Skandaler fordel for Asien

I Asien støtter hjemlig efterspørgsel de traditionelle eksportafhængige markeder indtil det globale opsving slår igennem. Markederne har dog haft vidt forskellige halvår i 2002

Facebook Twitter LinkedIn

Asien var en af de regioner, der i årets første seks måneder præsterede de bedste afkast. MSCI Fjernøsten ex. Japan steg 4,21 pct. målt i dollar, mens MSCI Verden faldt 9,54 pct. i samme periode.

Porteføljemanagerne er også mere optimistiske med hensyn til udsigterne for Asien ex. Japan end nogen anden region. Næsten halvdelen af investeringsforeningerne, der deltog i den seneste af Morningstars European Fund Trends, forventede således, at regionen vil blive den bedste på 12 måneders sigt.


Markedet

En af grundene til Asiens relative stærke performance er indlysende. Regionen har draget nytte af den usikkerhed andre markeder har måttet leve med. De amerikanske aktier har selvsagt lidt kraftigt under den svigtende tillid til selskaberne efter de mange erhvervsskandaler, mens politisk usikkerhed op til valget i Brasilien har ramt det lands valuta og aktiemarkeder, og gjort investorerne i Latinamerika nervøse.

Det ville dog være en fejl at anse Asien som en helhed, der over en kam drager fordel af den slags trends og udviklinger. Selv om nogle markeder er sprunget frem, er andre på niveau for året, og endnu andre endda faldet.

Stjernemarkederne har været Indonesien, der steg med 65 pct. i første halvår, Thailand 34 pct. og Sydkorea 24 pct. Malaysia klarede sig også ganske fornuftigt med en fremgang på 87 pct.

Flere af de mere udviklede markeder i regionen klarede sig derimod relativt dårligt. Taiwan faldt næsten 7 pct., og markedet i Hongkong sagde farvel til 6 pct. Singapore havde stort set samme niveau ved udgangen af juni, som da året startede.


Stemning

Et vigtigt skifte i disse markeder er den voksende vigtighed af den hjemlige efterspørgsel. Meget vækst ventes at komme i forbindelse med at imødekomme en voksende middelklasses efterspørgsel.

Dette står i modsætning til situationen for bare få år siden, da den største fokus så klart lå på eksporten ud af regionen. Men eksportørernes situation i dag er mere uklar på grund af den grumsede amerikanske situation.

I det omfang, at eksporten rent faktisk er stigende er en større andel i dag varer, som sendes rundt mellem regionens egne lande end til USA og Europa. Det hastigt voksende kinesiske marked suger især eksport fra lande som Singapore, Sydkorea og Taiwan til sig.


Prognose

Fem år efter den finansielle krise i Asiens synes regionen at være i relativ god form. Samtidig er udsigten til en højere økonomisk aktivitet på verdensplan meget positiv for regionen, der har mange eksportvirksomheder, som står parat.

Denne kommentar er skrevet af Daniel Ben-Ami, der er Morningstars redaktør i London

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser