Det er snart længe siden, at der er kommet rigtig dårlige nyheder om de russiske aktier. Og den tendens har fortsat i 2004 med de russiske aktier i positivt territorium med et plus på 27 pct. – målt ved MSCI Rusland – siden nytår.
Rusland udgør langt størstedelen af markedsværdien på det samlede østeuropæiske marked, og derfor har landets aktier trukket regionen op som helhed. MSCI Østeuropa er således steget med 22,9 pct. siden årets start, hvorved denne region har outperformet de globale nye markeder med næsten 15 pct.point.
Putin genvalgt
For investorerne har nyhedsstrømmen fra Rusland den seneste tid da også været positiv. Præsident Vladimir Putin blev forrige søndag genvalgt til fire år mere i embedet. Resultatet af valget kom dog ikke som nogen overraskelse, da meningsmålingerne længe havde givet Putin mellem 70 og 80 pct. af stemmerne.
Putin er populær blandt de internationale investorer, da han betragtes som en stabiliserende faktor, samtidig med at han fokuserer på reformer og liberale økonomiske tiltag.
- Det er positivt, at præsident Putin blev genvalgt, da det reducerer den politiske usikkerhed. Investorerne kender præsidenten, og nu har han også et flertal bag sig i Dumaen, landets parlament, siger chefporteføljeforvalter, Peter Elam Håkansson fra East Capital i Sverige.
Håkansson, der forvalter East Capital Rysslandsfond, den næstbedste i hele Europa målt på afkastet over 5 år med et plus på 1100 pct., peger på, at Putins genvalg formentlig vil betyde en større hast i reformtempoet, hvilket understreges af den tidligere end ventede afskedigelse af premierminister Mikhail Kasjanovs regering og udnævnelsen af Mikhail Fradkov som ny regeringsleder.
Demokratisk underskud
På den anden side har der været mange kritikere af de svære kår, som det russiske demokrati har. Især har der været peget på en manglende separation af magten i landet.
- Præsidenten har den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt under sin kontrol. Og den fjerde magt (pressen, red), som en russisk kommentator beskrev det.
OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, fandt også det russiske valg mindre demokratisk og noterede blandt andet en mangel på ”levende politisk debat og meningsfuld pluralisme”. At Putin vandt afstemningen i krigshærgede Tjetjenien med 92,3 pct. af stemmerne er for flere observatører en indikation på et demokratisk underskud i Rusland.
Uenighed
Forskellen mellem opfattelsen af demokrati og fri presse i Rusland og blandt vestlige lande deler også investorerne.
- Man skal huske på, at Rusland har en meget anderledes og sammensat kultur sammenlignet med Vesten. Det er også et kæmpe land, der strækker sig over 11 tidszoner, og det betyder, at der er brug for en fast hånd. På den anden side vil Ruslands demokrati efter alt at dømme udvikle sig samtidig med at økonomien vokser og velstanden stiger, vurderer Peter Håkansson fra East Capital.
Modsat denne opfattelse er der udenlandske investorer, som ser problemerne i Rusland som stopklodser for investeringer. Faktisk har CalPERS (California Public Employees' Retirement System), en af USA’s største pengetanke, for nyligt offentliggjort sin liste over lande i de nye markeder, den vil investere i.
Listen er sammensat på baggrund af politisk stabilitet og gennemsigtighed i de finansielle markeder, og den lukker 12 lande ud af 27 ind i varmen – blandt andet østeuropæiske lande som Tjekkiet, Ungarn og Polen – men ikke Rusland, derkun placerer sig bedre end Egypten og Pakistan.
God økonomi
På den anden side marcherer den russiske økonomi videre. Ifølge investeringsbanken Goldman Sachs har Rusland anvendt sine mange indtægter fra de høje priser på råolie-eksporten til blandt andet at nedbringe landets gæld. Ved udgangen af 2003 udgjorde gælden til udlandet 30 pct. af landets BNP mod op mod 70 pct. for blot få år siden, og sidste år kunne Rusland fremvise en vækst på 7,3 pct. mod 4,7 pct. året før.
- På lang sigt er Rusland et meget attraktivt marked, mens den korte horisont er sværere at forudse. Den senere tids stigninger på de russiske aktier indikerer mere anstrengte prissætninger, men på den anden side har de russiske selskaber, især inden for oliesektoren, den senere tid opjusteret deres indtjeningsprognoser, så vurderingerne er faktisk lavere i dag end ved starten af året.
Ungarn udskyder euroen
Blandt de øvrige østeuropæiske markeder er det ungarske steget mest indtil nu i år med et plus på 21,4 pct. for MSCI Ungarn.
Den nyligt udpegede finansminister, Tibor Draskovics, har meddelt, at Ungarn ikke vil melde sig ind i ERMII før til næste år. Deltagelse i ERMII anses som en forudsætning for at indføre euroen, og en udskydelse af ERMII anses således også for en udskydelse af euroen. Draskovics’ holdning har fået opbakning af chefen for landets centralbank, Zsigmon Járai.
I Polen, der indtil videre har oplevet et plus på 10,4 pct. på landets aktiemarked, fortsætter økonomien frem – og tilmed at overgå økonomernes forventninger. I januar steg landets eksport, ifølge Polens centralbank, med 11,6 pct. sammenlignet med en stigning på 7,4 pct. i importen. Desuden viste en statistik fra landets centrale statistikbureau, at industriens produktion voksede med imponerende 18, 4 pct. i februar.
