Aktiemarkedet i Tokyo er fortsat op. Siden årets start er MSCI Japan steget med 1,6 pct. - målt i dollar. I yen er fremgangen noget større på 5,3 pct., hvilket skyldes en massiv intervention de seneste uger fra det japanske finansministeriums side for at svække yennen over for dollaren.
De seneste seks måneder har dollarens svækkelse over for yennen vist sig som en af de største bekymringer for investorerne i Japan. Siden august er yennen blevet styrket med 10 pct. over for dollaren, hvilket rammer landets eksport, men landets valuta har ramt modstand omkring 105 yen for en dollar. Efter massive interventioner i januar og februar er yennen faldet tilbage til 112 i starten af marts.
100 yen for en dollar anses for en vital psykologisk barriere. Hvis den japanske valuta falder under dette ventes en kraftig negativ reaktion på aktiemarkedet i Tokyo, hvilket igen ville ramme landets skrantende banksektor på balancerne.
Den vigtigste årsag til de højere aktiekurser er dog den stærke vækst i Japans økonomi med 7 pct. annualiseret vækst i fjerde kvartal sidste år. Spørgsmålet er dog, om den vækst vil fortsætte, hvilket afhænger af, om det private forbrug i Japan vil følge eksporten med opad.
Kina bag eksportfremgang
Indtil nu er Japans vækst trukket af eksporten og eksportselskaberne i Japan har da også rapporteret solid indtjeningsfremgang. Den mest dramatiske fremgang er dog eksporten til Kina. I december steg eksporten dertil med 40 pct. i forhold til samme måned i 2002.
Ifølge Andy Xie, Morgan Stanleys cheføkonom på Kina, så udgør fremgangen i eksporten til Kina fra Japan hele fremgangen i den samlede japanske eksport på 25 mia. dollar siden 2000.
For investorerne er det mest interessante faktum dog nok, at de to landes økonomier komplementerer hinanden. Kina har et overskud af billig arbejdskraft, mens Japan har et overskud af produktionskapacitet efter mange år med for store investeringer. Sammenholdt med at japanske selskaber har gjort store direkte investeringer i Kina og flyttet produktion dertil, er der grobund for, at investorerne kan vinde ekstra fra væksten i Kina ved at investere i Japan.
Sammen med væksten i eksporten til Kina og interventionerne for at holde yennen nede, har Japan et rekordlavt renteniveau, hvilket understøtter både investeringerne og forbruget. De seneste opgørelser viser, at både forbrugertilliden og erhvervslivets tillid er blevet forbedret på grund af den økonomiske vækst og faldende arbejdsløshed.
Færre investeringer – højere vækst
Ifølge den højtrespekterede engelske økonom Andrew Smithers er det dog nødvendigt med mere end et års vækst i økonomien. Så længe der er overskudskapacitet i økonomien vil de deflationære pres fortsat være til stede. Kun ved at sænke investeringsniveauet betydeligt, kan kapacitetsudnyttelsen og dermed indtjeningen i selskaberne stige.
Sammenholdes dette med statens underskud på 7 pct. af BNP, så ser ubalancerne i den japanske økonomi stadig ud til at være svære at løse.
De langsigtede trusler er desuden stadig stærke. Blandt andet den aldrende japanske befolkning og en fortsat høj afhængighed af eksportvarer, der produceres billigere i andre asiatiske lande. Økonomiske reformer er derfor stadig nødvendige – eksempelvis på arbejdsmarkedet, i den finansielle sektor og i beskyttede hjemlige sektorer.
De bedrede økonomiske forhold har dog givet reformfløjen, der vandt valget sidste år, mere frihed til at handle, men det er stadig et åbent spørgsmål hvor mange af valgløfterne, der vil blive indfriet.
Denne kommentar er skrevet af Jonas Lindmark, der er Morningstars redaktør i Japan.
