Efter en skuffende november, da MSCI Latinamerika blot steg 3,2 pct. sammenlignet med 5,3 pct. for MSCI Verden og 6,8 pct. for de nye markeder generelt, er december indtil nu en mere favorabel måned.
De latinamerikanske markeder er steget med 1,4 pct. i december (frem til den 16.), mens de globale aktier og aktierne i de nye markeder er faldet med henholdsvis 2,9 og 1,6 pct.
Det brasilianske marked underperformede klart i november, da MSCI Brasilien steg frygtsomme 0,1 pct., men markedet er til gengæld gået frem med 2,4 pct. indtil nu i december. I modsætning hertil vandt Argentina 4,4 pct. i november, men er faldet med 2,6 pct. i decembers to første uger.
Venezuela og olien
Fra et rent makroøkonomisk perspektiv er Latinamerika langt den ringeste region i verden, da den oplever den værste økonomiske opbremsning i et årti. Ikke desto mindre er udsigterne for 2003 i bedring. I en nylig rapport er investeringsbanken Morgan Stanley forsigtigt optimistisk over for den latinamerikanske økonomi.
- Tegn på et opsving i USA kombineret med positive politiske tiltag i Brasilien bør føre til, at regionen undgår yderligere tilbagegang, mener banken.
Det er dog klart at udviklingen vil afhænge stærkt af den amerikanske økonomi, men hvad der måske er mindre åbenlyst for investorerne er, at Latinamerika kan have en ganske stor indflydelse på den globale økonomi.
Beviset for dette er uroen i Venezuela. Generalstrejker og krav om præsident Hugo Chavez afgang har præget landet i et par uger nu, og det har fået prisen på råolie til at stige med 12 pct. siden starte4n af december, da Venezuela er en af verdens største producenter af olie. Selvfølgelig er risikoen for en amerikansk krig mod Irak også medvirkende til prisstigningen, men Venezuela er altså verdens fjerdestørste producent af olie og tegner sig for 14 pct. af USA’s olieimport.
Inflationsfrygt i Brasilien
Der er klare tegn på fremgang i Brasiliens økonomi. I særdeleshed har realen, landets møntenhed, reageret ganske positivt på Ignacio Lula, arbejderpartiets kandidats, valgsejr i oktober, og realens fald over for dollaren er stoppet. Den brasilianske mønt er dog allerede faldet med 35 pct. over for dollaren fra årets start.
Udviklingen over for dollaren er utroligt vigtig for Brasilien, da 40 pct. af landets gæld til udlandet er udstedt eller følger dollaren. Lande-risikoen er da også blevet stabiliseret på omkring 1500 basispoint (15 pct.point) – det laveste niveau siden juni – mens budgetsituationen nu er på et niveau, som IMF, den Internationale Valutafond, anbefaler.
Inflationen er den største bekymring i Brasiliens økonomi og for landets regering. Forbrugerpriserne steg på årsbasis med 10,9 pct. i november. Det var første gang, at inflationen var tocifret siden 1996. Ifølge Morgan Stanleys rapport er en valuta-inflationsspiral i særdeleshed bekymrende. Med det mener banken en situation, hvor en høj inflation medfører et fald i valutaen og i sin tur fører yderligere inflation med sig. Rundt og rundt.
Konsekvensen er, at den brasilianske centralbank må hæve sine rentesatser. En beslutning, som vil forværre landets svage økonomi… Ikke desto mindre var det netop det, banken gjorde den 18. december, da den hævede sin ledende rente med 3 pct.point til 25 pct. Forhøjelsen var større end ventet i markedet, og renten er nu på sit højeste i tre år.
Endelig er der Argentina, hvor situationen tilsyneladende ikke bliver bedre. Snarere tværtimod. Landet har standset afdragene på et af sine lån fra Verdensbanken, chefen for centralbanken er trådt tilbage, og forhandlinger om nye lån med IMF er gået i hårdknude.
Morningstars beregninger har dog tidligere vist, at de danske investeringsforeninger i denne tid holder sig ganske langt væk fra Argentina, der da heller ikke fylder alverden i det samlede Latinamerikansk aktiemarked. Her er Brasilien og Mexico de mest betydende markeder.
Dårligt nyt indregnet i kurser?
Krisen i Venezuela, risikoen for hyperinflation i Brasilien, betalingsstop i Argentina… Alle disse forhold er ganske nedslående for den enkelte investor og opmuntrer ikke ligefrem til nye investeringer i regionen. Men alle disse negative faktorer er ikke nye, men har været kendt længe. Derfor er de i lang udstrækning allerede indregnet i aktiekurserne i regionen.
Billedet er derfor, rent aktiemæssigt, måske ikke så slemt, som de økonomiske problemer giver udtryk for. En anden overvejelse, man måske bør inddrage, er, at markedet typisk vender, når alle investorer allerhelst vil ud af det eller er flygtet.
I den nære fremtid er en afgørende faktor dog den amerikanske økonomi, og ikke bare regionens evner til at løse egne problemer. Da den amerikanske økonomi, trods positive meldinger og analyser fra investeringsbankerne, endnu ikke er kommet rigtigt i gang i gen, er dette derfor et af de bedste argumenter for en forsigtig strategi i Latinamerika.
