Tech på en top?

Teknologi-aktierne er velpositioneret og vil drage nytte af et positivt, globalt økonomisk klima, men teknologi-aktierne er måske allerede steget for meget…

Facebook Twitter LinkedIn

Men MSCI Verden steg under 2 pct. i august, så steg det globale sektor-indeks, MSCI Informationsteknologi, med 6,6 pct. (målt i dollar). Fremgangen var den største sektor-fremgang i måneden.

En stor del af fremgangen for IT-selskaberne skyldes især stigninger i blandt under-sektoren for halvledere, semi-konduktorer, som steg med hele 15,4 pct. i august, og som siden årets start har lagt imponerende 65 pct. til aktiekurserne.


Bedre nyheder

Investorerne har været begejstrede for de nyheder, som er kommet fra halvleder-industrien. Indtjeningen er styrket, og prognoserne er mere positive. Intel, verdens største chip-producent, har eksempelvis endnu en gang opjusteret forventningerne.

Efterhånden som økonomien i USA forbedres, selv om arbejdsløsheden endnu er meget høj, ventes erhvervslivet at øge sine investeringer, blandt andet i IT, hvilket er en fordel for teknologi-selskaber verden over.

Samtidig er en række problemer blevet løst. Eksempelvis i telekom-industrien har MCI, verdens historiens største betalingsstandsning, lykkedes med en akkord med sine kreditorer, og selskabet er i denne tid under retslig vurdering i spørgsmålet om at komme ud af betalingsstandsningen. Gennem de seneste mange måneder har de positive nyheder fra telekom-selskaberne været på mobil-området, men i dag synes fastnet-operatørerne at være i bedre form.

Selv om MSCI Telekom faldt med 0,7 pct. i august, så er analytikere og investorer af den overbevisning, at det værste for branchen er bag os.


Høje prissætninger

Investorerne har to store spørgsmål på læben, når de taler teknologi-sektorens nære fremtid. Vil det økonomiske opsving i USA fortsætte og tage til? Og er fremgangen indtil nu i år mere, end indtjeningen kan bære?

Allerede nu er flere analytikere begyndt at tale om små bobler og advare mod skuffelser, for di man frygter at prissætningerne igen er for høje. Eksempelvis er flere af de store IT-selskaber i USA nu på et niveau i forhold til indtjeningen, der svarer til tiden før nedturen, som startede i marts 2000.

Denne kommentar er skrevet af Frédéric Lorenzini, der er Morningstars redaktør i Frankrig.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Frédéric Lorenzini

Frédéric Lorenzini  est Directeur de la Recherche de Morningstar France.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser