Med et minus på 10,8 pct. det seneste år er Morningstar Kategorien™ ’Central- og Østeuropa – Aktier’ den bedste aktiekategori af alle i Europa. ’Fast ejendom – Aktier’ er nummer to med et minus på 11,9 pct., mens eksempelvis ’Globale Large Cap – Aktier’ har mistet 36,9 pct.
Afkastudviklingen for afdelingerne i 'Central- og Østeuropa - Aktier' sammenlignet med 'Globale Large Cap - Aktier'.
Der er altså ikke plus i Østeuropa set på et overordnet europæisk niveau, men relativt set har det været en god aktieinvestering. Ikke på højde med obligationerne, der har givet plusser, men en imponerende performance, når man betragter aktiernes generelle nedtur.
Der er mange grunde til fremgangen i Central- og Østeuropa. Økonomierne oplever vækst over niveauet i for eksempel Europa og USA, og tilnærmelsen til EU og det snarlige medlemskab for otte nye lande fra Østeuropa har betydet indsnævringer af rentespændet til EU, mens aktierne anses for mindre risikable – om end stadig en del mere risikable end de udviklede markeder – end tidligere.
Indtjeningen i selskaberne er også mere transparent og med dalende risikopræmier, har det betydet bedre afkast end aktierne på den globale scene.
En anden vigtig grund er dog olien. Olie har man i stort omfang i Rusland. Rusland er det største og mest vægtige aktiemarked i Central- og Østeuropa, og den olierelaterede industri i Rusland tegner sig for 75 pct. af det russiske aktiemarked. Russisk fremgang har løftet hele kategorien. Og derfor er udviklingen i olieprisen vigtig for investorerne… det kan hurtigt gå den anden vej.
Olie og økonomi
Netop olien og forandringerne i den russiske økonomi er en positiv historie, som investorer bør lægge mærke til.
Det russiske BNP i 2002 anslås til at have været mellem 300 og 400 mia. dollar. Det er cirka en tiendedel af størrelsen fra Sovjet-tiden, men dengang bidrog militæret og militær-industrien med ikke mindre end 75 pct. Sådan er det ikke i dag.
Siden dengang er det oliesektoren, der som den eneste sektor ikke faldt sammen. Dengang – lige efter Sovjets opløsning – var oliepriserne dog ganske lave. Men nu er olien igen, også op gennem 90’erne, blevet umådelig vigtig, ikke bare for Rusland, men også for den internationale økonomi. Oliepriserne er nemlig på rekordhøje niveauer med en pris på en tønde på lige knap 40 dollar, på grund af en hård vinter i USA og risikoen for krig i Mellemøsten.
40 dollar er vand på Ruslands mølle. Hvis man sammenligner Rusland med OPEC, viser det sig, at den russiske økonomi er mindre afhængig. 19 dollar pr. tønde er faktisk den pris, hvor det russiske budget hænger sammen, mens det for de fleste OPEC-lande er 22 dollar, viser en analyse fra Clariden Bank. Der er altså masser af luft med den nuværende pris for Rusland.
Oliens vigtighed taget i betragtning er det ikke overraskende, at Rusland klare sig fint på aktiemarkederne med den høje oliepris, og landet har endda kapacitet til at producere endnu mere. I Sovjet-tiden producerede man 15 pct. af al råolie, i dag tegner Rusland sig for 10 pct. Der er altså luft endnu.
Men olien er ikke alt:
- Nu ændres situationen langsomt, og en række andre sektorer begynder at udvikle sig. Afhængigheden af olie er i dag meget mindre end tidligere. Selvfølgelig er olie stadig meget vigtig, men situationen er langt fra den, som Venezuela er i. Hvis olieprisen falder, går Venezuela bankerot. Forbruger-sektoren er ved at blive en stor bidragsyder til økonomien. Russerne har en bedre levestandard og forbruger mere. Forbrug, investering og hjemlig efterspørgsel er ved at blive vigtige elementer, forklarer porteføljemanager Svetlana Le Gail-Vorona fra Clariden Bank til Morningstar. Hun forvalter en ren russisk afdeling.
Men olien dominerer dog fortsat, og fremgangen i oliesektoren betød, at det russiske marked – målt i dollar – steg 14 pct. i 2002. Det var på trods af, at MSCI Energi faldt 8 pct. En af grundene til det var, at de russiske olieaktier fortsat er relativt billige i international sammenhæng og har et fortsat stort potentiale for vækst i produktion og indtjening.
Prisfald – hvad så?
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der sker med det russiske aktiemarked, hvis olieprisen igen dratter ned til lejet omkring 25-26 dollar pr. tønde.
Med en olieprisstigning fra 20 til 40 dollar – en fordobling – skulle man dog tro, at de russiske aktier var steget mere. Den mere sobre aktievurdering hos investorer generelt kunne forklare det sådan, at de russiske aktier var faldet en del uden olieprisernes stigning. Det vil betyde kursfald i Rusland, hvis olieprisen igen falder. En anden forklaring er, at investorerne har anset stigningen i olieprisen som kortvarig og derfor ikke indregnet den i kurserne på aktierne.
Formentlig vil aktierne i Moskva reagere negativt, når der engang er opnået fred i Irak efter en krig eller, hvis konflikten aftrappes.
Under alle omstændigheder er ’Central- og Østeuropa – Aktier’ en af de mest risikable investeringsuniverser. Det ligger på en ottendeplads ud af Morningstars 86 kategorier med en gennemsnitlig standardafvigelse på 26 pct. for alle afdelinger i Europa, mens de seks danske afdelinger i snit har 33 pct. – abso0lut høj risiko.
Derfor bør man som privat investor ikke satse alt på dette univers, men blot sætte en mindre del af sine aktieplaceringer i ’Central – og Østeuropa – Aktier’ – uanset om man tror det vil gå godt eller skidt.
Citat til denne historie er indhentet af Fernando Luque, der er Morningstars redaktør i Spanien, mens andre dele er bygget på originalt materiale fra Jonas Lindmark, Morningstars redaktør i Sverige.