I det små er de udenlandske foreninger på vej til Danmark. Det er et dejligt frisk pust og giver konkurrence til det lidt kedelige danske marked. Men når de nye afdelinger markedsføres i Danmark, er det ikke altid, de husker de vigtigste oplysninger til danskerne. Dem om skatten.
Eksemplerne omkring Skagen-fondene og Sparinvest Sirius Sicav, understreger situationen, men det råder Morningstar her bod på.
Den langsomme vej
Indtil nu har udenlandske investeringsforeninger kravlet på maven ind i Danmark. På grund af de svære regler til godkendelse var de nemlig i gamle dage nødt til at oprette selvstændige danske foreninger – altså juridiske danske strukturer. Eksempler på det er Carnegie WorldWide, der i bund og grund er svensk, og et andet eksempel er SEBinvest.
Så kom reglerne nede fra EU omkring det, der hedder UCITS (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities), som sikrer, at man kan lave en foreningsstruktur, der kan godkendes i alle EU-lande. Det har betydet, at flere og flere udenlandske afdelinger er blevet solgt som pensionsprodukter i unit-link selskaberne, og det er blevet lettere for dem at lave de såkaldte PAL-afdelinger til pensionsinvestorer.
Men for afdelinger til frie midler er der stadig forhindringer via skatten, og derfor må foreningerne fra udlandet, hvis de vil sikre sine medlemmer på lige fod med medlemmer i danske foreninger, fortsat gå den slagne vej, som Carnegie og SEB.
Ingen oplysninger
Stavanger Fondsforvaltning i Norge sendte i løbet af sommeren en meddelelse ud til pressen vedrørende markedsføring af tre norske afdelinger i Danmark. De såkaldte Skagen-fonde. Og senest, mandag, har Sparinvest Sirius Sicav – Sparinvest i Luxembourg – begyndt markedsføringen af to afdelinger via Købehavns Fondsbørs’ XtraMarked. Det sendte fondsbørsen en pressemeddelelse ud om. I begge tilfælde uden et ord om skatten.
Det er altså nu fem afdelinger, som hører hjemme i udlandet, men som markedsføres i Danmark. Morningstar har søgt efter en forklaring til eventuelle private investorer på de skatteforhold, som gælder for investering i en af de fem afdelinger. Og det er svært at finde.
Fondsbørsen udsendte som sagt mandag en pressemeddelelse til de danske investorer om, at Sirius-afdelingerne nu snart kan handles på XtraMarked, men teksten indeholdt som nævnt intet om faren ved dem (man kan dog finde oplysninger på Sparinvests hjemmeside, www.sparinvest.dk, og Sparinvest fremsendte materiale med det indhold som meddelelse til fondsbørsen).
I prospekterne for de tre norske Skagen-fonde står der heller intet (det gør der heldigvis i dem fra Sparinvest S.A.), mens Handelsbanken, som markedsfører de tre afdelinger i Danmark ikke synes at være en hjælp med svar.
Og der bør være svar til de private, for ellers står det til at blive dyrt for dem.
Farlige for frie midler
De danske skatteregler er indrettet sådan, at udenlandske afdelinger sjældent er værd at investere i for danskerne. I langt de fleste tilfælde, skal man holde sig væk – i al fald med sine frie midler. For midler, der indgår i en rate- eller en kapitalpension, er historien en anden, for de beskattes udelukkende med 15 pct. af afkastet – hvert år. Men så simpelt er det altså ikke for de frie midlers vedkommende…
Det er tilfældet i to farlige situationer. For det første sker det, hvis de udenlandske afdelinger investerer i de såkaldte skattely-aktier. Det vil sige i selskaber i den finansielle sektor i lande, der har notorisk lave selskabsskatter.
For det andet sker det, hvis afdelingerne i sig selv ikke svarer selskabsskat. Da flertallet af de udenlandske afdelinger er akkumulerende skulle de i Danmark have betalt selskabsskat, og derved er de i sig selv ”skattely-beviser”. Fire af de fem afdelinger omtalt her er akkumulerende.
Det betyder, at private danskere, som investerer for frie midler, vil blive yderligere beskattet end hvis de havde investeret i de almindelige danske afdelinger.
Dyre konsekvenser
Konsekvensen af, at beviserne i det udenlandske afdelinger kvalificeres som ”skattelybeviser”, kan nemlig være betydelige. Afkast af ”skattelybeviserne” beskattes nemlig ikke efter de samme regler, som gælder for beskatning af almindelige aktier og andelsbeviser - hvor afkastet enten er skattefrit (børsnoterede aktier med en beholdningsværdi, der ligger under bagatelgrænsen), eller hvor skattesatsen typisk er forholdsvis lav (28 til 43 pct. for personer) – skat af aktieindkomst.
Den private investor skal derimod regne med, at afkastet af beviserne beskattes med satsen for kapitalindkomstbeskatning, dvs. op til 59 pct., og det gælder uanset længden af bevisets ejertid (over eller under tre år er ligegyldigt) og beholdningsstørrelse. Oven i hatten kan tab på ”skattelybeviser” ikke modregnes i gevinster på andre eller tilsvarende papirer. Til allersidst kommer en yderligere ”strafbeskatning” ved salg af ”skattelybeviset”, der gennemføres på den måde, at fortjenesten optrappes med 1 pct. pr. år i den private investors ejerskab, dog minimum 10 pct. Har investor ejet beviset i f.eks. 1 år og solgt beviset med en fortjeneste på 1.000 kr., skal han eller hun derfor medregne 110 pct. af 1.000 kr. ved skatteopgørelsen, svarende til 1.100 kr. - selvom den faktiske fortjeneste kun udgjorde 1.000 kr.
Mere konkurrence og flere informationer
Morningstar mener, at det kun er godt, at vi får konkurrence på området for investeringsforeninger. Danmark er et lille land og forbrugerne kunne sagtens bruge et bredere udbud end de i dag 341 afdelinger. De danske skatteregler, som beskrevet ovenfor, forhindrer dog dette, da de sjældent er rentabelt for danskere at investere i de udenlandske papirer.
Hvis vi sammenligner med vore brødrelande i Sverige og Norge, er der da også stor forskel. Mere end 1700 afdelinger tilbydes nordmændene, mens svenskerne kan vælge mellem 2100. Det til trods for at de to lande hver især blot har 400 og 500 afdelinger fra de hjemlige foreninger (med domicil i henholdsvis Norge og Sverige).
Så det er godt at se udenlandske afdelinger på vej ind på det danske marked. Men udbydere, forhandlere og andre agenter –foreningerne selv, fondsbørsens XtraMarked eller bankerne eller hvem det måtte være – burde gøre en dyd ud af at advare danskerne. Det gør de ikke i dag.
Morningstar viser i dag de fem afdelinger, som er nævnt i denne artikel, på hjemmesiden, men i investeringsmålsætningerne for hver afdeling, har Morningstar indført en advarende note. Eksempelvis:
Morningstar note:
Stavanger Fondsforvaltning i Norge udbyder tre afdelinger til salg i Danmark - de såkaldte Skagen-afdelinger. Danske investorer med frie midler skal dog være opmærksom på problematikken ved at investere i udenlandske afdelinger, som ikke investerer efter de samme principper, som danske foreninger.
Investorer af frie midler i Danmark risikerer at udløse en ekstra skat på sit afkast, såfremt afdelingen investerer i såkaldte skattelyaktier, og afdelingerne i sig selv vil ofte være skattely-aktier, da de ofte er akkumulerende, men ikke betaler selskabsskat ligesom danske akkumulerende afdelinger, der ikke er PAL-godkendte. Læs mere om beskatning af udenlandske afdelinger.
