Helt efter forventningen vandt Luiz Inácio Lula da Silva den anden og afgørende runde ved det brasilianske præsidentvalg den 27. oktober med mere end 60 pct. af stemmerne.
Markedet havde allerede indregnet valgsejren til Lula, hvis popularitet har skabt finansiel uro på grund, da han har været kendt for en markedsfjendtlig holdning. Derfor steg MSCI Brasilien også med 13 pct. (målt i euro) i ugen op til valget, efterhånden som usikkerheden forsvandt, og det stod klart at Lula, ville få sejren. Det skal sammenlignes med den beskedne fremgang i de nye markeder generelt på blot 0,6 pct.
Selv om usikkerheden omkring valget nu er væk, er der stadig mange store spørgsmål. Hvordan vil Lula indfrie forventningerne de millioner af brasilianere, som stemte på ham? Mere end 100 mio. brasilianere lever stadig for mindre end to dollar om dagen. Og hvordan vil han samtidig tilfredsstille det internationale finanssamfund og i særdeleshed IMF, Den Internationale Valutafond?
Ned med gæld
Kenneth Rogoff, cheføkonom hos IMF, har allerede insisteret på nødvendigheden af at Lula opbygger et stærkt økonomisk hold omkring sig, så landet kan få reduceret sin offentlige gældsbyrde, der nu er på omkring 250 mia. dollar, og opnå et primært overskud (før renteudgifter) på de offentlige budgetter. Dette er den betingelse, IMF stiller, for at frigive den resterende del af den store lånepakke til Brasilien.
Opgaven bliver ikke let. Først skal Lula sikre, at landets renteniveau sænkes, uden at det skader den brasilianske valuta, realen, alt for meget. I de seneste tre uger har den brasilianske centralbank hævet renten fra 18 til 21 pct. for at forhindre en massiv kapitalflugt til udlandet.
Den nye præsident skal også overbevise finansverden, om realismen i en ny økonomisk plan. Har han heldet med sig vil realen genvinde noget af dens tabte styrke, og risikovurderingen af Brasilien vil blive lavere. Realen har tabt 40 pct. til dollaren siden årsskiftet. For tiden er forskellen – spreadet – til USA på 1800 basispunkter. Det vil sige, at forskellen på brasilianske obligationer og amerikanske er på 18 pct.point.
Det er også vigtigt at holde for øje, at trods valgsejren, skal Lula stadig forhandle alliancer med midterpartierne i Brasilien for at opnå et flertal i kongressen, og det kan meget vel komplicere den politiske situation.
Global afmatning rammer
Hvad der kommer til at ske i Brasilien afhænger dog ikke alene af den nye arbejderparti-præsident, men også på udlandet og den globale økonomi. En nylig artikel i Wall Street Journal påpegede, at investorernes nu større risikoaversion og den faldende globale vækst, der også rammer Brasiliens eksport, kan tvinge landet i betalingsstandsning (default).
Det er svært at måle, hvor meget markedet har indregnet i rabat på baggrund af den brasilianske risiko og landets mulige effekt på øvrige nye markeder. Det står klart at både interne og eksterne faktorer står på spring til at spænde ben for en brasiliansk fremgang på kort sigt.
Dette kan også aflæses i Morningstars seneste European Fund Trends i det faktum, at Latinamerika er den mindst foretrukne region af alle. Det overrasker nok ikke, da Brasilien – set i forhold til hele det latinamerikanske aktiemarked – er det største og vigtigste, mens Mexico på andenpladsen følger lige efter.
Denne kommentar er skrevet af Fernando Luque, der er Morningstars redaktør i Spanien.
