Når man som investor har købt en obligation har man udsigt til to typer af indtægter på den.
For det første vil man hvert år modtage rentebetalinger fra obligationens udsteder. Rentens størrelse vil afhænge af ”kupon renten” i forhold til det beløb, obligationen er udstedt på. Dernæst vil man, når obligationen udløber modtage tilbagebetaling af hovedstolen – altså obligationens nominelle beløb – fra udstederen af obligationen.
Dette er selvfølgelig, hvis alting går godt, og obligationsudstederen ikke går i betalingsstandsning, konkurs eller bankerot. (læs mere om obligationer i ”Hvad er en obligation?”)
Men der er også andre måder, hvorpå man kan få et afkast på en obligation. Det kan man nemlig gøre, hvis man vælger ikke at beholde den helt til dens udløbstidspunkt. Det vil sige, hvis man sælger den.
Salg
En obligation er i bund og grund et lån. Udstederen får obligationsejerens penge og til gengæld lover udstederen løbende at betale renter og at indfrie lånet, når løbetiden er forbi. Baggrunden får rentebetalingen er selvfølgelig, at obligationsejeren ikke stilles ringere over tid, når inflationen gør indhug i værdien af hovedstolen, og samtidig er det en belønning for den risiko, som obligationsejeren påtager sig, for at udstederen ikke kan betale.
Hvis alt går godt, er man som obligationsejer – privat person eller porteføljemanager i en obligationsafdeling – sikker på det afkast, man vil få, hvis man beholder obligationen løbetiden ud. Man får renterne og hovedstolen tilbage.
Men man kan også sælge obligationen. Prisen man får i den situation er dog ikke garanteret. I den situation handler eller sælger man nemlig til en kurs i markedet, og kursen er bestemt af den ”effektive rente”, der er et mål for, hvad ”markedet” er parat til at betale for obligationen.
Den effektive rente er et udtryk for forholdet mellem at have penge i hånden i dag eller at have dem i hånden ude i fremtiden. En investor skal bestemme sig for, hvor meget man ønsker at betale i dag for den fremtidige pengestrøm på obligationen, det vil sige renterne og til sidst indfrielsen af obligationen.
Kursen og den effektive obligationsrente har et omvendt forhold. Hvis den effektive rente stiger, så falder obligationens kurs. Tag et eksempel med en effektiv rente på 6 pct. Stiger den pludselig til 7 pct., så er de aftalte rentebetalinger og indfrielsen af obligationen (pengestrømmen) pludselig mindre værdi i forhold til den effektive rente, og derfor falder obligationens kurs. Falder den effektive rente til 5 pct. er forholdet omvendt. Den effektive rente på markedet er nu lavere, og derfor er den pengestrøm, der er aftalt på obligationen, mere værd. Kursen vil derfor stige, da investorer er parat til at betale mere for den sikre pengestrøm, der er fra obligationen.
Renter
Når kursen på aktier falder, og økonomien generelt er svag, så har obligationer en tendens til at være mere populære. Det skyldes, at obligationskurserne bevæger sig omvendt af renten. Hvis økonomien er svag, sker der ofte det, at centralbankerne sænker renten, mens de lange renter, der er meget inflationsfølsomme, ligeledes falder. Inflationen er typisk lavere i en svag økonomisk periode end i en periode med svag vækst.
Det vil sige, at når renterne falder, så stiger obligationskurserne. Når renterne stiger, typisk fordi centralbankerne ønsker at bremse inflationen ved at begrænse pengemængden i markedet, så falder obligationskurserne.
Valuta risiko
Endnu en faktor gør sig gældende, når man investerer i obligationer. Det er valutarisikoen. Hvis man eksempelvis som dansker har investeret i en obligationsafdeling eller i en obligation, som er udstedt i danske kroner, så har man ikke den risiko – bortset fra, at man ikke vil kunne tjen på en positiv valutaudvikling (at danske kroner mister styrke).
Risikoen er der dog, hvis man har købt en obligation i en anden valuta end i kroner. I Danmark ser man oftere og oftere obligationer udstedt i euro, men obligationsafdelingerne hos foreningerne har i endnu større omfang investeringer i udenlandsk denominerede obligationer.
Der er selvfølgelig flest afdelinger, der alene investerer i obligationer i kroner, men der findes i dag 41 afdelinger herhjemme – cirka en tredjedel af obligationsafdelingerne - som har valgt at investere i dollar-obligationer, euro-obligationer eller i obligationer med andre valutaer.
De afdelinger har altså en ekstra risiko. Risikoen kan meget vel udmønte sig i øget afkast, hvis den danske krone falder i værdi over for den pågældende valuta. Men det kan lige så godt gå den anden vej. Tager man et eksempel med en afdeling, som investerer i amerikanske obligationer, og falder dollaren i værdi over danske kroner – lad os sige 10 pct. – så kan det afkast, som afdelingens ellers ville have haft på sine investeringer, hurtigt forsvinde for en dansk investor.
Læs mere om obligationer og obligationsafdelinger.
