Siden årets start har de nye markeder tabt 10,6 pct. (målt i dollar), mens de globale aktier som helhed blot er faldet 3,8 pct. At det er gået værre i de nye markeder i forhold til de udviklede er ikke overraskende.
De nuværende omstændigheder med stor usikkerhed både på den økonomiske front og den politiske front er i højere grad negativt for de nye markeder på baggrund af deres skrøbelige og volatile økonomier. Desuden er investorerne generelt og især de af dem, som er placeret i de nye markeder bekymrede over udsigten til stigende renter i USA. Frygten er, at højere renter i USA vil trække kapital ud af de mere risikable nye markeder.
Store udsving
Det er hovedårsagen til, at Latinamerika er den region blandt de nye markeder, som har lidt mest i 2004, da regionen anses for mere risikable end de øvrige nye markeders regioner. Dette er eksemplificeret ved, at den gennemsnitlige standardafvigelse for fondene i ’Latinamerika – Aktier’ er på 27,9 pct., mens den for fondene i ’Asien ex. Japan – Aktier’ og for ’Central- og Østeuropa – Aktier’ er på henholdsvis 23,2 og 24,7 pct. over de seneste tre år.
Siden årets start er MSCI Latinamerika faldet med 12,7 pct., mens eksempelvis MSCI Østeuropa trods stor volatilitet endnu er i plus på cirka 7 pct.
Brasilien har været den største bidragsyder til nedturen i Latinamerika med et minus på 25,3 pct., mens eksempelvis de mexicanske aktier er steget med 5,8 pct.
Forskellen i udviklingen i de to markeder er forståelig. Mexico er ikke på samme måde afhængig af udviklingen i de amerikanske renter, men landet er til gengæld gavnet af opsvinget i USA, da Mexico har en stor eksport til sin nordlige nabo. En nylig stigning i Mexicos industriproduktion tolkes derfor som et positivt tegn, selv om landets centralbank i slutningen af april hævede renten til 4,2 pct. for at imødekomme risikoen for inflation.
Brasilien – på den anden side – har stadig et stort behov for at låne i udlandet for at finansiere landets underskud. Brasiliens behov for lån i udlandet for resten af året anslås til at være på omkring 40 mia. dollar, og cirka 20 pct. af landets offentlige gæld er bundet op på dollaren. Derfor vil en amerikansk rentestigning med eventuel medfølgende styrkelse af dollaren være dobbelt negativt for Brasilien.
Olie og naturressourcer
Mexico og Brasilien er de største og vigtigste lande i de Latinamerikanske markeder, men er altså grundlæggende meget forskellige. En anden forskel er olien. Mexico er en af verdens vigtigste olieproducenter, og den fortsat stigende oliepris er til stor gavn for landets økonomi.
Brasilien har på grund af sin eksport af naturressourcer været et af de lande, som har kunnet drage størst nytte af det kinesiske opsving, men derfor er landet også kraftigt eksponeret mod en nedkøling af tempoet i Asien.
Obligationsmarkedet
Frygten for rentestigninger i USA har også ramt nye markeds obligationer. JPM ENMI+ (benchmarket-indekset for obligationer udstedt af lande i de nye markeder) er faldet med mere en 8 pct. siden den 13. april – altså på bare en måned – og med 7 pct. i alt siden årets start. Mere dramatisk har faldet været i det brasilianske obligationsmarked, da JPM EMBI+ Brasilien er faldet med 14 pct. siden årsskiftet.
Trods de store fald mener mange analytikere, at situationen er en helt anden end den russiske gældskrise i 1998 eller den mexicanske Tequila-krise i 1994. Ingen af de store lande i de nye markeder har fundamentale problemer. I 1994 havde de fleste lande i de nye markeder fastlåste valutaer – bundet op til dollaren – og store underskud på betalingsbalancerne.
I dag har de generelt overskud på betalingsbalancen og flydende valutakurser, der således ikke skal forsvares med dyre interventioner. De nuværende bevægelser, mener analytikerne derfor, er en normal korrektion af kurserne, eftersom en massiv strøm af investeringer i obligationer fra de nye markeder, har sendt kurserne lidt for højt op.
Denne kommentar er skrevet af Fernando Luque, som er Morningstars redaktør i Madrid i Spanien.
