Højrente. Højt afkast. Høj risiko. Husk det sidste, for ingen afkast kommer gratis, man betaler altid for afkastmuligheden i form af risiko. Man siger, at jo større risiko, man tager på sig, jo større kan afkastet blive. Men det kan ligeså vel gå den anden vej.
Derfor kan fonde, der investerer i højrente-obligationer, ofte fremvise afkast så gode som en moderat aktiefond (i et positivt marked!) og resultater, der er dobbelt eller tre gange så gode som de traditionelle obligationsafdelinger. Men sådan er billedet ikke altid. Det er bare sådan, det går lige for øjeblikket, og det kan vende igen.
Det er vigtigt at forstå, at højrente-obligationer ikke er en homogen gruppe, men derimod udgøres af forskellige virksomheder, som udstedere, med forskellige kreditværdigheder og med vidt forskellige afkast og risiko karakteristika.
Udstederen er risikoen
I dag findes der 14 investeringsafdelinger, som tilbyder de private investorer at forvalte en del af deres opsparing ved at investere i de såkaldte højrente-obligationer. Afdelingerne kan findes i Morningstar Kategorierne™ ’USD Højrente – Obligationer’ og ’EUR Højrente – Obligationer’.
Tallet er stigende. Flere afdelinger kom til sidste år, og allerede i år har vi set BankInvest bebude lanceringen af en ny fond, BankInvest Virksomhedsobligationer. Popularitet er ganske naturlig. Aktiemarkederne er dalet i tre år, og traditionelle obligationsfonde – trods god performance – giver ofte halvkedelige afkast for mere risikomindede investorer.
Som navnet på den kommende BankInvest-afdelinge indikerer, så er højrente ikke almindelige obligationer udstedt af den danske stat, sådan som flertallet af danskere forstår obligationer. I stedet er det obligationer, der er udstedt af virksomheder, som fondene investerer medlemmernes penge i.
Og det er typen af udstederen, som gør forskellen. Ikke bare i hvem, det er man reelt låner sine penge til, for det er det, man gør, når man køber en obligation. Næ, det drejer sig om den sikkerhed, der er for, at udstederen kan betale lånet tilbage, altså hele tiden dække forpligtelser i forhold til renter og hovedstol.
Risiko er dyrere
Er man mindre kreditværdig, skal man altså lokke investorerne til med højere løfter. To udstedere, som betaler den samme rente på et lån, kan ikke forvente ensartet interesse, hvis den ene er på konkursens rand, mens den anden har fin økonomi. Sådan er rationalet.
Og derfor giver højrente-obligationer, virksomhedsobligationer, erhvervsobligationer og – kært barn har mange navne – ”junk bonds” en højere rente… og afkast… en almindelige statslige udstedelser herhjemme. Fordi den danske stat er mere sikker.
De høje afkast, den typiske højrente-fond i ’USD Højrente’ herhjemme har siden årets start haft et afkast på 7,4 pct. mod typisk 1,5 pct. i traditionelle obligationsafdelinger, dækker over forskellige risici.
De største obligationsudstedere får typisk deres kreditværdighed vurderet af internationale analysebureauer. Standard & Poor’s og Moody’s hører til blandt de største. De vurderer udstederne (stater, realkredit institutter, banker og andre virksomheder) efter nedenstående skala. Højrente-obligationerne finder man oftest i fra ’BB’ (eller ’Ba’ hos Moody’s) og nedefter – i den halvdel som kaldes ”below investment grade” – den risikable halvdel.
| Kreditvurdering hos de to store bureauer | ||
| Moody's | Standard & Poors | Definition |
| Aaa | AAA | Bedst mulige rating |
| Aa | AA | Meget høj kredit kvalitet |
| A | A | Høj kredit kvalitet |
| Baa | BBB | Laveste investment grade |
| Ba | BB | Lav kreditvurdering |
| B | B | Meget spekulativ |
| Caa | CCC | Høj risiko |
| Ca | CC | Meget ringe kreditkvalitet |
| C | D | Forestående betalingsstandsning eller i betalingsstandsning |
| Investment Grade | ||
| De store institutionelle investorer inddeler ofte obligationer i to risikogrupper. 'Investment grade' er den bedre halvdel, og obligationer med en vurdering i dette niveau kan ofte tiltrække selv de mest konservative investorer. Under 'investment grade' må mange af de institutionelle investorer derimod ikke gå ind i de enkelte obligationer, fordi præmisserne for deres investeringsunivers forhindrer det. Kun de fire højeste kreditvurderinger betragtes som 'investment grade'. | ||
De toneangivende indeks for højrente-obligationer indeholder typisk de obligationer, som er rated med ”BB”, ”B” og ”CCC”. Hvis man eksempelvis deler kagen i Lehman U.S. Corporate High Yield Index (indekset for dollar-udstedte virksomhedsobligationer), ser man forskellen i performance – alt afhængig af kreditkvaliteten hos udstederen.
Den sikreste del – ”BB” – har siden årets start givet et afkast på 7,6 pct. ”BB” udgør 41 pct. af indeksets vægt. De lidt lavere vurderede obligationer – ”B” – har givet et plus på 9,9 pct. De ”B”-ratede virksomhedsobligationer fylder 42 pct. Men de mest saftige afkast har de ”CCC”-ratede obligationer givet med 14 pct. Alt i alt har indekset haft en stigning i år på lidt mere end 10 pct.
Jo lavere kreditvurdering – jo højere risiko – jo større har afkastet altså været. Og sådan har det faktisk set ud de seneste 12-18 måneder, og sådan går det, når ting går godt. Måske derfor ser vi denne tid, så mange nye afdelinger i højrente-kategorierne.
Men alt er ikke fryd og gammen, og man kan faktisk opregne store tilbageslag bare inden for den senere tid for erhvervsobligationerne. Sidste år kom ABB ud i krise, og selskabets obligationsudstedelser dalede i kurs. Det ramte mange fonde – især de mere risikable af dem ude i Europa. WorldCom og Enrons nedtur kostede også. Især Enrons kollaps sveg, da fler af de danske foreninger måtte meddele, at de havde tabt anseelige summer på det.
Og det bedste eksempel – noget ældre – fra 1998 var da Long-Term Capital Management gik konkurs lige efter den russiske gældskrise. Den gang tabte højrente obligationerne 9 pct. i perioden fra august til oktober.
Gode udsigter – lige nu
Den gode performance i højrente den senere tid kan faktisk overraske, da aktierne jo gennem længere tid har haft en nedtur. De to hænger normalt godt sammen og går oftest samme vej. God indtjening i selskaberne styrker jo deres kreditværdighed.
Men de mange erhvervsskandaler og investorernes fokus på gælden i selskabernes balancer har betydet, at mange virksomheder netop har fokus på at nedbringe gælden. Det styrker højrente-markedet. Samtidig har investorerne i jagten på bedre afkast – end de lidt kedelige plusser i traditionelle obligationer – sendt flere penge ind i højrente-markedet, hvor udbudet egentlig er ganske småt. Når efterspørgslen overstiger udbuddet, stiger kurserne som bekendt.
Disse faktorer anses af mange eksperter for at ville påvirke erhvervsobligationerne positivt… også i den kommende tid.
