Thailand er stærkere

BankInvest Thailand er en afdeling, som udelukkende investerer i thailandske aktier. Den ligger i Morningstar Kategori™ ’Asien ex. Japan – Aktier’ og derfor vil den typisk have en højere risiko end de fleste afdelinger i kategorien.

Det betyder også en lavere Morningstar Rating™. Trods det fine afkast i år er det altså ikke blevet til mere end to stjerner. Et afkast, der ligger 6 pct. point over gennemsnittet, er ikke nok til at opveje en standardafvigelse – volatilitet – på mere end 10 pct.point over snittet af de danske deltagere i kategorien.

Kategorien er som sagt ganske bred i forhold til afdelingen, så den højere risiko i afdelingen er ganske naturlig.

Dette understreger, at Morningstar Rating™ er et udmærket element i porteføljeskabelsen, men altså kun et element. Såfremt man jagter de bedste afkast hele tiden (kortsigtet), har en meget lang investeringshorisont eller en høj risikoprofil bør man også henholde sig til andre nøgletal og analyseredskaber så som afkast, risiko, omkostninger, porteføljeindhold, Style Box™ med mere. Det finder man for hver afdeling i Quicktake™ Rapporten.

Morningstar har interviewet seniorporteføljemanager Thue Isen, der sammen med Jorry Rask Nøddekær dækker Asien for BankInvest:

A: Fundamentalt set har selskaberne på markedet derude leveret. Der er og vil altid være behov for basale varer til at dække de menneskelige behov. Alligevel er sektorerne, der fremstiller disse ting ofte oversete på trods af, at de altid viser god vækst over længere sigtforbedrede resultater. Samtidig har den stigende globale efterspørgsel haft en positiv afsmitning på den indenlandske efterspørgsel.

Netop en større indenlandsk efterspørgsel i Thailand er en fordel i forhold til de fleste andre lande i regionen og har givet en større vækst hos selskaberne.

Samtidig har man i Thailand restruktureret selskaberne meget siden den finansielle krise i 1997-98. Mange virksomheder er nu slankere, da man har solgt ikke-kerne aktiviteter fra. Et godt eksempel på det er Siam Cement, som i første halvår på den baggrund har givet os et afkast på 98 pct.

Generelt kan man sige, at der er blevet ryddet op i Thailand, og samtidig er der også flere udenlandske selskaber, som vælger at udvide ved at gå gennem de eksisterende selskaber – som en slags brohoved – i stedet for at gå ind i landet på egen hånd.

Restruktureringen har dog taget sin tid, personligt synes jeg, at strategien i virksomhederne alt for ofte har været for langsom, men her fem år efter krisen ser vi alligevel resultater. Banksektoren har dog stadig problemer med mange dårlige lån og kan blive ramt af en økonomisk vending. De seneste regnskaber viste da også en skuffende indtjening og ringe fremgang i udlånet.

A: Vi har to dele i vor strategi. Vi investerer i industrielle virksomheder med fokus på kernekompetencerne, og så har vi fokus på den thailandske forbruger. Det vil sige selskaber i detailsektoren, inden for forbrugsgoder og eksempelvis medieselskaber. Inden for MSCI’s definitioner, som vi benytter, er flere af dem kategoriseret som service-selskaber, men grundlæggende er det en underliggende faktor, at der er en eksponering til forbrugeren.

A: I udgangspunktet arbejder vi med et scenario, hvor det globale økonomiske perspektiv varer ved. At væksten er på vej og fortsætter. Det vil få en afsmitning på Thailands økonomi, og derfor er vi glade ved vor eksponering mod forbrugeren. Med mindre den globale økonomi går ned, er det en god eksponering, men det, regner vi ikke med, sker.

A: I udgangspunktet arbejder vi med et scenario, hvor det globale økonomiske perspektiv varer ved. At væksten er på vej og fortsætter. Det vil få en afsmitning på Thailands økonomi, og derfor er vi glade ved vor eksponering mod forbrugeren. Med mindre den globale økonomi går ned, er det en god eksponering, men det, regner vi ikke med, sker.

A: Finanssektoren, som vi er bekymret for, er den, vi undervægter mest. Ellers har vi mest overvægt i forbrugsgoder, konsumentvarer og industri. Den fordeling har også vist sig at være god. Vi kom godt fra start, da 2002 begyndte, men vi var tæt ved at blive overhalet inden om på grund af gode afkast i netop bankaktierne, som vi ikke så nogen ide i. De er nu faldet tilbage, så vi har genvundet noget af vor relative performance.

A: Generelt set har Asien mange eksportvirksomheder, men ikke det store udvalg er til stede på børserne. Et eksempel er Malaysia, hvor man på makroøkonomisk plan har en stor IT-eksport, men har få virksomheder fra sektoren på børsen, da mange af dem er startet som datterselskaber af store udenlandske virksomheder.

Det samme kan man sige om Thailand, men vi har da 8 pct. i porteføljen i IT, hvilket er 2,5 pct.point mere end indekset. Man har jo den gamle historie om billig arbejdskraft, og derfor eksporterer man en del elektronikgoder til resten af verden. Det gælder i en vis grad også for Thailand.

A: Nu har vi eksempelvis en del i medier. De har ikke særligt mange faste aktiver. De har derimod en høj indtjening og en god pengestrøm.

Man skal passe på med at benytte de traditionelle tal på de nye markeder. Jeg vil sige, at den form for risikoanalyse er for grovkornet i nye markeder. I stedet bør man nøje undersøge de enkelte selskaber. Her mener jeg, vi i øjeblikket har en lavere risiko end for eksempel indekset. Vore selskaber har en lav gearing (lav lånefinansiering, red) og en høj pengestrøm.

I et globalt scenario med høj risikoaversion, så ligger vi godt – blandt andet med vor undervægt i finanssektoren.

A: Normalt siger vi syv år i de afdelinger med høj risiko. Risikoen er jo høj, så jo længere man holder dem, jo mindre sårbar er man. Udsvingene har været og kan i fremtiden være store, og så er det vigtig med en lang horisont.

A: Når vi investerer, bygger vi på det, vi ser på længere sigt. Vi tror ikke på, at man kan få ret på de korte prognoser og investerer derfor på baggrund af de langsigtede strukturer. Men sker det, at markedet dagen efter, at vi har købt aktier, ser det samme som os, og kursen stiger til vores fair værdi, så sælger vi selvfølgelig.

A: Det kommer an på USA og den globale vækst. Går det ikke så godt med den globale økonomi, som vi venter, kan det være, at det afkast vi forventer udebliver, men jeg tror ikke, at vi vil se markante tab. Ser man på en situation, hvor vort scenario udspiller sig, vurderer jeg, at vi får et pænt, positivt afkast.

Selskaberne har nu flere penge på vej til aktieejerne, og sender ikke bare indtjeningen til banken for at afdrage gæld. De er også villige til at sende pengene ud til markedet enten via udbytter eller opkøb af egne aktier.

Afkastet bliver nok mere moderat end i første halvår, men i den tunge ende af intervallet 10 til 15 pct., tror jeg på, om året. Man skal dog passe på i de nye markeder. Det kan hurtigt gå begge veje, og udsvingsbåndet er væsentligt bredere end i udviklede markeder. Vi kan tabe 15 til 20 pct., hvis det går galt i USA, og vinde 15 til 20 pct., hvis det kommer til at gå bedre, end vi lige nu spår.

Generelt kan man dog sige, at Thailand er i bedre form til modgang end før. Der er ingen indenlandske bobler i markedet, der er politisk stabilitet, og man har nu en flydende valuta. Det er ventiler, der vil kunne tage af for presset, hvis det skulle komme.

A: Det er også et spørgsmål om skatteoptimering i porteføljeforvaltningen. Har vi en stor gevinst, der næsten er tre år gammel, så vil vi i afdelingen for frie midler overveje at holde den til efter de tre år – set i forhold til risikoen for, at kursen falder tilbage. Vi optimerer således ved at vente og undgår derved at blive beskattet. I PAL-afdelingen ville vi uden konsekvenser kunne tage gevinsten hjem med det samme, da de er skattefrie.

En PAL-afdeling kan også bedre sikre sig mod valutaudsving. Det er dog ikke aktuelt i Thailand, da markedet for disse instrumenter (finansielle instrumenter i ”baht”, red) er meget ringe. Det får faktisk det tilsvarende marked i Danmark til at se meget likvidt og stort ud.