For knap syv måneder siden, da vi gik ind i det nye år, var de fleste investorer enige om en ting. Efter en lang periode med rentefald stod vi endelig over for stigende renter, og det ville betyde faldende obligationskurser.
Advarslerne om, at obligationsfondene ville opleve negative afkast, var derfor mange, og især blev investorerne mindet om, at lange obligationsfonde ville være mest udsatte.
Jo længere varigheden er på en obligation, jo mere følsom er den nemlig over for ændringer i renten (læs mere om obligationsfonde), og på den baggrund var der også mange porteføljemanagere, der gennem 2003 løbende bragte varigheden ned i deres porteføljer for at beskytte sig mod stigende renter.
Positive afkast
De første tre måneder af året gik det dog ganske støt og roligt opad for obligationerne herhjemme, og først i slutningen af marts og starten af april bevægede renterne sig opad. I USA viste en arbejdsmarked-statistik nemlig pludselig god fremgang i jobskabelsen og det slettede den sidste rest af deflationsfrygt blandt investorerne, og satte inflation og rentestigninger i 100 pct. fokus.
Det skabte lidt turbulens henover kvartalsskiftet, men efter kort tid faldt roen igen over den lange rente. Og uroen til trods så viser afkastene i obligationsfondene altså ikke negative afkast for i år.
Mere overraskende er det måske, at de lange obligationer faktisk har klaret sig bedre end de korte. Således er fondene i ’DKK Øvrige – Obligationer’ (for fonde med varighed over tre år) i snit steget med 2,3 pct. siden årsskiftet, mens fondene i ’DKK Korte – Obligationer’ (for fonde med varighed under tre år) er steget med 1,7 pct.
Så hvad er det, der holder obligationskurserne oppe og renten nede?
For pessimistiske
Ifølge Erik Kjærgaard, obligationschef og porteføljemanager hos Sparinvest med ansvar for foreningens danske obligationsfonde, er den positive udvikling i år forårsaget af, at forventningerne var for pessimistiske.
- Da panikken var på sit højeste, indiskonterede markedet større rentestigninger, end vi har set, forklarer han.
Kjærgaard peger på, at der ikke er tvivl om, at den korte amerikanske rente skal op. FED, den amerikanske centralbank, har allerede hævet renten en gang (med 0,25 pct.point, mens mange ventede en stigning på 0,50 pct.point), og på sigt vil banken følge op med flere af slagsen men næppe alt for tæt på præsidentvalget i november, og derefter forventes det at ske i et afmålt og roligt tempo. Der kan derfor nemt gå en længere periode uden, at markedet får indfriet deres forventninger til rentestigninger, og det vil obligationsinvestorerne nyde godt af.
Men Kjærgaard understreger også, at stigninger i den korte rente i USA, ikke bare kan overføres til Europa eller Danmark.
- Vi følger ikke nødvendigvis med amerikanerne i samme tempo eller med de samme stigninger, og man kan godt forestille sig, at Den Europæiske Centralbank for at svække euroen over for dollaren kunne undlade at hæve renten.
Lange renter stiger
Forventningerne om stigende lange renter er dog stadig intakte. Det er selvfølgelig muligt, at økonomien vender snuden ned igen og inflationen falder, men de fleste venter, at den økonomiske vækst holder ved. Faktisk synes opsvinget nu at have mere sikker grund under fødderne end ved årsskiftet. Som obligationsinvestor skal man derfor vurdere, om de allerede indregnede vækstscenarier med tiden bliver overgået af virkeligheden eller omvendt.
Og med den lange danske rente stort set på niveau med årsskiftet (4,63 pct. torsdag mod 4,47 pct. ultimo 2003), så skal man næppe vente det store afkastpotentiale i de lange obligationer. Som investor vil man imidlertid nyde godt af de højere effektive renter, der er på de lange obligationer, mens andelen af kursgevinster formentligt vil være begrænset på kort sigt.
- Væksten og den meget høje oliepris skaber inflation, hvilket vil påvirke de lange renter opad, mener Kjærgaard, men peger også på, at de fleste venter, at olieprisen vil komme ned igen.
Markedet har dog været meget sortseende med hensyn til de lange renter.
- Jeg tror, den optimale obligationsplacering for den private investorer er en portefølje er med en varighed på to til fire år. Så er man ikke så rentefølsom, men samtidig vil man alligevel få glæde af, at rentestigningerne sker langsommere end ventet, vurderer porteføljemanageren fra Sparinvest.
Obligationschefen anbefaler dog samtidig, at de private investor i deres samlede portefølje også inddrager aktierne for at sikre en optimal spredning.
- Det er nemlig kutyme at et dårligt obligationsklima bliver tilsvarende opvejet af et godt aktieklima og omvendt, så den gamle sang om gyngerne og karrusellen stadig er aktuel og dermed i investeringssammenhæng kan udnyttes.
Skuffede eller glade?
Et forhold står dog klart efter syv måneder af 2004. Det er, at obligationsmarkederne ikke er så forudsigelige, som mange gør dem til eller håber på.
Indtil nu har det dog sikkert været et skuffende år for investorer i obligationsfonde, der gennem de senere år har vænnet sig til langt flottere afkast. Eksempelvis gav den gennemsnitlige fond i ’DKK Øvrige – Obligationer’ 6 pct. i 2001, næsten 9 pct. i 2002 og cirka 4,5 pct. i 2003.
På den anden side så har 2004 indtil nu, altså været et bedre år, end de fleste havde spået.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/LJHOT24AYJCHBNGUQ67KUYGHEE.jpg)
.jpg)
