Med et tab målt i dollar på 13,8 pct. siden årets start i MSCI’s telekom-indeks er det tydeligt, at tele-branche er blandt de ringeste i år, og der er langt op til den overordnede IT-sektor, som i alt har mistet 5,2 pct.
Med en overbevisning om, at udsigterne for den globale økonomi ikke er gode, har markederne samtidig dømt IT-sektoren med ud, da netop denne sektor hører til de mest konjunkturfølsomme. Det er endda på trods af, at flere og flere selskaber i TMT-branchen synes billigt prissatte.
Men efter en optur i slutningen af sidste år er sektoren igen blevet ramt af modvind. Samtidig anses de store telekom-selskaber for gældsfælder.
Regnskaberne for 2002 har været en jammer i denne sektor. Den ene europæiske rekord har overgået den anden i regnskaberne fra verdens næststørste medieselskab Vivendi, fra France Télékom og fra Deutsche Telekom – alle med minusser over 140 mia. kr.
Deutsche Telekom indtager nu den absolutte førsteplads, da selskabet på grund af afskrivninger fik et underskud på 185 mia. kr., og selskabets gæld er stadig i den meget tunge ende på 370 mia. kr.
Deutsche Telekoms og France Télékoms gæld er absolut i sværvægtsklassen – også for sektoren – men generelt bærer de europæiske teleselskaber rundt på stor gæld, mens vækstmulighederne ikke ligefrem ser guldrandede ud.
Mobiloperatører i vækst
Kontrasten til dette er mobiloperatørerne, der sidste år var i stand til at skabe væsentlig vækst og gode resultater. Mange af disse har købsanbefalinger hos analytikerne. På trods af frygten i 2000 og 2001 for et kollaps i efterspørgslen på tredjegenerations-services, så har selskaberne formået markedsføre services som SMS og data- og billedoverførsel med god succes.
Faktisk har salget været så godt, at blandt andet investeringsbanken WestLB Panmure tror, at dual-band telefoner, der kan håndtere UMTS samt GSM, vil være på klart til massemarkedet i løbet af næste år.
Det vil være godt nyt for producenter som Nokia, Ericsson og Motorola - selv om Nokia i denne uge nedjusterede forventningerne til salget og indtjening for første kvartal - men også for producenterne af halvledere, der ligeledes vil kunne drage nyt af fremskridt i mobil-sektoren. I januar registrerede chip-industrien da også en salgsstigning på 20 pct. sammenlignet med januar 2001.
Producenter af denne type skal da også krydse fingre for mobilmarkedet, da andre markeder næppe byder på stor vækst i 2003. Eksempelvis kan man næppe vente meget af pc-salget, der udgør 40 pct. af sektoren. Dell Computer – en af verdens største producenter af pc'ere – pegede således i februar på, at selskabet ikke ser en forbedring af sit marked i år. Erhvervslivet satser på at reducere omkostningerne og fuldt udnytte eksisterende IT-kapacitet, mens segmentet for hjemmecomputere med stor sandsynlighed vil blive ramt i salget på grund af den faldende tillid hos forbrugerne.
Eksperterne ser dog mulighed for vækst på enkelte niche-markeder som IT-sikkerhed og IT-administrationsløsninger pc'ere og netværk, men generelt er man altså ganske forsigtige i forventningerne.
Stor usikkerhed
Ligesom den globale økonomi, de globale aktiemarkeder og stort set hver eneste sektor, er TMT-sektoren også under pres på grund af de mange usikkerheder, der trykker markedet.
En eventuel krig i Irak kaster lange skygger og holder investorerne væk, mens oliepriserne er røget i vejret til skade for væksten. Mange har peget på, at en hurtig afklaring af konflikten vil betyde et hurtigt opsving i aktierne, men på det seneste er flere eksperter kommet i tvivl. Markedet og investorerne fokusere så meget på det negative, at den fokus vil vare ved hele året – også efter en afklaring af Irak-spørgsmålet.
Denne markedskommetar er skrevet af Frédéric Lorenzini, der er Morningstars redaktør i Frankrig.