Investeringsforeninger eller fonde er glimrende investeringsprodukter, og anvender man dem på den rigtige måde, kan man skabe sig en fornuftig, afbalanceret og veldiversificeret portefølje på et omkostningseffektivt grundlag, således at ens opsparing eller pension forrentes på betryggende vis.
Man kan dog også begå fejl, der kan koste dyrt, fordi man går glip af de gode afkast, påtager sig for stor risiko eller investerer i dårlige fonde.
Morningstar har derfor identificeret syv dødssynder, som de private investorer ofte begår, inden for investering i fonde. Syv synder, man bør undgå.
1: At overse omkostningerne
Mange medlemmer af investeringsforeninger smider penge væk – uden at vide det – ved at være investeret i unødigt dyre fonde. En stor del af omkostningerne ved at investere i fonde trækkes direkte fra i afkastet for den enkelte fond. De omkostninger skal fonden først tjene ind, før investorerne begynder at se et afkast
Derfor bør man undersøge, om man ejer en dyr eller en billig fond. Over længere perioder har det nemlig vist sig, at billige fonde har en tendens til at klare sig bedre end dyrere konkurrenter. Fonde med relativt høje omkostninger sammenlignet med deres konkurrenter, har også en tendens til at være mere risikable. Porteføljemanageren ved nemlig godt, at han eller hun er ”bagud” fra start, og derfor bliver der ofte taget større chancer.
2: At jage de sexede fonde
Mønstret er ofte set. Når et investeringsunivers i en kortere periode er eksploderet i gode afkast, ja, så strømmer investorerne til. Ofte for sent, for den hurtige stigning er overstået, og måske er det tid til en nedadgående korrektion i kurserne.
Det billede kunne man se, da IT-aktierne buldrede derudaf i slutningen af 1990’erne, og billedet gentog sig til dels i sidste år og her frem til foråret, da russiske, indiske og kinesiske aktier har været yderst populære blandt investorerne.
Tilsvarende eksempler kan findes igen og igen. Problemet er, at de private investorer ofte reagerer på udviklinger, som er sket. Og selv om fondene med fokus på IT-aktier, kinesiske eller indiske aktier i sig selv har skabt eller vil skabe gode langsigtede afkast, så er det ikke svært at opnå et negativt afkast, hvis man køber eller sælger på det forkerte tidspunkt – især hvis man investerer med en kort tidshorisont.
3: At handle for ofte
Ligesom man skal kræve, at den enkelte fond holder igen med handlerne - for de skaber omkostninger - med mindre der er gode argumenter for det, således skal man som privat investor også selv undgå at handle for ofte.
Det er vigtigt at have et klart mål med den enkelte investering og holde fast i det mål – ellers kan afkastet hurtigt forsvinde i handelsomkostninger, kurtager og gebyrer.
4: At overse skatten
Det gælder om at minimere den bid af kagen, som skattefar tager. Desværre er de danske regler meget komplicerede, med mindre man investerer pensionsmidler, og kunne trænge til en kraftig forenkling.
Der er mange penge at spare, hvis man kan holde tungen lige i munden og navigere sikkert gennem de danske skatteregler, og derfor bør man undersøge de skattemæssige forhold, allerede inden man køber investeringsbeviser.
5: At tage fejl af spredning
Der er forskel på spredning og risiko. Man kan sagtens have en meget diversificeret portefølje, spredt ud på mange forskellige aktier og obligationer, som alligevel er fyldt med risiko på grund af eksponeringer til særlige investeringsuniverser.
At fonde spreder risikoen på mange selskaber er altså ikke nødvendigvis det samme, som at risikoen er lav. Det er en fejl mange begår.
Desuden er det også vigtigt at have for øje, at forskellige fonde i en portefølje kan overlappe hinanden. Eksempelvis har mange globale fonde investeret i de nye markeder, hvorfor man risikerer at købe dobbelt ind ved også at investere i en fond, som fokuserer direkte på aktierne i de nye markeder. På samme måde ser man ofte, at større foreninger med mange afdelinger ofte investere i de samme selskaber igen og igen i de forskellige afdelinger, og på den måde risikerer man overlap på selskabsniveau.
6: At fokusere på afkastet
Mange investorer fokuserer alene på afkastet – gerne de seneste få måneder – og lader sig lokke af det til at tage beslutninger om køb og salg.
Men afkast er historiske og er ingen garanti for fremtiden. Derfor skal man nuancere og se på afkastet i forhold til ensartede konkurrenter i samme Morningstar Kategori™ og over længere perioder for at få en oplevelse af kvaliteten i en fond.
Man skal også huske at holde øje på risikoen og de eksponeringer, fonden har. Hvem, der styrer fonden, kan også være et vigtigt element, ligesom det er vigtigt at vurdere, hvordan den enkelte fond passer ind i ens samlede investeringer.
7: At investere og glemme
Den største udfordring ved at investere er at fastholde interessen og anvende den nødvendige tid. Alt for ofte får private investorer lagt en fornuftig portefølje, men på et tidspunkt mister de fokus. Måske er interessen blevet vakt i opgangstider, og når markederne vender, er det ikke så sjovt at følge sine investeringers værditab. Det er ellers i den situation, at det er vigtigst at følge med.
Man skal også huske på, at en fornuftigt anlagt portefølje ændrer sig med tiden, ligesom ens egen risikoprofil ikke er den samme for evigt. Derfor bør man løbende undersøge sine investeringer og sin risikoprofil nærmere for at sikre, at man hele tiden er investeret på en sådan måde, at det passer ens behov.
