Frem på det defensive

Sundhedssektoren defensive egenskaber har styret selskaberne godt gennem årets start. Biotek-selskaberne har også klaret sig godt. Deres fremtidsudsigter ser gode ud

Fernando Luque 16/04/2003
Facebook Twitter LinkedIn

Gennem de seneste måneder har sundhedssektoren vist sine defensive karakteristika ved at klare sig bedre end det overordnede marked i en svær tid. Regnskaberne for første kvartal ventes at blive svage, men den underliggende trends er i bedring. Biotek selskaberne har på den anden side kunnet notere sig store fremgange.

I første kvartal steg sundhedssektoren, målt på MSCI Sundhed, med 1,5 pct., mens de globale aktier samlet set tabte 5,5 pct. Marts var i særdeleshed positiv for sundhedsaktierne med en stigning på 2,7 pct., mens de globale aktier faldt 0,5 pct. De virker som om, præcis som porteføljeforvalteren fra ING Healthcare Fund kommenterede det, at den geopolitiske udvikling og det økonomiske klima var en fordel for sektorens defensive egenskaber.

I april er den udvikling vendt. Ganske vist har sundhedsaktierne oplevet en fremgang på 2,7 pct., men i den positive stemning i april, har de overordnede markeder haft en stigning på 5,4 pct. For hele 2003 har sundhedssektoren dog endnu klaret sig bedre end de globale markeder som helhed.

En af de defensive egenskaber i sektoren er de høje udbyttebetalinger. Taget de seneste tre års aktienedtur i betragtning er det formentlig svært at finde en anden sektor, hvor de dominerende selskaber – år på år – har øget udbyttebetalingerne til sine investorer hvert år siden 1998.

Udbytter (i dollar) hos de store amerikanske medico-selskaber
Selskab 2002 2001 2000 1999 1998
Johnson & Johnson 0,80 0,70 0,62 0,55 0,49
Merck 1,42 1,38 1,26 1,12 0,95
Eli Lilly 1,24 1,12 1,04 0,92 0,80
Pfizer 0,52 0,44 0,36 0,36 0,25


Men mange analytikere venter ikke fantastiske kvartalsregnskaber for årets første tre måneder – regnskaber, der i disse dage offentliggøres – på grund af de mange patentudløb, som ventes at gøre indhug i salg og indtjening på grund af kopi-konkurrence. Store farma-selskaber som Schering-Plough, AstraZeneca, Bristol Myers Squibb og Wueth ventes alle at opleve betydeligt lavere indtjening i denne periode. Men som en markedsanalytiker sagde det, så var 2002 så skuffende, at 2003 kommer til at se ganske fornuftigt ud på en relativ basis.

En af de vigtigste nyheder for sektoren var, da Pfizer for nyligt fik de amerikanske myndigheders godkendelse af overtagelsen af Pharmacia til 60 mia. dollar, og nyheden løftede da også Pfizers aktiekurs.

Ikke alle nyheder er dog positive. HealthSouth, en amerikansk udbyder af sundhedsydelser, var iunvolveret i en regnskabsskandale, og aktiens kurs faldt 97 pct. på en dag – den 25. marts.


Gode regnskaber fra biotek

Biotek-sektoren har ligeledes klart outperformet markedet og den bredere sundhedssektor i år. I årets første tre måneder steg Nasdaq Biotech-index med 3,1 pct., mens det alene i marts, den sidste måned i den periode, blev til en stigning på 6,8 pct.

Biotek-sektoren drog nytte solide regnskaber og gode forventninger fra sektorens ledende selskaber.Biogen steg eksempelvis skarpt i starten af april – næsten 13 pct. – da selskabet annoncerede et overraskende positivt kvartalsregnskab, og en anden storspiller, Genentech, forsikrede markedet ved at fastholde en forventning om tocifrede årlige vækstrater i indtjening i perioden 2005 til 2010.


Positive udsigter

Selv om resultaterne af første kvartal fra de store farma-selskaber kan skuffe lidt, er forventningen, at den underliggende vækst bliver bedre i løbet af 2003, da hovedparten af patentudløbene fandt sted i 2001 og 2002. Samtidig ventes en stigning i antallet af godkendelser af nye præparater, der kan være med til at løfte salget og indtjeningen.

Demografien er endnu en positiv faktor for sektoren. Om tre år vil eksempelvis 30 pct. af den amerikanske befolkning være over 50 år gammel. Dette vil være en fordel for medicinalproducenterne, da langt det største medicinforbrug typisk ligger i de ældre befolkningsgrupper.

På den anden side kan sektoren også blive kraftigt påvirket af den politiske udvikling. Herhjemme kender vi indslagene fra tv, som fortæller om stigende medicinal-udgifter hos amterne og behovet for at få det ned. Det problem er genkendeligt i det meste af Vesten og i USA, hvor en gennemgang af det såkaldte Medicare-program kan gennemtvinge lavere priser på medicin.


Konsolideringer på vej?

For biotek-sektorens vedkommende er udsigterne mere positive. I modsætning til slutningen af 90’erne, da euforien medførte oppustede kurser, så er de nuværende kursniveauer mere på linie med selskabernes evne til at skabe en fri pengestrøm på kort sigt.

Derfor kan en mindre investering i en biotek-fond lige nu meget vel vise sig at være en god ide for en langsigtet investor.

Biotek-sektoren kan også se frem til fortsat og øget konsolidering med fusioner og opkøb, der kan understøtte kurserne på aktierne. De gamle medicinal-kæmper har brug for nye præparater, og en vej kan være at købe op blandt de selskaber, som udvikler dem. Samtidig findes der mange biotek-selskaber, som har rigeligt med penge og ingen egentlige produkter – og omvendt – og ideen om at parre den slags modsætninger synes fornuftig.

Men ikke alle biotek-selskaber har samme risiko. De største af dem har typisk masser af penge på kistebunden, mens mange små selskaber mangler, og den sidste slags kan meget vel stå over for en usikker fremtid, hvis ikke de finder løsning og finansiering.

- Det eneste område, der giver grund til bekymring, er de pengeløse, relativt nystartede biotek-selskaber, der har det meget svært i det nuværende marked, siger Michael Sjöström manager for Pictet HBiotech Fund.

Denne kommentar er skrevet af Fernando Luque, der er Morningstars redaktør i Spanien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Fernando Luque

Fernando Luque  es el Senior Financial Editor de www.morningstar.es

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser