges en fiktiv ”ekstrafortjeneste”, opgjort som 1 pct. af fortjenesten pr. ejertidsår, dog mindst 10 pct.. Er fortjenesten f.eks. 100, og har aktierne været ejet 8 år, udgør fortjenesten 110 pct. af 100, dvs. 110. Er ejertiden 12 år, opgøres fortjenesten til 112.
Investeringer i lavt beskattede, udenlandske finansielle selskaber betegnes som ”skattelyaktier”, selvom der ikke nødvendigvis er tale om selskaber beliggende i lande, der betegnes som ”skatteoaser”. F.eks. er investering i almindelige, børsnoterede finansielle selskaber (banker og forsikringsselskaber) i en række af de nye medlemslande inden for EU – hvor selskabsskatten er betydeligt lavere end i Danmark - klart forbundet med risiko for ”skattely”-beskatning.
Baggrunden for de danske regler om beskatning af ”skattely-aktier”, der blev indført i 1986, var oprindelig at opstille et værn imod, at renteindtægter – ved investering i mere eller mindre ”lukkede” udenlandske investeringsforeninger (oprettet til formålet) – kunne konverteres til skattefrit afkast. Efterfølgende er regelsættet blevet præciseret, således at reglerne ikke blot omfatter ”passive” investeringer, men omfatter alle udenlandske (lavt beskattede) finansielle virksomheder, herunder børsnoterede banker og forsikringsselskaber.
Danske investeringsforeninger
Efter de danske skatteregler er investeringsforeningerne som udgangspunkt udelukket fra at placere deres formue i selskaber, placeret i ”skattelylande”. I praksis har denne restriktion vist sig særdeles ubehagelig, fordi en række investeringer – der ellers kunne være økonomisk fordelagtige – på forhånd har været udelukket.
Foreningerne har desuden løbende måtte sælge ud af deres beholdninger af aktier i finansielle selskaber i takt med, at selskabsskatten er blevet sat ned i en række lande, idet en lav udenlandsk selskabsskat indebærer risiko for, at investeringen kvalificeres som ”skattely-aktier”.
For danske investorer, der ønsker at gå ”direkte” ind i udenlandske investeringsforeninger, har dette normalt også været udelukket, fordi de udenlandske investeringsforeninger sjældent betaler skat, og der har derfor været stor risiko for, at investeringen ville blive kvalificeret som ”skattelybeviser”.
Konsekvenser af dommen
Efter Anneliese Lentz-dommen synes det yderst vanskeligt for Danmark fortsat at opretholde ”skattelylovgivningen” i dens nuværende form. Dette gælder utvivlsomt for direkte aktieinvesteringer (dvs. frie midler, idet pensionsmidler allerede efter de gældende regler er fritaget for ”skattely”-beskatning).
Dommen vil formentlig også få effekt for investeringer i udenlandske investeringsforeninger, som hidtil er blevet karakteriseret som ”skattelyforetagender”, således at ”skattely-beskatningen” også korrigeres for disse papirer, idet den nuværende beskatning af beviser i en udenlandsk investeringsforening er hårdere, end det er tilfældet for beviser i en dansk (akkumulerende) investeringsforening. Efter Anneliese Lentz-dommen kan det ikke tillægges nogen vægt, at den udenlandske investeringsforening er lavt beskattet.
Konsekvenserne af dommen er formentlig begrænsede, så længe der er tale om børsnoterede, finansielle aktieselskaber inden for EU, selvom sådanne selskaber måtte være undergivet en væsentlig lavere beskatning end danske selskaber. Skattebesparelsen udgør i disse tilfælde ikke nødvendigvis det incitament, der i sig selv udløser investeringen – i praksis bedømmes investeringen under ét.
Mere problematisk er det, når spørgsmålet drejer sig om investeringer i udenlandske investeringsforeninger, f.eks. de såkaldte SICAV’s i Luxembourg. I praksis er sådanne investeringsforeninger skattefri, og en række investorer har alene afholdt sig fra at investere i disse foreninger ud fra en – oftest velbegrundet - frygt for, at investeringen ville blive ramt af ”skattelyreglerne”.
Ophæves ”skattelyreglerne”, vil det klart stille de danske investeringsforeninger i en rigtig dårlig konkurrencesituation, hvis danske investorer – uden skattemæssige særregler - kan købe beviser i udenlandske investeringsforeninger, som ikke betaler selskabsskat, eller som ikke er forpligtet til udlodde det forudgående års optjening, men i stedet kan akkumulere det løbende afkast. Herved åbnes op for, at investorerne – ved investering i udenlandske investeringsforeninger - kan konvertere højt beskattet kapitalafkast (renter) til lavt beskattet aktieindkomst – hvilket næppe er holdbart.
Svær opgave
Der er ingen tvivl om, at lovgiver står over for en vanskelig opgave, når ”skattely-reglerne” skal tilpasses den nye dom.
Ud over at skabe den fornødne tilpasning til dommen, skal lovgiver forhindre misbrug (skattetænkning). Hertil kommer, at de nye regler ikke må favorisere de udenlandske investeringsforeninger på bekostning af de danske investeringsforeninger. Det bliver spændende at se hvilke initiativer, der fremlægges i den kommende tid!
Dette indlæg er skrevet af skattekonsulent, cand.jur. Kjeld Bergenfelt, Deloitte Skat.
