Arrestationen af Ruslands førende erhvervsleder, Mikhail Khodorkovskij, i fredags medførte massive kursfald i på de russiske børser mandag: aktierne, obligationerne og landets valuta, rublen, kom alle under pres.
I første omgang er fokus på de finansielle markeders reaktion, men i bund og grund understreger anholdelsen, at der er et problem i Rusland: Enten er erhvervslivets elite uden forretningsmoral, eller også er det politiske system i krise.
- Arrestationen af Khodorkovskij understreger risikoen, som længe har været i Rusland, boblende lige under overfladen, og nu bragt op af det kommende parlamentsvalg. Anholdelsen eksponerer den manglende retssikkerhed, anklagemyndigheden og de juridiske institutioners partiskhed og svagheden generelt i markedsinstitutionerne, sagde Edward Parker direktør for kreditvurderingsbureauet Fitch i London til Moscow Times.
Ikke desto mindre tror de fleste analytikere fortsat på Rusland og de russiske aktier, selv om de færreste venter andet end usikkerhed i de kommende uger.
Mikhail Khodorkovskij, chef for Ruslands største olieselskab, Yukos, blev anholdt i weekenden og sigtet for svindel og skatteunddragelse. Anholdelsen medførte, at investorerne mandag morgen løb i dækning fra de russiske finansielle markeder. Yokus faldt med mere end 20 pct., MICEX, landets største børs stoppede for første gang i sin eksistens for handlen i en time for at afbøde nedturen, og Ruslands centralbank intervenerede for rublen med støtteopkøb for hen ved 550 mio. dollar.
Inden dagen var omme, var de russiske aktier samlet set faldet med 10 pct., og de knap 250 fonde i Europa, som fokuserer på Central- og Østeuropa, mistede i snit 2,7 pct., mens flere fonde tabte op mod 8 pct.
Blander sig i politik
Anholdelsen af Mikhail Khodorkovskij er blot den seneste i en række. Flere andre personer i ledelsen tæt på Yukos er blevet anholdt eller afhørt, mens andre oligarker har bosat sig i udlandet for at undgå den russiske anklagemyndighed.
Mikhail Khodorkovskij hører til de såkaldte oligarker i Rusland, de store rigmænd, der for flertallets tilfælde skabte deres rigdomme under den hektiske privatisering i Rusland i 1990’erne. Mange har taget det for givet, at der foregik en del uregelmæssigheder i den forbindelse, men en slags våbenhvile blev indført mellem staten og rigmændene. Dens betingelser gik ud på, at staten ikke ville se nærmere på skabelsen af de store formuer mod at oligarkerne holdt sig ude af politik.
Det har flere af oligarkerne ikke overholdt, blandt andet har Mikhail Khodorkovskij selv støttet indtil flere partier, som er i opposition til præsident Putins, og derfor mener mange iagttagere, at dette er regeringens forsøg på at stække de magtfulde erhvervsledere. Putin har da også udtalt, at han ikke vil gribe ind over for anklagemyndigheden og politiet i denne sag, så længe de arbejder inden for lovens rammer. Putin forsikrede, ifølge Moscow Times, da også mandag om, at skandalerne ikke vil medføre en tilbagegang af de mange privatiseringer.
Fundamentaler OK
Arrestationen har skabt frygt for yderligere kapitalflugt fra Rusland, da mange iagttagere mener, at flere oligarker nu vil bringe deres formuer i sikkerhed uden for Rusland, og fordi de ustabile forhold vil holde udenlandske investorer væk. Netop udlandet var tidligere godt på vej ind i Rusland, der med BP’s overtagelse af TNK i februar, mentes at have fået udlandets blå stempel på landets reformproces.
De underliggende, fundamentale forhold i Rusland er dog uændret. Landets økonomi er i god vækst, velstanden er stigende, hvilket skaber nye ”økonomier” inden for forbrug, og landets reformproces fortsætter tilsyneladende. Derfor er de langsigtede forventninger endnu positive.
Med mandagens kursfald handles de russiske aktier i snit på en kurs i forhold til ventet indtjening i år på 7, og det er relativt set meget billigt i et land, hvor de tonenagivende olieselskaber oplever en vækst på 10 pct., stigningen i antallet af mobilbrugere ventes blive på 95 pct. i år, og hvor forbruget stiger med raketfart.
Den reelle politiske risiko er således nationaliseringer, hård beskatning af selskaber og personer og endelig konfiskering af aktiver, som kan ramme investeringerne i landet. Og intet tyder på, at disse risici vil udspille sig under den nuværende regering med Putin i spidsen. Den har tværtimod været ganske liberal. Derfor vil et salg af aktier i Rusland, formentlig være noget man fortryder de næste år.
Mange analytikere peger derfor på, at et stort kursfald i Rusland bør ses som en mulighed for at købe ind i russiske aktier, men samtidig advarer de, at man i den kommende tid kan vente mere volatilitet og usikkerhed på de russiske aktiemarkeder.
