De østeuropæiske aktier fortsætter med at give gode afkast. I januar steg MSCI Østeuropa med 4,8 pct. (målt i dollar), og lagde derved yderligere til fremgangen på 56 pct. i 2003. Den positive trend er fortsat ind i februar med en fremgang på 2,3 pct.
Regionens positive trend er underbygget af en generelt set positiv nyhedsstrøm.
Opgraderet gæld
Sidste år var Rusland den vigtigste bidragsyder til fremgangen for Østeuropa. Russiske aktier steg med cirka 70 pct., og Rusland fylder mere end halvdelen af MSCI Østeuropa. Og mønstret synes at fortsætte i 2004, da MSCI Rusland er steget med 7,1 pct.
I januar opgraderede Standard & Poor’s den russiske stats kreditværdighed til lige under det, man kalder ”investment Grade”. Sidste oktober var det Moody’s, det andet af de store kreditvurderingsbureauer, der indtog en mere optimistisk holdning til Ruslands betalingsevner. Opgraderingerne betragtes af investorerne og analytikerkorpset som endnu et tegn på den russiske økonomis fremgang og tilliden til de finansielle markeder i Rusland.
Den russiske økonomi voksede faktisk ifølge det russiske ”State Statistic Committee” i 2003 med 7,3 pct. Stigningen fra 4,7 pct. forrige år skyldtes først og fremmest stigningen i eksporten af råolie, kombineret med de fortsat høje oliepriser, og en stærkere indenlandsk efterspørgsel.
Og aktiemarkedet har draget fordel af udviklingen i økonomien og de gode tider for oliesektoren, især da næsten 70 pct. af markedskapitalen på børsen i Moskva er relateret til olie-industrien.
Putin konsolideret
På den politiske front har præsident Vladimir Putin konsolideret sin magt ved decembers valg til parlamentet, Dumaen. Kun mindre fraktioner af reel opposition er tilbage – primært fra kommunisterne og nationalisterne.
Putin synes også at være en sikker vinder til præsidentvalget til marts. Der er ingen reel udfordrer til Putin, så den eneste tvivl handler om, hvorvidt Putin vil være i stand til at skaffe sig nok stemmer allerede i første valgrunde. Dernæst går spekulationerne på, om Putin vil formå at få ændret den russiske grundlov, således at han eventuelt kan genvælges til en tredje præsidentperiode.
Men med Putin sikkert i sædet venter investorerne fortsatte reformer i Rusland – og især på reformer i den finansielle sektor.
Yukos-affæren synes heller ikke at have afskrækket investorerne, selv om Yukos’ tidligere chef, Mikhail Khordorkovskij, stadig sidder fængslet, selv om antallet af Yukos-medarbejdere anklaget for skattesvig steg med ti i januar, og selv om hele affæren har skabt stor usikkerhed omkring den ellers aftalte fusion mellem Yukos og Sibneft. Yukos char trods de mange trængsler alligevel formået at skabe et overskud i 2003, der overgik markedets forventninger.
Øje på ØMU
I Polen og andre af de kommende EU-lande er fokus på den fremtidige deltagelse i ØMU’en og euro-samarbejdet, og derfor er der også stor fokus på de offentlige budgetter, der ligger langt over Stabilitetspagtens krav.
Netop Polen har behov for at reducere budget-overskuddet for at kvalificere sig til ØMU’en, men det er stadig uklart om den såkaldte Hausner-plan, opkaldt efter landets økonomiminister, vil give de nødvendige besparelser, selv om regeringen fastholder, at den vil betyde en reduktion i de offentlige udgifter på 50 mia. zloty.
Samtidig er udsigterne til et bredt forlig omkring besparelserne ikke særligt gode, men regeringen har dog med hjælp fra en række mindre udbryder-fraktiner i parlamentet sikret sig det fornødne flertal.
I Ungarn blev landets finansmisniter, László, fyret i januar. Årsagen til at den ellers respekterede minister måtte forlade taburetten var, at han i stigende grad var kommet på kollisionskurs med sin egen regerings reform-politik. Lászlós efterfølger, Tibor Draskovics, har også fokus på ØMU’en, men har understreget, at han foretrækker lempeligere krav for indtrædelse i euro-samarbejdet frem for et hurtigt medlemskab.
Laver vurderinger
Trods politiske trakasserier oplever både Polen og Ungarn pæn vækst. Den polske økonomi voksede med 5 pct. i fjerde kvartal af 2003 – til mange økonomers overraskelse. Alt i alt voksede landets økonomi med 3,7 pct. i hele 2003 sammenlignet med 1,4 pct. året før, men det til trods er økonomerne dog stadig bekymrede over et lavt niveau i investeringerne.
Ikke desto mindre var de økonomiske nøgletal med til at styrke de polske aktier, som er steget med 7,3 pct. i år. Det ungarske aktiemarked er også blevet hjulpet af pæne økonomiske nøgletal, og MSCI Ungarn er steget med 5,8 pct.
Østeuropa ser overordnet ud til at have bedre udsigter end Vesteuropa på aktiesiden. Væksten i regionen er relativt set højere, og det mønster ventes at fortsætte især på baggrund af at BNP pr. indbygger i Østeuropa typisk ligger mellem 50 og 60 pct. af Vesteuropas.
Og når væksten igen kommer til Vesteuropa, vil østeuropæisk eksport ligeledes kunne drage nytte af dette. Desuden er prissætningerne – vurderingerne – af østeuropæiske aktier stadig en del lavere end vurderingen af vesteuropæiske. De flest porteføljeforvaltere med fokus på Østeuropa anslår, at regionens aktier har en rabat på 30 til 40 pct. i forhold til Vesteuropa.
På den anden side skal investorerne holde øje med risikoen i regionen. Østeuropæiske aktiefonde er traditionelt meget risikable. Faktisk er det kun en håndfuld andre Morningstar Kategorier™, såsom ’Latinamerika – Aktier’ og ’Tech Media Telekom – Aktier’, der gennem de seneste tre år har vist en højere risiko – målt ved standardafvigelsen – end ’Central- og Østeuropa – Aktier’ med sine 23,4 pct.
