MSCI Fjernøsten ex. Japan er steget med 24,5 pct. siden årets start og frem til og med den 29. oktober.
Dette er fint på linie med afkastene i de europæiske fonde i Morningstar Kategorien™ ’Asien ex. Japan – Aktier’, der faktisk har klaret sig lidt bedre med et plus på 26,9 pct. Det skal sammenlignes med et plus på de globale aktier, MSCI Verden, på 10,9 pct. for hele året.
Indtil nu er de asiatiske aktier steget med 7,7 pct. i oktober, mens de globale aktier har fået et løft på 3,9 pct.
Aktiemarkederne i Hongkong, Singapore og Sydkorea har alle for ganske nyligt ramt deres højeste niveau i mere end et år, men blandt andet Hongkong måtte i sidste uge opleve et stort fald i kølvandet på en skarp nedtur på Wall Street og et drop i Japan på 5 pct. på en dag.
De største fremgange i år har kunnet noteres i Sydøstasien med Thailand længst fremme med et plus på 58,5 pct. og Indonesien med 42,2 pct. længere nord på har de større markeder også haft et godt år med afkast i Taiwan og Sydkorea på henholdsvis 34 og 18,2 pct.
Stor pengetilstrømning fra udlandet har været med til at styrke regionens aktier. Investeringsbanken State Street følger de globale kapitalstrømme, og har noteret sig den største tilstrømning til Asien siden banken startede med sine undersøgelser i 1994.
Under de omstændigheder er det måske ikke overraskende, at Hongkongs administration har offentliggjort et stort privatiseringsprogram. Over de kommende år vil investorer få mulighed for at investere i regionens lufthavn og offentligt ejede boligejendomme.
Kina – en historie for sig
På længere sigt er den vigtigste historie i regionen stadig Kina. Ifølge investeringsbanken Goldman Sachs vil den kinesiske økonomi i 2040 være større end den amerikanske. Men Kina er allerede i færd med at omforme regionen på mange måder. Regionens handel og ny investeringer er i høj grad begyndt at centrere sig om Kinas voksende økonomi. Ses der bort fra Japan er Kinas økonomi betydelig større end alle andre landes i Østasien.
Den nylige affyring af en bemandet rumraket, hvilket har gjort Kina til blot det tredje land til at sende en astronaut i rummet, var et potent symbol. Selv om det har ringe praktisk økonomisk betydning, viser det alvoren bag Kinas lederes vilje til at gennemføre moderniseringer i landet.
Et mere jordnært eksempel på fremskridtet og potentialet i Kina er den nylige åbning af en B&Q-forretning (en gør det selv kæde). Omkring 150.000 kinesere besøgte forretningen i Beijing den første weekend, og det understreger forbrugerpotentialet og mulighederne for udenlandske virksomheder. Andre store vestlige selskaber som IKEA og Wal-Mart har også investeret i Kina.
Det frustrerende for forenings-investorer er, at det er svært at investere direkte i Kina på grund af begrænsninger på udenlandsk ejerskab og ringe aktieudbud. Oftest kan man være nødt til at finde den indirekte vej ved at investere i Hongkong eller Taiwan i kinesiske selskaber, der har en sekundær notering i Hongkong, eller selskaber, som hiver deres omsætning hjem fra det kinesiske fastland.
Liberaliseringer forsinket
Kina har haft planer om at åbne op for udlandets investering i landet, men blandt andet frygt for valutaspekulation har forsinket de planer. De kinesiske myndigheder er bekymret for, at penge vil blive sendt til Kina alene for at drage fordel af den styrkede renminbi.
Der er dog også problemer, som kan destabilisere landets hurtige vækst og måske ramme regionen mere bredt. Flere og flere opfordringer til protektionisme i USA kan blive et problem, hvis de vinder støtte. Desuden er der risikoen for en finansiel krise eller en overophedning. For eksempel er der mange dårlige lån i de kinesiske banker, og pengeudbuddet vokser meget hurtigt.
Denne kommentar er skrevet af Daniel Ben-Ami, som er Morningstars redaktør i London.
