Kontrol med risikoen

Risikoen er det vigtigste element, man bør fokusere på, når man investerer. Det gør man bedst ved at gennemgå en velovervejet proces, når porteføljen skal skabes

Sten Blindkilde 10/02/2003
Facebook Twitter LinkedIn

Det kan ikke understreges nok hvor vigtig et element, risikoen er, når man sætter sin opsparing i investeringsafdelinger. Det viser de seneste tre års aktiefald med al tydelighed.

Derfor skal man som investor sikre sig at sprede sine investeringer, så de passer præcis til ens forventninger, ens tolerance for tab og fremtidige behov, når pengene engang skal bruges.

Mange penge er gået tabt hos de private investorer. Et af de største problemer for mange private har været, at de har satset for meget i aktier – og alt for meget i de risikable IT-aktier.

Det kan man dog undgå i fremtiden, hvis man vil ofre lidt tid på en velovervejet proces. Her nogle vigtige tips, som kan hjælpe i håndteringen af risikoen og det at skabe en passende portefølje. Informationerne og værktøjerne til det, kan man alt sammen finde på Morningstar:


En fornuftig portefølje

Når man investerer, handler det først og fremmest om at styre risikoen, så den passer den enkelte. For at skabe en portefølje, der i medgang eller modgang, arbejder inden for acceptable rammer, skal man gennem en række skridt. Det tager nogen tid og kræver også, at man i ny og næ tjekker, om alting nu er, som de skal være. Det kan dog betale sig.

Der er seks vigtige punkter, man bør gennemgå med professionel rådgiver:


1. Afdæk personlig risikoprofil

2. Find den rigtige fordeling på aktiver

3. Vælg passende investeringsuniverser

4. Vælg de rigtige afdelinger

5. Undersøg den samlede fordeling

6. Tjek løbende udviklingen

Risikoprofil og aktivfordeling

Den personlige risikoprofil afhænger af temperament, alder, indtjening, risikotolerance og investeringsmål. Det gælder om at konstruere en portefølje, der altid er i balance med denne profil, så man selv i den uheldigste situation ikke taber mere, end man kan tåle.

Man skal altså starte med at undersøge sine egne, personlige forhold for at kortlægge den risikoprofil, der passer bedst. Med udgangspunkt i risikoprofilen vurderer man derefter, hvor meget man skal placere i aktier, i lange obligationer og i korte obligationer.

Det kalder man også for aktivtyper, som er de vigtigste knapper, man kan dreje på, når risikoen skal reguleres.


Universer og afdelinger

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at man med obligationer alene kan konstruere en portefølje, der er ligeså risikabel som en portefølje bestående udelukkende af aktier. Derfor skal man inden for de overordnede aktivtyper sikre sig, at fordelingen på forskellige aktier, så som IT-aktier og danske aktier, og obligationer bliver således, at man ikke opnår en højere risiko, end risikoprofilen dikterer.

Det er fordi, risikoen inden for de enkelte aktivtyper varierer så meget, at Morningstar har inddelt alle danske investeringsafdelinger i specifikke Morningstar Kategorier eller investeringsuniverser. Hver kategori har nemlig sin særegne profil i forhold til afkast og risiko og reagerer anderledes på forskellige udviklinger i økonomien.

Når man har lagt sig fast på en passende vægt, først i de forskellige aktiver, og dernæst i de specifikke investeringsuniverser, kan man begynde på, at vælge den eller de afdelinger, som er bedst egnede, i Morningstar Kategorierne ud. Der er mere end 360 afdelinger at vælge i mellem i Danmark, og man kan undersøge dem nærmere på afkast, risiko, porteføljens indhold, Morningstar Rating og meget mere her på Morningstar.


Den samlede fordeling

Når man har valgt de enkelte afdelinger ud, skal man ikke bare købe dem. Inden da er det en god ide at undersøge, om de fungerer sammen, som man havde forestillet sig. Det kan man gøre ved at lægge afdelingerne ind i porteføljesystemet her på sitet, det tager kun få minutter, og via X-Ray funktionen analysere indholdet i forhold til risikoprofilen.

Det første, man skal tjekke, er fordelingen af investeringerne i aktiverne. Gennem de seneste tre år har aktierne tabt og tabt, mens obligationerne stødt og roligt er gået frem. Det er derfor klart, at fordelingen mellem aktier og obligationer er yderst vigtig, og en god hovedregel er, at obligationer er de mest sikre.

Er man meget forsigtig og skal man bruge af sine investeringer om kort tid, så er det bedst, at obligationsinvesteringerne udgør det meste af porteføljen.


Spred aktiverne

Inden for obligationer kan man også nedbringe risikoen ved at vælge forskellige slags. Det mest sikre, man kan finde, er afdelingerne i Morningstar Kategorien ’DKK Korte – Obligationer’, mens risikoen stiger, hvis man vælger de lange danske obligationer. Risikoen stiger endnu mere, hvis man vælger udenlandske obligationer, erhvervsobligationer eller højrente obligationer. Især de sidste to typer er risikable – næsten ligeså meget som aktier.

På aktiesiden er der også flere forhold, man kan undersøge. Man kan starte med investeringsstilen. Aktier opdeles ofte i forskellige stile under navne som vækstaktier og værdiaktier. Vækstaktier er de mest risikable og falder mest, når økonomien er dårlig. Det er her man typisk finder IT-aktierne, men de findes også i andre sektorer. Værdiaktierne er mere defensive og klarer oftest kursfald i markederne bedre end vækstaktierne.


Sektorer og lande

Et godt eksempel på risikoen i sektorer er IT-aktierne i afdelingerne i ’Tech Media Tele – aktier’. Mere end 80 pct. har den typiske danske IT-afdeling tabt i de seneste tre år. Har man således haft for mange penge i den sektor, er det meste væk i dag.

Derfor bør man analysere den samlede fordeling på forskellige sektorer og den risiko, man tager. Der er nemlig fælder. Udgjorde en IT-afdeling eksempelvis for tre år siden 10 pct. af ens portefølje, mens en amerikansk large cap afdeling udgjorde 30 pct., ja så havde man formentlig hele 20 pct. i de risikable IT-aktier. En tredjedel af de største amerikanske selskaber kom nemlig dengang fra IT-sektoren.

Det samme tilfælde gør sig gældende på fordelingen inden for regioner og lande. Tag en portefølje med en amerikansk aktieafdeling og en global aktieafdeling. Andelen i USA vil typisk være højere, end man tror, da aktierne i USA udgør lidt mere end halvdelen af det globale marked.

Den reelle fordeling i porteføljen er altså vigtigere at tage højde for end blot navnene på afdelingerne, for de kan dække over meget


Stor spredning

En af fordelene ved investeringsafdelinger er, at man ganske let og billigt spreder sine investeringer på mange forskellige aktier og obligationer. Man skal dog sprede i mere end en afdeling, i flere aktivtyper og inden for hver aktivtype i forskellige investeringsuniverser. Ellers kan man hurtigt investere næsten ligeså risikabelt som i enkelte aktier.

Forholdene nævnt her er de vigtigste at tjekke, og dem kan man vurdere i porteføljesystemet. Det tager noget tid, men det er absolut det hele værd. Man vinder også meget ved løbende at undersøge, om porteføljen klarer sig som forventet og eventuelt foretage justeringer. De seneste tre år har netop vist vigtigheden af, at man ofte undersøger sin portefølje.

Læs mere om, hvordan man opretter sig som medlem, og hvordan porteføljesystemet virker.

 Gratis medlemskab 

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sten Blindkilde  Sten Blindkilde

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser