Den private investor kan vælge mellem mange forskellige fonde eller investeringsforeninger, når han eller hun skal skabe en portefølje. I Danmark er mere end 400 fonde udbudt til salg, og de er på mange måder vidt forskellige.
En vigtig forskel kan være om de investerer i aktier eller obligationer, eller om de investerer i danske aktier, nordiske aktier eller japanske aktier. Men en anden forskel kan være måden, hvorpå værdipapirerne til fondens portefølje udvælges, og hvordan pengene placeres.
Typisk har en fond en eller flere porteføljemanagere, og nogle gange et helt hold af analytikere, der undersøger og analysere deres respektive investeringsunivers, for at finde de aktier eller obligationer, som de mener, vil klare sig bedst.
Den type fonde har det, som kaldes for en aktiv investeringsstrategi, men der findes også fonde, som har en passiv strategi. De kaldes indeksfonde eller passive fonde, og de har ikke en porteføljemanager, men styres reelt set af et computerprogram.
Indeksfonde har fået deres navn, fordi de har valgt at følge et udvalgt indeks så tæt som muligt. Det vil sige, at de skal prøve at investere de private investorers penge på en sådan måde, at fondens portefølje så meget som muligt ligner indeksets sammensætning.
Perfekte efterabere bliver de dog aldrig, men målet af, hvor tæt de kommer, er et af de vigtigste mål for, hvor gode de er.
Det rette indeks
Når man skal vurdere en indeksfond, er der tre meget vigtige forhold, man skal kigge på. Det vigtigste er, om indeksfonden følger et relevant indeks, men også fondens omkostninger, og fondens afkast i forhold til indekset afkast, bør undersøge.
Der findes tusindvis af indeks – både for aktier og obligationer – men ikke alle indeks er lige interessante eller relevante for den individuelle private investor.
For danske investorer kan en fond, som følger KFX-indekset med de største danske aktier, være ganske relevant. Fonde, som følger MSCI Verden eller S&P 500, henholdsvis et bredt, globalt aktieindeks og det brede amerikanske markedsindeks, vil typisk også være relevante fonde i porteføljeskabelsen. Smallere eller eksotiske indeks er først og fremmest relevante, hvis de anvendes til at bringe krydderi og spredning til en samlet portefølje.
Omkostningerne
Indeksfonde har som nævnt ikke en aktiv investeringsstrategi. Det vil sige, at den ikke skal bruge ligeså mange ressourcer som en aktiv fond og dermed sparer den en masse omkostninger til blandt andet løn og kontorhold.
Man skal derfor forlange, at en indeksfond har lavere omkostninger end sine aktive konkurrenter, og jo billigere, jo bedre, for undersøgelser viser, at de bedste indeksfonde blandt fonde, som følger samme indeks, er de billigste af dem. Derfor bør et klart krav også være, at en indeksfond hører til blandt de billigste, når man sammenligner med ensartede aktive fonde.
Forskel til indeks
Indeksfondenes vigtigste mål er at følge det valgte indeks mest muligt. Det vil sige, at de hele tiden skal skabe et afkast, der ligger så tæt på indeksets som muligt. En af årsagerne til, at de aldrig helt følger indekset er blandt andet omkostningerne, for den slags har et indeks ikke.
Men det kan også skyldes, at fonden aldrig helt kan investere som indekset. Indeks får løbende udskiftet de selskaber, som er med, eller selskaberne får tildelt en anden vægt i indekset, og her halser indeksfondene altid lidt bagefter.
Det kan også være, at en indeksfond ikke har formuen til at investere i alle selskaberne i indekset. Eksempelvis har S&P 500-indekset jo 500 selskaber i sig, og har en fond blot 12 mio. kr. at gøre godt med, så vil der blive tale om så små handelsposter, at det vil skabe relativt store handelsomkostninger.
Derfor anvender en indeksfond typisk forskellige redskaber til at optimere sin sammensætning, så den kan simulere det valgte indeks på bedste vis, men jo mindre formue en fond har, jo større bliver den udfordring, og jo oftere bevæger fondens afkast sig væk fra indeksets.
En indeksfond skal følge sit indeks så tæt som muligt. Grafen viser, hvordan Vanguard Global Stock Index’ afkast nærmest ligger oven i MSCI Worlds (MSCI Verden).
Fordele og ulemper
Fordelene ved indeksfonde er indlysende, men det er ulemperne også. Det er en klar fordel, at de har lavere omkostninger, men det er også et ultimativt krav. Desuden giver indeksfondene, hvis de drives korrekt, en høj sikkerhed i det relative afkast til det valgte indeks. Det vil sige, at man kan være sikker på, at man får et afkast, der er i god overensstemmelse med indekset.
Ulemperne er dog også til at få øje på. Hvis markedet eller indekset falder, så vil indeksfonden også falde. Den må nemlig ikke gennemføre en omlægning af investeringerne og gøre porteføljen mere defensiv. Samtidig har indeksfondene heller ikke mulighed for at skabe afkast, der er højere end indekset. Selv om det umiddelbart lyder positivt, så vil det for en indeksfond være et klart minus.
I Danmark udbyder Sparindex og BG Invest begge ti indeksfonde hver. Derudover har Danske Invest tre indeksfonde, som følger brede globale eller europæiske indeks, mens BankInvest har to fonde, der følger KFX-indekset.
