Topmødet i København den 12. og 13. december var ikke kun historisk ifølge den danske presse, men også ifølge stort set samtlige medier i den vestlige verden. Beslutningen om at udvide antallet af medlemmer i EU fra de nuværende 15 il 25 ved optagelsen af de ti østeuropæiske lande er en vigtig del af globaliseringen og den øgede integration mellem fattige og rige lande.
Set fra aktiemarkedernes synsvinkel var der ikke den store spænding om, hvordan det danske formandskabs forhandlinger ville klare sig. Det har længe været antaget på aktiemarkederne at den endelig aftale ville komme på plads i København. Alligevel er den endelig beslutning vigtig for aktiemarkederne, da optagelsen af landene vil reducere risikoen i de pågældende landes aktier og dermed risikoen i investeringer i Østeuropa. Samtidig var det heller ikke sikkert at alle ti lande ville blive optaget.
Alligevel er det ikke EU’s udvidelse, som har gjort afdelingerne i Morningstar Kategorien™ ”Central – og Østeuropa – Aktier ” til en af årets aktievindere med et minus på blot 1 pct. i snit.
Stigende oliepriser
Når man kigger nærmere på de østeuropæiske aktiemarkeder er det nemlig klart, at det russiske marked hører til blandt de bedste i 2002. Rusland er også investeringsmæssigt klart det største land i Østeuropa og fylder derfor også mest af alle lande i de danske afdelingers porteføljer.
Fremgangen i Rusland er som bekendt ikke direkte relateret til EU’s udvidelse, da Rusland slet ikke er et af de ti lande. En afledt effekt af, at Ruslands nærmeste samhandelspartnere på sigt vil få en bedre økonomi på grund af udvidelsen har selvfølgelig betydning, men først og fremmest er fremgangen i Rusland en oliehistorie.
Olieselskaber eller virksomheder med tætte relationer til olieindustrien udgør totredjedele af børsens værdi i Moskva, og med olieprisernes stigning har dette været den største støtte. Det overraskende er måske, at de russiske aktier blot er steget med 12 pct. i år, når olieprisen har haft en opgang i nærheden af 50 pct.
I foråret, da olieprisen var betydeligt lavere end i dag, var de russiske aktier mere end 30 pct. mere værd end i dag, og afdelingerne i ”Central- og Østeuropa – Aktier” lå alle betydeligt højere.
Med facit i hånden ser det derfor ud som om, at fremgangen i foråret var en overreaktion med mange spekulanter, som drev ind i det russiske marked, fordi de kunne huske fremgangen fra 2001, da markedet der steg 53 pct. Samtidig er både de globale aktier og den amerikanske dollar blevet betydeligt mindre værd, og det har igen fået de russiske aktier til at se relativt dyrere ud. Alligevel peger kursudviklingen på, at aktiemarkedet anser den nuværende olieprisudvikling som midlertidig.
Krig kan blive kort
For tiden er den globale økonomi midt i en lavkonjunktur, så var det ikke for truslen om krig i Mellemøsten mellem USA og Irak, så ville oliepriserne efter alt at dømme ligge en del lavere formentlig under 20 dollar per tønde. Den ringe økonomi betyder jo lavere aktivitet i industrien og dermed lavere efterspørgsel på energi og olie.
Der er selvfølgelig den risiko, at en krig vil blive langvarig, men sidste års krig i Afghanistan viser, at det hele heldigvis kan være overstået hurtigere end de fleste frygter. Sker dette igen vil oliepriserne hurtigt falde, hvilket vil gavne den globale økonomi, men til gengæld vil ramme de russiske aktier.
Der findes mange argumenter for fremgang til den russiske økonomi. Landet har et højt uddannelses-niveau, er strategisk vigtig og derfor i international støttes evige søgelys, og samtidig har landet store naturrigdomme. Derfor bør russiske aktier stige på sigt, men de totredjedele af børsen i Moskva, som er olieselskaber, står foran en usikker tid og risikerer højere skatter, når den øvrige russiske økonomi har brug for penge til investeringer.
De øvrige østeuropæiske lande kan se frem til bedret økonomi som følge af optagelsen i EU. Samtidig vil de – hvis historien gentager sig – opleve en konvertering af renterne til EU’s niveau. Sker det, vil obligationsudstedelserne stige i kurs, mens aktierne vil blive gavnet af, at selskaberne for billigere adgang til finansiering af investeringerne, og forbrugerne kan låne til en billigere rente. Oven i det kan samhandelen med EU jo ikke andet end stige, hvilket vil gavne landenes eksport.
Disse forbedringer vil også betyde, at den risikopræmie, investorerne i dag tager sig for at investere i Østeuropa, vil falde. Det vil igen betyde en kursfremgang for aktierne i de ti nye lande.
