De russiske aktier fik slag i april og den volatile tendens er fortsat gennem den første halvdel af maj, da politiske usikkerhed – både internationalt og i Rusland – forsatte, og mens international økonomisk usikkerhed igen tog overskrifterne i erhvervssektionerne.
MSCI Rusland faldt ikke mindre end 16 pct. i april (målt i dollar), men siden hen i løbet af maj har udviklingen dog under relativ stor volatilitet rettet sig til et plus på godt 2 pct. MSCI Østeuropa faldt også i april med 10,4 pct. – primært trukket ned af de russiske aktier, men også på baggrund af negative afkast i Polen, Tjekkiet og Ungarn.
Stigende renter
Den nedadgående trend i april skyldtes en række forskellige faktorer. Risikoen for stigende renter I USA var en af hovedårsagerne til at aktiekurserne blev skubbet tilbage, samtidig med at risikoen for en overophedning af de kinesiske aktier ramte de fleste nye markeder. De samme trends ramte de russiske aktier såvel som det øvrige Østeuropa.
På samme tid har de russiske myndigheder fortsat deres forfølgelse af sagen om skatteunddragelse mod Yukos, og derved som en negativ sidefølge sikret sig at investorerne igen fokuserer på debatten omkring politisk usikkerhed i Rusland for landets virksomheder. Det lagde ekstra vægt på nedturen i april.
Myndighederne i Rusland beskylder Yukos for at have unddraget 3,5 mia. dollar i skat. Nogle investorer har spekuleret, at selskabet risikerer en konkurs, og Standard & Poor’s nedjusterede sin kreditvurdering af selskabet til ”junk bond” fra ”BB-” til ”CCC”.
På den anden er der stadig mange investorer, som tror Yukos vil klare skærene, og selskabet fortsætter da også sin fight. Senest meddelte Yukos, at selskabetrs eksport af råolie steg med 20 pct. i første kvartal til 13,5 mio. tønder råolie, mens oliepriserne på det internationale marked er fortsat opad. I alt sælger Yukos 56 pct. af sin produktion til det lukrative vestlige marked, og det er en af de bedste eksport ratioer blandt russiske olieselskaber.
Vokser stadig
Det er også positivt nyt fra den underliggende russiske økonomi. For eksempel steg industriproduktionen i første kvartal med 7,4 pct. mod en stigning på 6,3 pct. i samme periode året før. Vice-premierminister Alexander Zhukov oplyste ifølge de russiske nyhedsbureauer til præsident Putin, at den russiske økonomi vokser ”en anelse” hurtigere end sidste år. I 2003 voksede BNP i Rusland med 7,2 pct., og der spås om en vækst på 8 pct. i år.
Trods nyligt overståede valg til både parlamentet, Dumaen, og præsidentembedet, der begge sikrede præsident Vladimir Putin en solid magtbase, har Rusland måttet leve med politisk ustabilitet i den senere tid. Den 9. maj i år eksploderede en bombe, som slog Tjetjeniens præsident Akhmad Kadyrov, som havde Kremls støtte, ihjel. Shamil Basayev, en af muslimske oprørers krigsherrer, har taget ansvaret for bombningen og tilmed truet præsident Putin på livet.
Trods nedturen for russiske aktier i april, så er markedet fortsat oppe for året med 11,5 pct. målt i dollar. Gennem det seneste år er markedet steget med mere end 60 pct., og gennem de seneste fem år har russiske aktier tredoblet deres værdi. Alligevel anses russiske aktier fortsat som billige sammenlignet med kurserne på aktier på de udviklede markeder af de fleste porteføljemanagere.
EU udvidet
EU åbnede den 1. maj sine døre for ti nye medlemmer fra de østeuropæiske og baltiske lande. Blandt de vigtigste lande – set fra et investeringssynspunkt – var Ungarn, Polen og Tjekkiet.
Den umiddelbart forestående indtræden i EU gav ikke et april-rally til de nye medlemslande og indtil nu i maj, har det heller ikke betydet et løft i aktiekurserne. De fleste østeuropæiske markeder var i april ramt af den globale træghed på grund af de stigende renter.
Fordelene af et EU-medlemskab ventes heller ikke omsat til store og pludselige kursstigninger, men effekten vil efter alt at dømme blive gradvis, lige som den har været det i perioden siden ”murens fald” og frem til den formelle indtræden i EU. Østeuropæiske aktier handles dog stadig med rabat i forhold til aktierne i de udviklede markeder – en forskel som ventes udjævnet over længere sigt, efterhånden som økonomierne i de respektive lande kommer i form til også at kunne deltage i eurosamarbejdet.
