Med et plus på 21 pct. siden starten af april og frem til den 17. juni, har de asiatiske markeder (MSCI Fjernøsten ex. Japan i dollar) klaret sig på linie med de globale aktier i samme periode.
Sydkorea har klaret sig særligt godt i kvartalet med en stigning på 33 pct., mens Hongkong endnu slikker sine sår, men alligevel er steget 12 pct. Singapore og Taiwan har oplevet fremgang på niveau med den overordnede region.
Fremgangen i regionen kan dog fortsætte længere tid i Asien end i nogen anden region, hvis porteføljemanagerne får ret. I Merrill Lynchs månedlige rundspørge sagde 72 pct. af forvalterne i Asien, at de fandt deres marked undervurderet. Det tal var højere end for nogen anden investeringsregion.
I tillæg var eksperterne også optimistiske omkring indtjeningen i selskaberne i regionen. Ligeledes 72 pct. spåede om stigende indtjening de kommende 12 måneder.
Oven i den generelle optimisme har der været specifikke faktorer, som har styrket de individuelle markeder. Et eksempel er nyheden om, at Kina underskriver en handelsaftale med Hongkong, hvilket var med til at styrke udviklingen på aktiemarkedet i den tidligere engelske kronkoloni.
Epidemi på tilbagetog
Trods de gode nyheder er der dog endnu grund til forsigtighed. Selv om SARS tilsyneladende er i tilbagetog, kan der stadig gå nogen tid inden sygdommens fulde effekt på økonomien i regionen står klar.
Det vil formentlig tage måneder, inden antallet af vestlige turister vender tilbage til tidligere niveauer. Derfor vil turistattraktioner som Hongkong, Singapore og Thailand formentlig lide.
Samtidig kan der endnu være en betydelig effekt på det kinesiske marked. Eksporten kan fortsat blive ramt, og der er tegn på tilbageholdenhed med investeringer i landet fra udenlandske selskaber.
Endnu et vigtigt uløst problem er niveauet af mange asiatiske valutaer. Fra et bredt makroøkonomisk perspektiv har mange eksperter argumenteret for, at den kinesiske renminbi og Hongkong-dollaren bør revalueres.
De to lande har store overskud på handelen med USA, men alligevel bevæger valutaerne sig på linie med dollaren, mens den er faldet kraftigt over for eksempelvis euroen. For at handelen skal vende tilbage til en balance, hedder det, må valutaerne stige i værdi over for dollaren.
Betydelig indflydelse
Ubalancen er også reflekteret i de 1300 mia. dollar store valutareserver, som asiatiske centralbanker har akkumuleret. Det betyder i praksis, at de centralbanker kan yde betydelige indflydelse på udviklingen mellem euroen og dollaren.
Andre eksperter, som Gerard Lyons fra Standard Chartered, mener, at det er et forkert tidspunkt til rebalancering. Kina yder et stort, stort bidrag til den regionale og globale vækst ved at suge import til sig, og hvis den slags efterspørgsel dæmpes, kan intet andet land overtage Kinas rolle.
På kort sigt er bindingen til dollaren en styrke for asiatiske selskaber, der eksporterer til euroland. Takket være den stærkt stigende euro, er disse selskabers varer blevet meget billigere her i Europa.
På længere sigt kan revalueringen dog ramme de asiatiske markeder. Virkningen kunne blive at eksportere det deflationære pres fra USA til en region, der allerede lider under deflation.
Denne kommentar er skrevet af Daniel Ben-Ami, der er Morningstars redaktør i London.
