Kan man stole på et indeks?

Man benytter indeksene til at sammenligne afdelingernes evner til at afkaste på formuen og til at måle risikoen i afdelingerne i forhold til et udvalgt marked som helhed. Er afdelingerne bedre eller dårligere er selvfølgelig spørgsmålet, man stiller sig selv i den proces, for at finde ud af, om en afdeling er værd at investere i.

For at kunne svare på det, må man dog først forstå de enkelte indeks og deres sammensætning.

For at forstå, hvad indeksene går ud på, skal man først forstå de historiske rødder. Verdens første og dermed ældste indeks er Dow Jones Industrial Average eller bare Dow Jones. Det blev skabt af Charles Dow i 1896. Dow benyttede et gennemsnit af aktiekurserne for 12 ledende amerikanske selskaber, der repræsenterede vigtige sektorer og brancher i USA. Hans ide gik ud på, at investorer kunne benytte sig af et gennemsnit for at få et indtryk af, hvordan det overordnede marked klarede sig.

Man bør dog vægre sig noget ved at benytte Dow Jones som et substitut for markedet i USA. For selskaberne er ikke blot udvalgte (redaktørerne på Wall Street Journal står for at håndplukke selskaberne i indekset), men aktierne er ikke en gang vægtet efter størrelse. Det vil sige, at det største selskab i indekset har den samme indflydelse som det mindste selskab på indeksets udvikling.

Et andet kendt indeks er S&P 500. Her betyder markedsvægten noget for indflydelsen i indekset, således at repræsentationen i indekset modsvarer forholdet mellem det enkelte selskabs markedsværdi og indeksets samlede markedsværdi.

Det er i øvrigt det, man gør, med det toneangivende danske indeks, KFX-indekset. Selskaberne udvælges dog ud fra omsætning via børshandelssystemet kombineret med hvor mange gange de har været på den daglige top 25 liste over de mest omsatte aktier i handelssystemet hos Københavns Fondsbørs.

Ikke desto mindre er og var det målet for indeks, at de søger at repræsentere markedet eller en del af det. Investorerne kan så bruge dem til at vurdere succesen eller nedturen i deres investeringer med.

Det, man kan sige om de fleste indeks, er, at de i sig selv faktisk er forvaltede… lidt lige som afdelingerne. Selskaberne, som indgår i de forskellige indeks, er nemlig udvalgte på baggrund af forskellige kriterier. Nogle af disse kriterier anvendes objektivt, mens andre rent faktisk anvendes bag lukkede døre som i situationen med Dow Jones.

Da de er forvaltede, er de formentlig ikke et godt udtryk for markedet som helhed. Eksemplet med Dow Jones-indekset er åbenlyst. Men hvad med verdens næstmest anvendte indeks, S&P 500?

S&P 500 er ifølge Standard & Poor’s ikke vedligeholdt gennem ”investeringsbeslutninger”. Selskaberne udvælges dog af ”The Standard & Poor's Index Committee”, men den fortæller aldrig, hvorfor specifikke selskaber kommer ind eller ryger ud. Men visse brede kriterier er dog kendte. Selskaberne er store, de er repræsenterende forskellige industrier, de er meget omsatte, og de er finansielt sunde med god kreditvurdering.

For det danske indeks, KFX, gælder lidt af det samme i de tidligere nævnte kriterier. Det er de største og mest omsatte selskaber, som indgår.

Spørgsmålet er, om det er dårligt, at et indeks så som KFX, S&P 500 eller Dow Jones sammensættes af en håndfuld personer i et konferencerum eller på baggrund af kriterier besluttet i et konferencerum? Det er et spørgsmål om smag.

I al fald har de upartiske indeks en vis appel. I Danmark er det Totalindekset, mens det i USA (lad os fortsætte derovre, da vi allerede har brugt S&P 500 og Dow) er Wilshire 5000. Willshire 5000 har faktisk mere end 7000 aktier i sig - markedet er vokset siden det blev startet – og det følger hele markedet i USA.

Det vigtigste er ikke, hvordan indeksene bliver til, men hvad de indeholder. KFX-indekset, Dow Jones og S&P 500 er alle Large Cap-indeks. Det vil sige de udgøres af de allerstørste selskaber i hvert deres marked. Derfor er de mest anvendelige som benchmark eller sammenligningsgrundlag i forhold til store selskaber og afdelinger, der investerer i netop store selskaber.

Undersøg derfor afdelingerne ved hjælp af Morningstars Style Box™ og de øvrige oplysninger i Quicktake™ Rapporterne på Morningstar.

Ønsker man en bred markedseksponering, skal man vælge en afdeling, der netop går efter totalmarkedet. Og man skal sammenligne det valg med et indeks, der ligeledes dækker totalmarkedet.

Diskussionen ovenfor er rar at kende og forstå, når man sammenligner afdelinger med benchmarks eller investerer i indeksafdelinger, der nøje følger benchmarks. Situationen er typisk ganske acceptabel for den flittige investor, som selv sørger for at sætte sig ind i tingene. Der findes dog indeks, som kreatørerne tager sig en del friheder med. Det sker på baggrund af markedsførings- og indtjeningsovervejelser, og det synes at ske alt oftere i disse dage.

Et eksempel er Wired Index i USA. Wired er et IT-magasin, der skabte et slags Dow Jones-indeks for den nye økonomi – altså for de nye, hurtigtvoksende IT-selskaber. I forhold til Dow Jones skiftes selskaberne i indekset ret ofte ud. Nogle gange på grund af fusioner og lignende, men andre gange på baggrund af løbende redigering fra Wireds side, så indekset hele tiden er ”cutting edge” eller det nyeste og hotteste fra sektoren og reflekterer fremtiden i sektoren.

Det er det, der hedder stockpicking eller aktieudvælgelse, og det er ikke indeksering. Og som så mange andre indeks er der selvfølgelig en afdeling, som følger Wired Index. Den afdeling er heldigvis ikke dansk, for så dumme er danske investorer ikke, og så grove ville de danske foreninger heldigvis aldrig være.

Det bliver dog værre i de tilfælde, hvor afdelinger tracker eller følger indeks, der er opfundet af udbyderne af afdelingerne selv.

Det er heldigvis ikke set i Danmark. Det længste man kommer her er forskellige sammensætninger af anerkendte indeks på baggrund af forskellige vægte. Det gør det imidlertid ganske svært for private at følge udviklingen i afdelingen kontra benchmarket, der jo består af flere komponenter.

I USA er det derimod gået helt galt flere gange. Her findes et indeks, StockCar Stocks Index, der følges af en afdeling, StockCar Stocks Index Fund. Stockcar-racerløb er en af de hurtigst voksende tilskuer-sporter i USA, og derfor er der åbenbart en eller anden, som har syntes, at det var en fantastisk ide at oprette en afdeling, som kan tjene på denne udvikling. Indekset er dog ikke meget værd at sammenligne med, blandt andet fordi de deltagende selskaber består af sponsorer og andet kravl, der ikke lever af stockcar-racerløb.

Selv om indeksafdelinger, der nyder stor popularitet i udlandet og er godt på vej herhjemme, har succes, behøver man dog ikke bekymre sig i Danmark: Den danske industri er mere sober end det, og investorerne er heller ikke så dumme i Danmark. Det er de faktisk heller ikke i USA, hvor Golf Index Fund og Tombstones (gravstene), der fulgte golfbranchen og hospice-branchen selv er landet out of bounds eller er gået i graven.

Indeksafdelinger, der også kaldes passive afdelinger, nyder som sagt stor popularitet i udlandet – både i USA og det øvrige Europa. Det skyldes, at det er svært for de normale – aktive – afdelinger, at slå markedet over en lang horisont (15 – 20 – 30 år). Det viser alle undersøgelser. Indeksene udgør jo markedet – nogle gange – og derfor er de lig markedets afkast.

En af grundene til, at de aktive afdelinger har svært ved at slå indeksene er, at de jo har omkostninger. Det har et indeks ikke. Indeksafdelinger har det, men da de blot skal følge indeksene er de nemmere og billigere at forvalte.

I bund og grund er indeksafdelinger derfor ganske gode – i al fald som et af flere elementer i en portefølje. Og de er ofte gode alternativer til ringere aktivt forvaltede afdelinger. Den private investor skal dog være varsom med og opmærksom på tre områder:

* Falder indekset, falder indeksafdelingen partout med ned

* Det er svært at finde indeksafdelinger, der er virkeligt brede – så brede som totalmarkedet

* Man skal nøje studere og kende indekset, der følges, inden man investerer. Så får man en bedre fornemmelse af de afkast og den risiko, man kan vente i afdelingen

Til sidst er det værd at bemærke eller understrege, at man som investor i en aktiv afdeling bør kunne forvente et bedre afkast eller mindst en bedre risikospredning end en indeksafdeling… for de ekstra omkostninger man betaler. Hvad er ellers ideen med det hele?

Læs med i næste uge om, hvordan indeksene kan hæmme den aktive investeringsforvaltning…