Valg af individuelle afdelinger handler egentlig ikke så meget om at finde den bedste afdeling, men i første omgang om at skære et gigantisk univers ned til en håndterbar størrelse.
Derfor skal man altid starte sin investeringsproces før det individuelle udvalg. For det første skal man overveje sin risikoprofil og sine afkastkrav. Det gør man ved at stille sig selv spørgsmål omkring sin investeringshorisont – skal man bruge pengene i morgen eller om 20 år? – spørgsmål om, hvorvidt man kan tåle at tabe sine penge, eller om man kan ”tåle” ikke at få ligeså stort afkast som markedet generelt.
Når man har de spørgsmål – og selvfølgelig svarene – på plads, skal man vælge de investeringsuniverser – Morningstar Kategorier™ - som passer til risikoprofilen.
Defensive eller forsigtige investorer vil typisk have en høj andel af investeringerne i obligationer, vel at mærke obligationer med kort løbetid, som er de sikreste, mens aggressive investorer vil vælge mange aktieafdelinger. Også inden for aktieafdelingerne kan man vælge blandt universer, som er forskellige i risiko og afkastprofil. Danske aktier er eksempelvis mindre risikable end IT- eller biotekaktier.
En af fordelene ved at vælge flere forskellige investeringsuniverser er, at man spreder risikoen. Man skal, for en sikkerheds skyld, gerne op på fem til ti forskellige kategorier.
Først når man har valgt de investeringsuniverser eller Morningstar Kategorier™ ud, som man vil investere i, skal man begynde at se på de enkelte afdelinger og vurdere, om de er gode nok til ens portefølje. I denne del af fasen – af portefølekonstruktionen – er der umådeligt mange forhold, man kan inddrage i sin vurdering, og hvert univers i sig selv kan indeholde så mange afdelinger, at det er svært at overskue.
Ligesom processen omkring fastlæggelsen af risikoprofilen og udvælgelsen af investeringsuniverserne er en øvelse, som skærer det samlede udbud af investeringsafdelinger ned i mere håndterlige størrelser, så er det en god fremgangsmåde at skære de enkelte kategorier ned, så antallet af afdelinger, man kigger på, er til at finde rundt i. En enkelt kategori her i Danmark kan nemlig sagtens have helt op til 40 afdelinger i sig.
Her er en – ikke udtømmende - liste over vigtige punkter, man bør gå igennem i udvælgelsen:
Find de bedste på afkast
Man kan starte med at se på afkastet over lang sigt. Sorter eksempelvis de 75 pct. dårligste i kategorien fra. Historisk performance er ingen garanti for en fortsættelse af samme tendens i fremtiden, men alligevel er der god fornuft i at vælge blandt de afdelinger, der hidtil har været gode. Man skal dog huske på, at unge afdelinger, måske nystartede afdelinger, ikke har en lang historik og sagtens med tid kan være blandt de bedste.
En anden grundregel er at se på de 25 pct. tilbageværende afdelinger og finde ud af, hvorfor de har klaret sig så godt. Skyldes det en meget speciel investeringsstil, som har været ”hot” de seneste år, skal man passe på. Moden skifter nemlig og specifikke tendenser har det med at vende. Find i stedet en afdeling, som har klaret sig godt uden at have været overvægtet i en specifik stil, region eller sektor.
Brug Style Boxen™
Anvend først Morningstars Style Box™ til at inddele afdelingerne i hovedgrupper. Morningstars inddeling i ni grupper i boxen er baseret på den senest indrapporterede portefølje. Boxen er et godt værktøj til de investorer, der gerne vil have indblik i afdelingernes særlige strategi, som driver dens værdiudvikling gennem markederne.
Style Box™ for aktieafdelinger viser lodret, hvilken størrelse selskaber, afdelingen typisk investere i, og vandret, hvilken type selskaber, vækst eller værdi, der er flest af. Hvis en afdelings Style Box™ adskiller sig fra de andre afdelinger i kategorien, så er det ofte en anderledes investeringsstil, som er årsagen til en bedre eller ringere performance.
Selskabsrisiko
Det næste trin er at se på, om den enkelte afdeling tager for stor selskabsrisiko. Det gør man ved at se på antallet af selskaber i porteføljen og se, hvor meget de ti største investeringer fylder i andel af porteføljen. Normalt har bredde afdelinger ikke mere end 25 pct. i de ti største placeringer, og er vægten større end 50 pct. skal man passe på, for det giver unødig høj riisko.
Historisk risiko
Man skal også sammenligne den historiske risiko i en afdeling med dens ”konkurrenter”. Det gør man ved at se på volatiliteten (udsvingene), der måles på standardafvigelsen. Tallene for standardafvigelsen findes i den enkelte afdelings analyse på www.morningstar.dk, men også i klassementet under Risiko og Rating. Jo højere standardafvigelsen er, jo mere risikabel er afdelingen.
I analysen af den enkelte afdeling vises standardafvigelsen også for kategorien som helhed og for benchmark-indekset, og ligger en afdeling tæt på sin kategoris gennemsnit eller sit benchmark, så er den relativt set ikke så risikabel, mens afvigelser betyder, at porteføljeforvalteren og afdelingen har en speciel stil.
Omkostninger
Har en afdeling store omkostninger, skal man overveje sin beslutning nøje. På lang sigt, viser undersøgelser, er det nemlig svært at løfte et højt omkostningsniveau i et højere afkast. Man skal dog huske på, at nye afdelinger har ganske små formuer, og at de derfor, procentuelt, i starten vil have en høj omkostningsbyrde.
Omsætningshastighed
Omsætningshastigheden er en måling af hvor hurtigt en afdeling vender hele sin portefølje. Dette er desværre endnu ikke et tal, som Morningstar tilbyder de private, men det findes i afdelingernes årsregnskaber. En høj omsætningshastighed betyder højere omkostninger, men kan også betyde en aktiv forvaltning og være en fordel.
Formuen
Store ændringer i formuen er også ildevarslende. De afdelinger, som formår at skabe gode afkast i en periode lokker ofte nye penge til sig, og det er ikke sikkert, at porteføljemanagerens stil er indrettet til at håndtere større summer. Måske er den så speciel, at udbuddet på aktiemarkedet ikke står mål med et behov om flere placeringer.
Hvad siger de selv
I årsregnskaber, halvårsregnskaber, månedsberetninger og på hjemmesider fortæller porteføljemanagerne og foreningerne om de enkelte afdelinger. Prøv at holde udtalelserne op mod performance, mod porteføljens indhold, som kan ses i Morningstars Quicktake™ Rapporter, og med investeringsmålsætningen. Er der forskel i udtalelser og indhold, skal man være på vagt.
Nogle gange er teksterne noget intetsigende, men der findes også en del forvaltere, som fortæller åbent og informativt om, hvorfor afdelingens udvikling har været, som den er.
Brug redskaberne
Når man foretager sin udvælgelse, kan man med fordel benytte Morningstars mange redskaber. ”Søg & Vælg”-funktionen i venstre side giver mulighed for at sortere på mere end 20 områder. Den er nem og god at arbejde med.
Man kan også bruge Morningstar Rating™, som faktisk indeholder tre af de elementer, som er med ovenfor: Afkast, risiko og omkostninger. Den giver et nemt og hurtigt overblik over performance, men er ingen garanti for fremtidig performance, ligesom afkastet i sig selv heller ikke er det.
Endelig kan det anbefales, at udvalget af de enkelte porteføljer analyseres i sammenhæng i Morningstars porteføljesystem. Brug X-Ray faciliteten og de mange andre værktøjer. Er du ikke medlem kan du melde dig ind på under to minutter. Det er gratis.
