Vi i de nordiske lande har mange ting til fælles, men når man taler om aktiemarkederne, er der store forskelle fra land til land. Netop derfor har mange foreninger har valgt at lancere en nordisk investeringsafdeling, for faktisk er forskelligheden oftest en fordel, da man kan vælge mellem langt flere selskaber, når der skal investeres.
Sidste år var en af undtagelserne til den fordel, da det danske marked klarede sig bedre end både Sverige og Finland, der henholdsvis tabte 43,1 og 41,6 pct., mens både det danske og det norske målt på MSCI Danmark og MSCI Norge gik i minus med 29,7 pct. hver.
| Landenes aktieafkast i 2002 | ||
| MSCI Indeks | Lokal valuta | Dollar |
| Norge | -29,7% | -9,0% |
| Danmark | -29,7% | -17,0% |
| Finland | -41,6% | -31,2% |
| Sverige | -43,1% | -31,5% |
| Norden | -39,0% | -26,9% |
Fordel med forskel
Forskellen, på Norges og Danmarks performance i 2002 i forhold til Sveriges og Finlands, illustrerer faktisk fordelen ved de ti afdelinger i Morningstar Kategorien ’Norden – Aktier’ sammenlignet med afdelinger, som blot investerer i danske aktier. Mens de 31 afdelinger i ’Danmark – Aktier’ sidste år blot tabte 19,5 pct., så tabte de ti afdelinger i ’Norden – Aktier’ 32,6 pct.
Det bedre resultat i danske aktier skyldes den defensive karakter, som det danske marked har samt den relativt set gode udvikling, som de små danske selskaber havde i 2002. Defensive selskaber har i 2002 klaret sig bedre, mens økonomien har haltet, men vil typisk ikke kunne udnytte en højkonjunktur så godt som vækstselskaberne. Det har været en fordel for Danmark sidste år, i 2001 og 2000, men eksempelvis en ulempe i 1999. Dengang steg ’Norden – Aktier’ næsten 90 pct. , mens ’Danmark – Aktier’ blot vandt 20 pct.
I Norge har man en række olierelaterede selskaber og et aktiemarked, som er mere vækstorienteret end det danske. Derfor har det i Norge været olieprisens stigning i slutningen af året, som har reddet en del af 2002 hjem i forhold til Sverige og Finland.
På børsen i Stockholm er der langt flere vækstorienterede selskaber, eksempelvis de cykliske selskaber inden for bil-, skov- og papirproduktion samt et par store ”IT-jätter”, som blandt andet Ericsson, der alle har haft det svært. Derfor har det svenske marked klaret sig ringere i 2002.
Finland er Nokia. Det lyder som en forenkling, men Nokia er langt det største selskab i Finland. Som illustration af det kan nævnes, at Nokias markedsværdi udgør mere end halvdelen af det toneangivende finske indeks, HEX, og på den finske børs findes også en række andre selskaber, som lever af at levere til Nokia og telekom-producenterne generelt.
Som bekendt har telekom-sektoren ikke været den sjoveste at investere i sidste år, og Nokias nedtur forklarer langt den største del af faldet i det finske aktiemarked.
Et alternativ
Nedturen i Sverige og Finland kan dog hurtigt vende. En positiv stemning omkring få selskaber eller sektorer kan betyde fremgang for de to markeder. Går det godt igen for eksempelvis Nokia eller IT-sektoren, vil der typisk hurtigt vise sig bedre resultater i Sverige og Finland end i danske aktier. Fortsat høje oliepriser og en stærkere dollar vil derimod være vand på nordmændenes mølle.
Netop derfor tilbyder de nordiske afdelinger et godt alternativ til de rene danske aktieafdelinger, da de formår at kunne være med i al slags økonomisk vejr og i langt flere investeringstrends end det danske marked, og netop derfor er de en overvejelse værd.
Denne artikel blev første gang publiceret i Berlingske Erhverv lørdag den 11. januar 2003.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/LJHOT24AYJCHBNGUQ67KUYGHEE.jpg)
.jpg)
