Politiske overraskelser i Tokyo

En stærk valgplatform for Koizumi og en sammenlægning af de to største oppositionspartier øger chancen for økonomiske reformer i Japan efter november

Jonas Lindmark 06/08/2003
Facebook Twitter LinkedIn

Markedet i Tokyo fortsatte brat opad i den første uge af juli, hvilket gjorde japanske aktier til vindere gennem de seneste tre måneder. Fra slutningen af april og frem til udgangen af juli steg MSCI Japan med 17 pct., mens MSCI Verden blot vandt 9 pct. – begge målt i dollar.

To vigtige politiske udviklinger støtter samtidig markedet comeback: En stærk valgplatform fra premierminister Junichiro Koizumi og en sammenlægning af de to største oppositionspartier.

Koizumi har vundet megen folkelig opbakning på baggrund af hans håndtering af krigen i Irak og krisen mellem Syd- og Nordkorea i foråret, hvilket betyder at sandsynligheden for hans genvalg til leder af regeringspartiet til september er meget stor. Den 10. juli præsenterede han desuden en stærk kampagne platform med forslag om privatiseringer af blandt andet det japanske postvæsen.

- Jeg ved ikke, om jeg vinder formandsvalget i LDP, men hvis jeg gør, må partiet bøje sig for min politik. Min platform til valget i LDP vil blive LDP’s valgløfter ved det kommende parlamentsvalg, kommenterede premierministeren.

Ifølge avisforlydende vil et valg til underhuset i parlamentet blive afholdt tidligt i november.


Oppositionen samles

Den næste vigtige politiske udvikling i Japan kom to uger senere, da de to største oppositionspartier, Japans Demokratiske Parti (DJP) og det Liberale Parti (LP), bekendtgjorde en sammenlægning. Fusionen mellem de to partier har skabt et troværdigt alternativ til LDP, det traditionelt regeringsbærende parti i Japan, og det vil tvinge politikerne på begge sider at støtte eller at modsætte sig de reformer, som Koizumi og hans tilhængere har foreslået.

Siden Junichiro Koizumi kom til magten i foråret 2001, har han alt for nødvendigheden af økonomiske reformer. Hans fremskridt har dog været langsomt og beskedent i de to første år på regeringens toppost.

Udenlandske økonomer er over en kam enige om, at Japan ikke kan vende tilbage til høje vækstrater uden substantielle forandringer i både den finansielle sektor og resten af økonomien. Den politiske udvikling i Japan i juli har øget chancerne for, at vigtige økonomiske reformer kan vedtages efter et valg til november.

Tages det nuværende markedsniveau i betragtning – endnu på samme prismæssige niveau som i 1983 – vil investorer, der stoler på vedtagelsen af reformer sker snart, anse det nuværende kursniveau, som en god købsmulighed.

Denne kommentar er skrevet Jonas Lindmark, der er Morningstars redaktør i Stockholm.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Jonas Lindmark

Jonas Lindmark  has been editor and head of fund analysis at Morningstar Sweden since August 2000. Before that he was personal finance editor and designed fund ratings during 9 years at the weekly business magazine Affärsvärlden.

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser